I øvrigt:

* sov begge mine børn til klokken 7 forleden, hvilket er en begivenhed, der burde varsels med samme intensitet som de astrologiske fænomener, der optræder en gang hvert kvarte århundrede. Skolebussen kommer 7.30. Det føltes sådan her:

 

* fylder jeg 40 på torsdag, hvilket jeg har lige præcis nul krise over. Alternativet er immervæk værre.

* har jeg fået lov at købe mine egne fødselsdagsgaver. Hold kæft, det er jeg god til!

* mangler jeg en virkelig god opskrift på en lagkage. Anyone?

* ringede jeg til min kammerat forleden, efter at have varslet ham om, at der var noget, jeg skulle vende med ham. Han besvarede telefonen med ordene: “Nej. Du skal ikke have flere babyer”

* skal jeg have arbejdet med min udstråling.

(* Og min skrukhed.)

* gad jeg faktisk godt have en baby mere, men ikke selv. (Se punkt 2)

* håber jeg meget, at iTunes baserer sine forslag til mig på de mest populære sange lige nu, så det er er skiferierne og ikke min søgehistorik, der er skyld i DJ Ötzig og Boten Ana.

* har jeg besluttet, at jeg godt må få en mexicansk brændeovn til min have. Ja, jeg fylder jo 40, så det er vel nærmest obligatorisk. Det store spørgsmål er: Ler eller støbejern? #Olé

* savner jeg virkelig de gamle msn-emojos. Mest det brølende tandsæt med rasende arme, men også den, der skrev sig selv så vred, at den eksploderede ned i tastaturet (Tak for reminderen, Yang Tina)

* bør det nok udløse bare et minimum af selvreflektion, at jeg kun savner de sure.

* bliver vi – apropos – nødt til at stoppe med at sige “mums” og “nydningen”

* har jeg lige opdaget, at X-Faktor er startet igen. Hvorfor fanden er der ingen, der har sagt noget?! Vi er faktisk nogen, der har et Blachman-crush at pleje.

* har jeg lavet en mini-empirisk undersøgelse, der indtil nu klart viser, at man enten er til kongehuset eller Blachmann. Go figure?

* har jeg lige læst Morten Elsøe & Morten Svanes “Slut med forbudt”. Den kan anbefales. (Og det kan Morten Elsøes fb-side i øvrigt også)

* har jeg set Biden-medalje klippet på YouTube 16 gange idag. Jeg hyler lige meget hver gang.

Published by

17 Replies to “I øvrigt:

  1. ALT med Obama frembringer jo tårer those days. Jeg går ingen steder uden kleenex.
    Vedr. X-faktor: Altså, det sker jo lissom HVERT år på denne her tid?….
    Ved du hvad, jeg sender dig sgu' en påmindelse ultimo december!

  2. Er ked af at ødelægge en ellers sikkert meget dygtigt udført empirisk undersøgelse, men mit ønske om at vi snart afskaffer kongehuset kan direkte sidestilles med min store irritation over Blachman. Og når jeg skriver irritation, mener jeg selvfølglig had.
    Men måske jeg er en outlier!

    1. Jeg er også på "hverken Blachmann eller kongehuset"-holdet. Intet had, men det er nok også fordi jeg aldrig ser Xfactor eller andet med ham…

  3. Der er kun en lagkage: Tre lagkagebunde, 1/2 L fløde og en pose frosne jordbær. Tø jordbær op og bland med lidt sukker. Mas dem og put væden på lagkagebundene. 2/3-del af flødeskum blandes med jorbærsnask og lægges mellem bundene. Der pyntes med hvid flødeskum på kanten. Pynt med friske jordbær (eller chokolade eller hvad du nu har). Nemt og megalækkert. (Kræver selvfølgelig at man godt kan lide flødeskum.)

  4. http://www.spisbedre.dk/kage-og-dessert/lagkage/lagkage-med-chokolademousse-og-hindbaer

    Denne her er SÅ imponerende! Jeg er ingen haj til kager, men denne her lykkes alligevel.

    Jeg plejer at bruge mørk chokolademousse i stedet for mælkechokolade. Sidst tilføjede vi endda et ekstra tyndt lag hvid chokolademousse før den mørke – bare for farvens skyld.

    Men HUSK at bage lagkagebunden som det første, med mindre du har to ens springform. Og så er der i øvrigt til 10-12 personer – ikke 8! ��

  5. Tak, fordi du gjorde mig opmærksom på Morten Elsøe – jeg må helt klart læse mere på hans blog og Facebookside.
    Verdens bedste lagkage er med kagecreme/flødeskum og banan i første lag, kagecreme/flødeskum og Dajm i andet lag og fyldt med vindruer ovenpå. Mums!

  6. Dajm-lagkagen var svært populær i mødregrupperne i halvfemserne, fordi den nærmest kan laves med et barn på armen; smelt mørk chokolade (eller andet variant) med piskefløde i en gryde og stil på køl til næste dag, hvor den piskes til chokoladeflødeskum. Lagkagebunde efter eget valg lægges sammen med chokoladeflødeskum og dækkes på eller eller mindre elegant vis med resten. Knus en masse Dajm (smart at gøre det mens de stadig er i pakken, så undgår man Dajmsplinter i alle hjørner af køkkenet og man kan bare hælde det ud af pakkerne). Hvis man skulle føle sig i det kreative hjørne, kan man variere denne kage i det uendelige. Dække hvert lag med knust Dajm, involvere sprut på bundene, bruge Lionbar, M&M eller andet festligt i stedet for Dajm.
    God fest & vælg ovnen i ler hvis det skal være autentisk. ��

  7. På forhånd stort tillykke med fødselsdagen, Linda!

    Jeg skrev en kommentar forleden, men tror ikke den kom igennem, og nu kan jeg ikke huske på hvilket indlæg, og andre dårlige undskyldninger for at følge op, men om ikke andet… Her kommer det igen.

    Jeg kan se at du linker til From Another Mother i siden, og det er vi selvfølgelig *virkelig* glade for, selvom det er den mest stille blog i hele verden for tiden. Du ved, børn og sådan.

    I mellemtiden har jeg dog oprettet et soloprojekt. Som du gerne må kigge på, hvis du har lyst. Andre siger, at det er et godt projekt. Det kan du se på http://www.migogdeandremaend.blogspot.com

    Mvh B.

  8. Jeg laver altid denn lagkage, bunder købt eller bagt selv. Farven er underordnet.
    ½ ltr pisket fløde, rørt med et glas nøddecreme, smask i. evt med banan skiver, m&m's ovenpå. alle kan lide den, og den er vamme.
    God fødselsdag.
    kh Rikke

  9. Lagkage: Valnøddelagkagen fra Svinkløv Badehotel. Ikke bare er den den lækreste, den er også den nemmeste. Og den hurtigste. Køb tre lagkagebunde. Pisk 8 dl fløde med en spiseskefuld vanillesukker. Hak 200 g. mørk chokolade (en plade marabou eller lignende er fint) og 200 g. valnødder. Chokolade og nødder blandes i flødeskummet. Sæt sammen: bund + 50% fyld + bund + 50% fyld + bund. Mas lidt og få det til at gå helt ud til kanten, så kanten bliver lodret, det er pænest. Lav glasur af en espressoshot (eller neskaffe) og noget flormelis. Smør udover. Pynt med valnødder. Bum. 20-25 minutter og alle synes, det er den bedste lagkage, de nogensinde har smagt.

  10. Kongehuset vs. Blachmann, elsker dem ca 50/50 … Men jeg elsker også Shu.Bi.Dua jo, så jeg ved sgu ikke helt om jeg gælder i de her undersøgelser.
    /Tina

  11. Vi laver altid (altså… ja, ja) en tung chokolade/kaffe-agtig lagkage og "den friske": den er fra Kager det smager og andre søde sager. 3 bunde lægges sammen med: a) 0,5 L 38% creme fraiche rørt med lidt flormelis (ikke så meget, smag dig frem) og en god stang vanille og b) friske og frosne bær. Det bliver naturligvis bedst med friske bær, men en blanding er rigtig, rigtig god. Ovenpå lægges 500 gr udrullet marcipan.
    Og tillykke, for hulen!
    Og nu har min datter lige tisset på gulvet. So long!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.