I øvrigt, sommer-edition:

  • har jeg i dag været i Ribe med børnene. I 38 graders varme. Jeg kan ikke mere.
  • har jeg ikke glemt de sidste 5 spørgsmål, der er kommet fra jer. Jeg skal bare lige have ro nok i hovedet til at kunne formulere noget, der hænger sammen.

  • har jeg smadret mit haleben i en rutchebane i Tivoli Friheden i en grad, så jeg dårligt kan køre bil, og får et morfinlignende præparat til lige at tage toppen af smerten. Feeling old yet?

  • elsker jeg, bortset fra det, at være i Tivoli. Ingen andre steder får man lov at se voksne mennesker med alle lag skrællet af, så man ved præcis, hvordan de så ud som børn.

  • havde jeg forleden smidt et par badebukser i tasken til Anton, som jeg, da han fik dem på, kunne konstatere strammede lidt. Tjekkede størrelsen, da jeg lagde dem væk: 86/92*. De kaldte ham Tændstikken.

  • har vi haft premiere på Fridas telt.

  • ved jeg nu, at firmaet, der har bygget mit hus, har anlagt min græsplæne ovenpå alt det gamle byggeaffald – primært sten og beton – som ikke giver 2 fucks for almindelige teltpløkker.

  • må andre før mig have haft det samme problem, for det viser sig, at man kan få noget, der hedder Tarzanpløkker, som er lavet af armeret stål. Så ja. Det er mig, der har flækket de tektoniske plader, and I’m not even sorry.

  • ved jeg ikke, hvordan det er lykkes mig at overse det faktum, at den teltmæssige forskel på at vælte i seng med en promille på 16 kl. 03:12 på Roskilde, og at gå i seng, pinlig ædru, med to børn kl. 20 er varme og lys. Så. Meget. Lys.

  • har jeg derfor søgt om patent på opfindelsen, der én gang for alle kommer til at løse mine økonomiske problemer: Et telt syet af mørklægningsgardiner. Selv tak.

Published by

16 Replies to “I øvrigt, sommer-edition:

  1. Kender godt fornemmelsen af tændstikbørn.. Kunne ikke forstå at min 2 årige ikke havde arvet nogen shorts fra hans storebror.. Indtil at en fra mødregrupper delte et 6 år gammelt billede af storebror hvor han havde de samme shorts på som han lige havde stoppet i skoletasken 8 år gammel! Tror pokker de var ved at være noget slidte..
    Mht teltpløkker har vi medbragt kæmpe store spær-søm, istedet for pløkker, for at få teltet slået op i år😉

    1. Haha – jeg fik også sådan et facebook ‘dette delte du for 4 år siden!”‘ – hvor Anton sad i de samme boksershorts, som jeg om morgenen havde givet ham på. Men hey – skud ud til stoffabrikanterne, der formår at fremstille tekstiler med overraskende lang holdbarhed:)

  2. Den der med de hyperaktive børn, er vi helt med på. Yngstebarnet nægter tilmed at sove andre steder end op af sin mor. På den måde hilser jeg hverdagen velkommen derude i horisonten..

    1. Jeg er splittet mellem at være opløftet over, at der trods alt er udsigt til at kunne sove i telt med mine børn, inden de bliver gamle nok til at trække sengetiden til kl. 23, og ærgrelsen over, at den økonomiske udfrielse er revet væk for næsen af mig.

    1. Følte også næsten, at det var for tamt bare at slå dem, sådan helt almindeligt, i jorden.

  3. Hej Linda
    Tak for altid gode indlæg!
    Er det for sent at ønske indlæg/stille spørgsmål? Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan du træffer (store) beslutninger, som at få børn eller flytte til Esbjerg eller lignende. Hvis du altså ikke har skrevet om det før. Kh Karen

    1. Hej Karen.

      Selv tak:) Det er ikke for sent – tak for oplæg. Jeg sætter det på listen, og lover dig, at jeg ikke glemmer det; jeg skal lige afgøre med mig selv, om der skal være andre typer af indlæg ind imellem, så der ikke går temablog i den, eller om det fungerer bedst, at de næste par indlæg kommer lige efter hinanden:)

  4. Har haft nøjagtig samme oplevelse med et par shorts i år. Fik en af de der minde-ting på fb fra 2013, hvor min søn på 1 1/2 år havde samme shorts på, som jeg lige havde sendt til genbrug fordi de var lige korte nok i livet. Jeg tænker 1) somrene siden 2013 har været elendige, så der har ikke været meget slid på sommertøjet 2) justerbar linning ftw 3) køb altid shorts, der går til knæene. Når de er blevet til hot pants er det på tide at skifte dem ud.

    Derudover: alle de bukser jeg sender til genbrug fordi de er blevet for korte burde jeg lave til shorts i stedet. De holder åbenbart i 5 år.

      1. Du har en pointe. Så er selv symaskinen overflødig. Dog dør de fleste bukser i denne husholdning pga huller på knæene som jeg ikke altid lige får lappet før de også er for korte i hht lange bukser standard. Men hvis jeg klippede dem over hullerne slap jeg både for at lappe og for at købe shorts… 🤔

  5. Oh yes sove i telt med unger der mangler mørklægningsgardiner. 🙄
    Næste år køber jeg sådan nogle sovemasker til ungerne! Skal lige finde en måde at gøre det cool på men det må kunne lykkes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.