I øvrigt:

* overvejer jeg at unfriende alle – og jeg mener virkelig A L L E – der deler opslag på FB fra “Del dette”.

* kan jeg sei Euroman, at manbun-højborgen Joe & The Juice ifølge sig selv er at betragte som “en kultur”. Hvis de kommer med i kulturkanonen, sætter jeg mit statsborgerskab til salg.

* udspandt følgende samtale sig i morges: (Mig): “Anton, prøv lige at tage den lidt med ro med det mad der. Det er jo ikke en konkurrence.” (Anton, med stemme balancerende på kanten mellem overbærende og uforstående): “Mor. ALT er en konkurrence.” Han er så utrolig meget min søn.

* kastede Frida sig ud fra en sofa i vuggeren forleden og tog fra med gebisset. Hun er så utrolig meget min datter.

* kan ortopæderne ikke beslutte sig for, om det er noget med min menisken, eller et forkortet korsbånd (??), der er galt med mit knæ. Svært at afgøre, hvad man skal håbe på.

* har jeg lige samlet en reol på 2 x 2 meter, og jeg føler en virkelig mærkelig blanding af stolthed og raseri. Yeih-me for at have samlet den. Fuck me for at være så fattig, at jeg er på saml-selv holdet.

* har jeg, meget apropos, solgt for næsten 6000 kroner på Tradono og Reshopper. Det er sgu da også en slags penge?

* savner, savner, SAVNER jeg at være på plads. Vi er gået ind i 3. måned omgivet af flyttekasser, og med fare for at blive stemplet som utaknemmelig og forkælet, er min grænse ved at være nået. Der er sket så meget på så kort tid, at jeg slet ikke kan mærke mig selv mere. Jeg har den samme fornemmelse, man har, når man er på barsel, hvor man ikke kan finde ud af, om det er én selv eller resten af verden, der sidder på en karussel, der drejer meget hurtigt rundt, og hvor der er så meget at forholde sig til, at man får tunnelsyn og alt bliver underligt irrelevant.

* ville jeg ønske, at Netto ville kalde sit eget mærke noget andet end “Lovena”. Hver gang jeg ser det, laver min hjerne en musikalsk autocorrect og afspiller hjælpsomt omkvædet til 80’er hittet “Funky cold Medina”. Det er ligeså irriterende som det lyder.

* glæder jeg mig til det bliver hverdag, og man kan drikke kaffe, se Netflix og blogge, når man har lyst, og ikke først, når man har opsparet udpaknings-point nok til et frikvarter.

Published by

4 Replies to “I øvrigt:

  1. Well, jeg må så som antihipster være under kategorien ukulturel, for jeg har aldrig sat benene på en Joes & The Juice. Er det ikke bare en sandwichbar for 13-20 årige, ink techno-musik til maden? ?

    – Anne, 25 år og usej.

  2. På et tidspunkt er alle flyttekasserne væk, det er trods alt de færreste, der bruger den slags som sofabord i al evighed!… *Ahem*. Og så får du masser af tid til at un-friende dine bekendtskaber på Facebook og søge om nyt statsborgerskab. Skriver du her på bloggen hvad det bliver? Finsk? Gambiansk? Jeg er spændt!

  3. nogle ting i kulturkanonen er bare mærkelige…. andre ting mangler….
    men Joe&the juice høre da slet ikke til i kanonen…..

    det tog mig 2 år at få de sidste billeder op efter jeg flyttede sidst! det er altså frustrende, så forstår dig til fulde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.