I øvrigt:

  • Vil jeg gerne vide, hvordan nogle mennesker kan klippe deres hæk så sociopat-agtigt jævnt? Jeg er ved at have et par års rutine, og min ligner, post-klipning, stadig pandehår, jeg har trimmet med en neglesaks.
  • Har Frida for alvor opdaget Frozen, og jeg kan mærke, at jeg – igen – bliver helt uproportionalt irriteret over, at ingen kommenterer på, hvad Elsa laver på det skide slot, hun bygger af sne. Holder kæft og er pæn, eller hvad, Disney?
  • Ville jeg virkelig, virkelig ønske, at der snart kom en funktion på køb/salgs-siderne, hvor man som sælger fik lov at rate købere. Ja. Jeg snakker til jer, der stiller 600 spørgsmål, for så bare at leave me on read.
  • Har jeg for nyligt overværet en mand skrive på en tavle, og hver gang han skrev X, 9 og O startede han nedefra. Jeg håber, vi alle kan være enige om, at det er forkert?
  • Sidder jeg lige nu og spekulerer på, om jeg starter en ny toiletpapirs-gate #AltidUdad
  • Tømte jeg forleden min vaskepulver og min skyllemiddel på samme tid, og det var nærmest dagens højdepunkt. Så. Utrolig. Tilfredsstillende.
  • Er temperaturen endelig, endelig, endelig faldet. Praised be.
  • Har jeg taget hul på gløgg-sæsonen. Ja. Den bliver lang, og det er BARE skønt!
  • Har jeg, i et forsøg på at gøre det muligt at træne med børnene, købt et sæt håndvægte til dem hver. De følger ikke takterne i musikken, og jeg kan ligeså godt sige allerede nu: Det bliver et problem.
  • Har jeg nu endelig fået stukket kanter af rundt om hele min plæne, og det har jeg det sådan her med:

  • Har Anton i dag haft første skoledag, og her er et billede af ham og af Frida, som har besluttet, at alt, hvad Anton gør – det gør vi (#ThereIsNoIInWe).

  • Tænkte jeg, da jeg stod og bandt buket nummer to, at hendes temperament, vedholdenhed og usvigelige sikkerhed ift. hvad hun vil, muligvis somme tider giver mig grå hår. Men det bliver også det, der kommer til at betyde, at hun aldrig nogensinde bliver nogens dørmåtte, og den tanke gør mig så glad.

Published by

49 Replies to “I øvrigt:

  1. Ha ha ja hvad laver Elsa egentlig der. Jeg bliver også irriteret over at hendes nye “styrke” eller hvad man skal kalde det hænger sammen med en ret seksuel undertoner i måden hun går på osv. Kan hun ikke bare ha Power uden det skulle være noget seksuelt.men derudover tænker jeg at der er et fint budskab i at man. Ikke skal gå at putte med noget der gør en ked af det..så skal man huske dem der elsker en altid til hjælpe. Vi har haft første skoledag med en pige som også har sin egen bestemte mening. Og jeg tænker som dig..det er en stor styrke

    1. Jeg synes egentlig, at den sådan overall er et ok remake af Snedronningen; jeg er nok bare lidt for nem at irritere, når der er huller i historier. Men nu, hvor du påpeger det med, at hun bliver MEGET foxy, så snart hun embracer sin styrke, så kan jeg lige mærke, at det godt kan komme på irritations-listen også:-D

      1. Haha. Det var altså ikke for at lave irritationsmoment længere. Jeg kan i øvrigt lige sige at vores hæk er klippet og fin men på ingen måde står snorlige som nogle hække gør .og vi aldrig kommer til at få stukket kanter.

        Og det der med rytmen ikke…det er så sjovt fordi jeg ville have det på samme måde. Selvom børn på den alder vel egentlig ikke på nogen måde bør kunne holde rytmen med mindre nogen har lært dem det…og det træner vi altså ikke

  2. Man må bare leve med Frozen og så går det over på et tidspunkt… jeg har altid godt kunnet lide Olaf, så lidt lyspunkter er der i løbet af filmen. Sig til hvis Frida vil have en Elsa og en Anna dukke i Barbie-str… så sender jeg gerne – vi er nemlig way past Frozen (Yay!)

    1. Det er simpelthen så sødt af dig, men der er flydt 5 Frozendukker i vores retning, så jeg tror, vi er dækket ind <3

    2. Åh Mikala! Jeg bliver så glad over at høre at det går over med Frozen-euforien. Er liiiidt træt af at alt (seriøst: ALT!) er med Anna og Elsa :S Plaster, tandbørste, tøj, hårelastikker, servietter, tegnegrej, tapet. Suk.

  3. Det der med X, 9 og O – word! Og må jeg spørre hvorfor du bruger skyllemiddel? (Hilsen miliøkonsulenten)

    1. Jytte/Charlotte:

      Haha – jeg vidste, den ikke fik lov at gå:-D

      Men jeg brugte lige et minut på at tænke over det, og kunne mærke, at første gang vi kører censur på bloggen sgu ikke skal være på skyllemiddel. Vi er nødt til at bruge et eller andet, fordi tøjet ellers bliver stift (det må hænge sammen med hårdheden på vandet, tænker jeg?) og jeg ved egentlig godt, at jeg burde skifte til eddike. Det er bare min guilty-pleasure, som jeg har umådeholdent svært ved at sige farvel til. (Men jeg skal jo. Den bliver ikke ved med at gå.)

      1. Ved du hvad, jeg glemte lige et øjeblik at jeg bor i Norge og du i Danmark. Vi har jo et næsten kalkfrit vand heroppe. Så jeg har slet ikke brug for at hælde noget ekstra ved vasken end vaskemiddel. Bruger kun eddike hvis det er træningstøj, der ellers stinker så snart det bliver varmt ved brug.

        1. Du fortjener et ridderkors for det umådelig fine forsøg på at komme mig til undsætning. Tak <3

  4. Tør jeg sige, hun ikke har det fra fremmede? 😉 Hun går benhårdt efter det, hun vil. Dejlig tøs som sin mor!

  5. Uuuuh, igår tømte jeg vaskemiddel og eddike på samme vask og dansede en mental sejrsdans, så jeg totally hear you! 😅

    1. Jeg var begyndt at græde, hvis ikke bare én af mine læsere reagerede på den reference, så TAK!:-*

  6. Jeg ville ønske, at internettet havde en knap for “Jeg har købt den der dims. Stop med at vise mig reklamer for den” eller “Jeg har altså ikke tænkt mig at købe den der dims. Stop med at vise mig reklamer for den.”

      1. Camilla/Astrid:

        Det ville jeg virkelig, VIRKELIG også. Særlig efter, at jeg googlede og sendte et billede af en gag-ball til en veninde, som sådan en ‘haha – kan hun ikke holde kæft’. Min computer er nu decideret uegnet til pænt brug.

  7. Fantastisk post!! Jeg er nysgerrig efter at vide hvorfor du bruger skyllemiddel? Jeg er mor til tre små børn i alderen 1-4 år, så jeg vasker bjerge af tøj og bruger ikke selv skyllemiddel. Jeg tænker at det både er dårligt for miljøet og spild af penge, men jeg er meget inspireret af dine tanker om bæredygtighed og forbrug, så jeg vil gerne høre dine tanker om det ☺️

    1. Åh, jeg ville sådan ønske, jeg kunne skrive et eller andet, der fik mig til at fremstå klogere end dem, der skælder ud over skyllemiddel, men jeg må bøje hovedet og indrømme, at det er min lille guilty pleasure. Jeg synes, at tøjet bliver stift uden, og bilder mig ind, at jeg kan lugte, hvis jeg bruger eddike i stedet. (Undskyld!)

  8. Kææææft, det billede af Anton & Frida er nuttet!! PS. min kæreste starter nedefra når han skriver et lille ‘e’. Ja!?Nåmn, det er SÅ forkert. Og jeg kan næsten ikke se på ham, når han gør det. Hvem fanden skriver ‘e’ sådan?

  9. Hun sidder og surmuler på det slot. Jeg har det SÅ anstrengt med Elsa, hun er jo den vildeste drama queen og mega egoistisk. Hvorfor er det ikke Anna, der er heltinden i den historie? Hun har da i det mindste noget mod og viljestyrke, selvom hun måske ikke virker overdrevet velbegavet.

    Mine to drenge syntes samstemmende at Frost var noget af det mest dødsyge, jeg havde fået dem til at se, og de var bange for ismonsteret… Jeg er spændt på om lillesøster bliver Frost-fan eller om vi til den tid er gået videre til noget andet. 🙈

    1. Jeg troede, vi havde trukket frinummer – men de mange Elsa-trøjer og madkasser og kjoler og plastre og drikkedunke og jakker og rygsække og solskærme i børnehaven knækkede hende til sidst. snøft

  10. Nu griber jeg lige et lille strå her og spinder videre på det i min helt egen retning, men én af mine skønne unger er i høj grad som du beskriver Frida – og selvom jeg virkelig øver mig, har jeg svært ved at få perspektivet med, at det er en styrke hos ham, sat ordentligt fast. Nu da jeg læser din beskrivelse, slår det mig, om det måske er fordi han er en dreng? At det er godt og fedt og positivt, når en pige ikke har “dørmåtte-tendenser”, men en dreng som er ufleksibel i sine ønsker og krav er besværlig?

    Eller måske er det bare fordi, det er et andet menneskes barn, at det er lettere for mig at se styrken i de samme karaktertræk, fordi jeg ikke er den, der står med de daglige kampe.

    1. Jeg elsker din kommentar, for det emne er virkelig interessant!

      Jeg kan huske, at vi havde snakken i kommentarfeltet for nogle år tilbage. Der eksisterede på det tidspunkt en blog, skrevet af en mor, hvis dreng helt fra han nærmest kunne blinke med øjnene, var en pige, fanget i en forkert krop. Det var så utrolig fint at få et indblik i, hvordan forældrene på alle måder forsøgte at hjælpe ham/hende med at få lov at være den person, som gav mening for ham/hende, uanset label og forventninger fra samfundet omkring.

      Den eksisterer desværre ikke længere, bloggen, men i forlængelse af et indlæg derovrefra, kom vi her på bloggen til at snakke om det med, at nogle karaktertræk er nemmest at rumme hos det ene køn frem for det andet. De fleste giver udtryk for, at de synes, at det er helt fint, hvis en dreng helst vil lege med perler og glimmer, hader at klatre i træer og ikke kan lide at blive beskidt. Men det er bare ikke den oplevede virkelighed jeg hører beskrevet, hos en af mine bekendte, der har sådan en dreng.

      Så jeg tror helt sikkert, at vi opfatter nogle karaktertræk som kvaliteter hos det ene køn og svagheder hos det andet. Jeg har, sådan helt personligt, f.eks. fået hug for at have svært ved at undlade at tage lederrollen i grupper, og at være ‘meget direkte’; karaktertræk, som jeg ofte ser fremhævet som positive, når vi taler om mænd.

      Hvis jeg skal prøve at zoome helt ind på mine børn og mine følelser ift. dem, så tror jeg egentlig, at det for mig mest handler om, at jeg ønsker for dem, at de ting, de har fået med i den biologiske rygsæk, vil være med til at gøre livet lettere for dem i det samfund, de nu engang skal vokse op i, og ikke det, der ideologisk ville være ønskeligt. Og lige der er mit bud, at det vil komme Frida til gavn, at hun ikke er en stille pige, der vender nederlag indad og går og putter med, hvad hun gerne vil. Ligesom jeg også tror, at Anton vil få enormt meget gavn af, at han hviler helt utrolig i sig selv, sine sproglige udfordringer til trods. At begge mine børn, helt grundlæggende, føler, at de har ret til deres plads i verden, uden at skulle yde, gøre eller være noget bestemt for at fortjene den, er – og vil altid være – min største præstation som mor, og det, som jeg ubetinget er mest stolt af.

      Når det er sagt, så skal man selvfølgelig også lære dem at forvalte deres karaktertræk på en ordentlig måde, for uanset om man er pige eller dreng, er der ingen, der får mindre modstand i livet af at være bossy og ude af stand til at samarbejde. Så jeg tror, jeg tænker, at det er deri, opgaven ligger? At se på råmaterialet, og hjælpe det til forstå, hvordan det giver sig selv de bedste betingelser? For man får en pakke udleveret på fødegangen, og hvis der gemmer sig en reol i den, kan man gøre det til den bedst indrettede, flottest dekorerede, mest stabile og holdbare reol i verden – men man kan ikke bygge det om til en cykel.

      1. Jeg kan ikke lige lade være med at smide en kommentar her også selvom jeg nu har været i kommentarfeltet flere gange. Jeg tror det er lidt både og. Vi har to piger og jeg er ved at blive vanvittig over deres helt bestemte meninger fordi det giver os nogle kampe..og fordi det her ved skolestart f.eks. jo også er sådan at der er meget man som 6 årig IKKE bestemmer. Men jeg tænker det der er styrken er at hun er sindsygt god til at mærke sig selv og sætte ord på hvad hun føler og vil. Men der er kæmpe opgave for os som forældre i at hjælpe hende med at navigere i det. At forstå man ikke bare kan bedtbest at man ikke vili SFO og så gå. Havde hun været mussestille som den dreng der sad i garderobe ville det klart være lettere men der ville være en opgave i at lære ham at han også har plads..At man ikke behøver sidde der alene fordi ingen lige har opdaget det endnu. Det tror jeg er det med reolen Linda beskriver.
        Men jeg tror også vi ser forskelligt på piger og drenge og mænd og kvinder. Høje ubøjelige krav kan jo også beskrives som kompromisløs og ambitiøs og det jo mega fedt hvis du vil være elitesport udøver…men jo mega træls hvis det er ens kollega der aldrig går på kompromis. Jeg tror socialt set er det lettere for en mand at være mere kompromisløs og ambitiøs end en kvinde og det tror jeg hænger sammen med de traditionelle roller. Når det er lettere at se det er en styrke hos en lille pige end en dreng handler det nok om at der også er flere piger der netop ender i en rolle hvor de sætter dig selv til side.
        Vi har lige fået lavet en sensorisk profil påvirkes datter som viste at hun er en smule sansesøgende. Dvs. Hun har brug for pauser hvor hun mærker sin krop ved at røre sig..ellers bliver hun urolig osv. Da jeg fortalte det sagde min mor at sådan er der jo faktisk mange drenge der har det ved skolestart..og jeg kan ikke lade være med at tænke på om børnehaven har set det som et større problem fordi hun var en pige? Vi er glade for de foreslog det for nu kan vi jo være obs på det er det de sker og ikke pga.indtryk f.eks. jeg tror vi har stereotyper af hvordan en dreng og en pige skal være som samfund og jeg tror stadig der er noget om at det er lidt lettere for en pige at være som drengene end det som dreng er at være som pigerne..men ingen af delene er lette.

        1. @SKN:

          Du er velkommen her med ALT, hvad du har på hjerte:)

          Jeg har også i mange år tænkt, at det må være nemmere at være som drengene, når man er pige, end omvendt, men jeg er begyndt at spekulere på, om de udfordringer, det giver at have karaktertræk, som samfundet omkring os opfatter som typisk for det modsatte køn, måske bare kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i livet?

          Jeg tror, det er rigtig svært at være en følsom dreng – men primært fordi det hele tiden er andre/voksne omkring én, der bestemmer, hvad man må og skal og bør og kan. Til gengæld er det mit indtryk, at det er lidt sejt at være en pige, der gerne vil spille fodbold med drengene og klatre i træer. Jeg er med på, at vi forsimpler groft nu, og at der givetvis er andre aspekter, som så er svære, men samfundets-forventinger-til-dig-mæssigt tror jeg, at det i barndommen er nemmere, at være en pige med ‘drengetræk’ end omvendt.

          Sprogligt tror jeg, at de fleste opfatter ’tøsedreng’ negativt, og ‘en rigtig drengepige’ positivt.

          Men når vi bliver ældre, får vi mulighed for at finde vores lige, og gruppere os med og spejle os i dem, og når vi bliver voksne, er det mit indtryk, at det ikke længere af alle opfattes som noget negativt, at en mand kan mærke sine følelser og snakke om dem – mens man som kvinde efterhånden helst skal være køn, hvis det stadig skal være positivt at være knap så feminin. Hvis jeg siger ‘mandhaftig’, som er en beskrivelse, der ikke kun går på det ydre, er det de færreste, der opfatter det, som noget eftertragtelsesværdigt.

          Men når alt det er sagt, så er vi jo allesammen summen af hele vores væsen, og hvordan omverdenen, sådan i det små, tager imod os, hænger tæt sammen med, hvordan vi forvalter alt det, som er os, hver især, tror jeg. Og derfor er jeg rørende enig i, at det er en forælderopgave af de store at lære vores børn, at der er tid og sted for alt, og at man altid kommer længere med respekt og samtale end med trusler og diktatur.

          1. Jeg føler mig meget velkommen. Tak . Jeg tror du har ret i at det er forskellige tidspunkter samfundet som helhed reagere på det du gør. F.eks. er der virkelig mange der spurgte mig da jeg pendlede Aalborg –Århus om det ikke var hårdt med et lille barn. Men ingen der spurgte min kollega som jeg fulgtes med. Og vi synes faktisk begge to det var hårdt men havde begge to en “bedre halvdel” hjemme som så havde hente tjansen. Det er jo også jævnligt oppe når det er en kvinde der fravælger barsel eller arbejder mange timer selvom de har børn..de diskuterer vi ikke ret meget om mænd. (Selvom lige præcis det med barsel også nok har en fysisk dimmension i forhold til amning osv).
            Jeg har en mand i min omgangskreds der er sygeplejerske uddannet..det får altså også sommetider nogle temmelig forbavsede reaktioner. Jeg synes diskussionen er svær fordi nogle af de traditionelt mandlige værdier vægtes højt (f.eks. som du nævner i sprogbrug osv) samtidig med at det også i den grad er drenge/mænd der er oveerpræsenteret som hjemløse, arbejdsløse osv.

  11. Frozen-bølgen er så småt aftagende hos os (det har jeg også kun ventet på i 2-3 år nu..). Udover det med isslottet synes jeg generelt plottet er ret skudt ved siden af i forhold til den målgruppe der er mest fans – eller er det bare min 5-årige og hendes små veninder der har været på Elsa-bølgen længe før jeg havde en alderssvarende forklaring der gav mening på, hvorfor Prins Hans først er god og så ond og hvorfor det ikke er nice at skride og bygge sig et isslot når noget er svært osv osv osv.?
    Vaiana derimod – mega sej heltinde, ingen seksuelle undertoner og fremragende sange.. jeg pusher den for hårdt. Men den taber rimelig konsekvent til Elsa-glimmer, høje hæle (wtf) og all thing iskrystaller.

    1. Jeg synes, at det er en fin omskrivning af Snedronningen, som jo også har en lidt ældre målgruppe, hvis jeg ellers husker min H.C. Andersen rigtig – den er også lidt svær at gennemskue med is-splinten i øjet og alt det jazz, så egentlig et godt forsøg. Men jeg er 100% enig med dig i, at når man så laver den så appellerende for glitter-og-tyl-segmentet, så bliver det sgu lidt mærkeligt. “En kærlighedsgerning” er måske også lidt abstrakt for en 3-årig..

      Jeg vil KLART prøve at få Vaiana indført i stedet. Vi trænger virkelig til en pause fra pastelfarver.

  12. Vi så Vaiana her i sommerferien og vi læste Ronja røverdatter for vores datter på 6. Dem har hun faktisk brugt til at snakke skolestart udfra. På den måde at det først var mig der sagde (til hende da hun synes det var svært fordi det var ukendt) at nogle gange er det sådan at man bliver nødt til at være gå ud hvor man er lidt usikker (som i Matthis skoven eller på havet) fordi man. Ikke altid bare kan blive hvor man er. Og tænk lige hvor meget de lærte ved at gøre det og de fik nye venner. Men var de synes det var svært ind i mellem begge to. Og det er helt fint man skal sommetider lære det nye at kende og det tager tid. Det hjalp hende åbenbart at de to piger hun synes var seje der jo faktisk også synes noget var svært. Og så huskede hun mig på at deres mor og far var derhjemme og de elskede dem – ligesom vi elsker hende men ikke kan være med i SFO. Og lige der…der synes jeg hun var sejere end sej.

    1. Shit, en sej datter, du har!! Det er godt nok flot udledt og overført til eget liv. Et sted ude i fremtiden står der en dansklærer og klapper begejstret <3

      1. Jeg var også ved at falde bagover. Der foregår så mange ting i det hoved sommetider. Men fordelen er at hun er ret sej til at forklare hvad det er der er svært/hun tænke på.

  13. Jeg må bare dele at min datter på snart tre, på bedstemors spørgsmål om hun er en lille prinsesse, brølede : neeeii, jeg er BATMAAN. My work here is DONE! Smut, Elsa! (Dog elsker moren både Vaiana og Frozen. Undskyld. Men sangene ER altså fede)

  14. Enig i det med Elsa.. nu har jeg kun set hendes hall, men hvem fanden har SÅ stor en hall uden møbler? Det virker generelt som det kedeligste slot i verden..

  15. Jeg giver nu altså mit besyv med, også selvom gaten er udeblevet 🙂 #AltidUdad
    Det irriterer mig grænseløst, hvis papiret sidder ind mod væggen og ja, jeg er hende der vender det om, så det hænger udad. Dem, der hænger det op, er åbenbart ligeglade (har faktisk spurgt flere mennesker om det engang), og så kan jeg lige så godt lave det om, så det er gjort rigtigt. Nemlig ja!

    1. Jamen, du kan TRO, at jeg også lige iler til undsætning, når folk ikke har læst manualen…!

      (Det var liiidt op ad bakke at dele lejlighed med en veninde i 3 år, som vendte rullen tilbage, hver gang hun var på toilettet #FastArbejde)

  16. Jeg starter x’er og nuller nedefra (men o’er oppefra af en eller anden grund). Kan stadig huske, hvor svært min far havde det med mine nuller, når han skulle hjælpe med matematikafleveringerne.

    1. Hvor er det sjovt, at du skelner mellem nul og o?? Jeg tror bare aldring, jeg har mødt nogen, der gjorde det før, så jeg blev næsten helt hypnotiseret af det.

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.