*Starter jeg lige med en servicemeddelelse ift. kommentarer: Jeg kan se, at der lige nu er problemer på WordPress, så nogle kommentarer ender i bunden af kommentarfeltet, når I svarer hinanden. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det sker, men er i gang med at se, om jeg kan løse problemet. Derfor: Ser det ud som om, jeres kommentarer ikke går igennem, så tjek lige en ekstra gang nederst i kommentarfeltet på indlægget. Ingen bliver afvist i døren her.
*Er der, i forlængelse af ovenstående, lidt længere svartid på kommentarerne i de her uger, end der plejer at være. Jeg er i gang med alt det, der følger med, når man begynder at søge om skoleskift til Anton, samtidig med, at alting starter forfra med tværsmøder osv. på Frida. Hun startede op på medicin i sidste uge, og da hun er udredt i Kolding, er det derovre, al opstart, opfølgning osv. foregår. Fordi vi abonnerer på ‘Hvorfor skulle det være nemt?’ herhjemme, har min krop og cyklus oveni besluttet at udvise maksimalt trods og manglende samarbejdsvilje, hvilket man måske godt kunne have undværet. Mor er træt.
*Glæder jeg mig til gengæld usigeligt over en ny positiv bivirkning ved at være gået selvstændig, nemlig at jeg pludselig får lov at tolke med mennesker, jeg ikke har set i hundrede år. I den her lille verden kender de fleste af os hinanden, og vi har mere eller mindre alle sammen læst eller arbejdet med hinanden før. Men når man er ansat i et firma co-tolker man primært med sine kolleger, og der har derfor i lange perioder været tolke, jeg ikke har set. Men nu, hvor jeg er gun for hire og underleverandør for de 3 største tolkefirmaer, får jeg pludselig lov at se og tolke med dem alle sammen igen, og det er SÅ! OPTUR!
*Er jeg sgu ikke helt sikker på den der ‘Anonymt gruppemedlem’ funktion på FB, der gør det muligt at lave opslag uden at nogen ved, hvem man er. Jeg kan forstå det, hvis man er kendt eller der sidder masser af mennesker, man kender fra professionelle sammenhænge i en bestemt gruppe. Eller hvis man spørger om noget, hvor man med sit navn kan komme til at udstille sit barn. Men det virker unødvendigt at efterspørge erfaring med bagepulver i knækbrød eller fordele ved specialskole kontra integration iført skæg og blå briller. Det påvirker min lyst til at kommentere og interagere, fordi samtalen bliver skæv, når du som spørger vælger at gemme dig, mens jeg med mit svar står ude midt på gårdspladsen iført tylskørt, glowsticks og højlydt diadem.
*Synes jeg ikke, at jeg før har bemærket systematiske forsøg på at påvirke det politiske klima i den offentlige debat gennem de sociale medier – helt sikkert fordi jeg ikke ved, hvad jeg kigger efter, for selvfølgelig har det været der. Men over de sidste måneder ser jeg oftere og oftere hentydninger til vaccinen i kommentarfelter under artikler og opslag om folk, der er syge eller kommet galt afsted. I starten bed jeg ikke særligt mærke i det, men fordi ordlyden ofte er næsten den samme, og det pludselig har taget *meget* fart på de amerikanske sider og konti, jeg følger, begyndte jeg at lægge mærke det. Og det er sgu ret vildt. For det er altid bare antydninger, og det er meget ofte fra profiler, der, hvis man klikker sig ind på dem, ser ud til at være falske. Og uagtet holdning til vaccinen, så har jeg aldrig nogensinde set folk kunne blive enige om noget som helst nogen steder på internettet, så det er påfaldende, at SÅ mange, så pludseligt, samtidigt, lader til at tænke det samme…
*Har jeg ædt mig igennem en ordentlig stak podcasts og lidt serier, så vi slutter med en håndfuld anbefalinger:
Netflix/HBO
MH370
Doku om flyet, der i 2014 forsvandt sporløst. Jeg er lige omkring 0,2% til fly og konspiration, men JA! den er god! Der er virkelig meget, jeg i dækningen af historien dengang aldrig fangede, men siden jeg så den her har jeg nærmest dagligt tænkt over, hvad der SKETE MED DET FLY!?!
House of Hammer
Doku om Armie Hammer, der var up and coming skuespiller – for så pludselig at ende i en shitstorm af metoo og anklager for kannibalisme. Vild historie i 3 afsnit, som også fik mig til at tænke over, hvornår noget går fra at være uenighed om spillereglerne i soveværelset til at være et regulært overgreb. Der er sket noget fra min generation til den næste, og det giver stof til eftertanke.
(Oven på de to dokumentarer har jeg i øvrigt føjet et forbud mod Twitterlyden i dokumentarer til mit partiprogram. We get it. De skrev om det på de sociale medier. Det forstår vi godt, helt uden belastende pip).
Luther – The fallen sun
Idris Elba er A+ i den her, og den minder mig nogle steder om en moderne version af Die Hard filmene.
Podcasts
(alle sammen tilgængelige på de gratis tjenester)
Skåret i stykker
Graver-journalistisk podcast fra BT om plastikkirurg Waseem Ghulam, der – angiveligt – har skamferet en række kvinders bryster. Hvorfor skete det, hvorfor gør ingen noget, og hvem skal hjælpe kvinderne?
Kuper Island
Endnu en graver-journalistisk podcast om en kostskole i Canada, hvor børn af Penelakut First Nation-folket blev sendt hen – og døde i hobetal. Den er grum, men meget respektfuldt og fint formidlet, og jeg har flere gange undervejs tænkt, om man mon ikke ville kunne lave en tilsvarende podcast om grønlandske børn på danske kostskoler.
Welcome to paradise
Selvbiografisk podcast, hvor den canadiske journalist, Anna Maria Tremonti, der er velrenommeret og respekteret (hun lyder for mig som den canadiske Puk Damsgård) dykker ned i sin egen dybeste hemmelighed, nemlig at hun som ung var gift med en mand, der slog hende. Meget. Jeg støder ofte på udsagnet om, at partnervold kan ske for alle, men jeg tror alligevel, at mange af os, sådan helt inderst inde, tænker ‘-ikke for mig’. Den her historie er et vigtigt vidnesbyrd om, at jo. Også for dig. Og for mig.
Det brændte bordel
Man aner et tema, for her er vi igen ude i noget graverjournalistik og en minoritet, der har det ad helvede til.
Der er to sæsoner tilgængelige, og jeg synes, at den anden var bedst. Første sæson handler om polske bander, der – angiveligt – står bag meget organiseret prostitution herhjemme, mens anden sæson fokuserer på thailandske kvinder, der lokkes herop med løfter om regulere jobs.
Det er et superkomplekst emne, for hvor står vi ift. prostitution (eller sexarbejde, som i USA er den politisk korrekte betegnelse), hvad tænker vi om, at udenlandske piger tager herop, vel vidende, hvad de går ind til – og hvad med kunderne?
På bagkant har jeg tænkt meget over, om kvinder i Polen, Thailand og andre steder slet ikke hører rygter om, hvad der sker med de kvinder, der tager herop? For i de historier, der både her og andre steder fortælles, har jeg aldrig hørt, at det er noget, kvinderne mistænker eller kender til. Taler de slet ikke om det? Eller læser om det på nettet?
Måske handler det om selvbedrag eller mangel på muligheder. Det ville både forståeligt og reelt.
Men for en del af dem lyder det vitterligt ikke til, at de nogensinde har hørt om det eller tænkt tanken. Hvordan kan det næsten lade sig gøre? Det gad jeg godt høre en afdækning af.
Jeg kan heller ikke stoppe med at tænke på, hvor dælen det fly er blevet af. Seriøst, HVOR ER DET?! Folk på MH370-subredditten trasher dokumentaren og skriver at dens teorier er for langt ude, men helt ærligt: Et helt fly med 239 mennesker der bare forsvinder og knap 10 år og masser af mediedækning, millioner og atter millioner i eftersøgningsarbejde, og ingen ved noget… no wonder at folk begynder at tænke ud af boksen.
Jeg tænker på det hver dag, det er bare for underligt.
Og så på 90 sekunder..:!?! Mit hoved er ved at eksplodere.
Jeg er nysgerrig: Hvilken af teorierne tror du mest på?
Jeg ved det jo virkelig ikke, og alle teorier virker totalt usandsynlige, men personligt tænker jeg om Amerikanerne at de virker som nogen, hvor målet helliger midlet i så høj grad, at jeg hælder til at tro at de må være involverede. Tror jeg. Eller ikke. Mit hoved er også ved at eksplodere, jeg håber sådan at der kommer svar i min levetid.
Jamen, jeg er også på amerikanerne. Det er for mig det eneste, der forklarer, at flyet ikke er fundet. Hvis det havde været russerne eller kineserne, havde amerikanerne tømt havene og revet de tektoniske plader fra hinanden for at bevise, at det var dem. For mig er manglen på indsats, nysgerrighed og indignation mistænkelig – og specielt sammenholdt med en last, der vejer ind med 2,5 ton, som ikke scannes og noteres som ‘opladere’..
Jeg tror også mest på at det må være amerikanerne. Men det er jo helt vildt at de bare kan slippe afsted med det så – jeg fatter.det.bare.ikke.
Podcastanbefaling herfra: “Jeg plejede at tro på for evigt.” Lavet af landsforeningen for liv og død. Værterne snakker med personer der har haft døden tæt på. Om livet op til dødsfaldet og livet efter. Der er mange forskellige historier, men de har alle mistet en tæt på: en kæreste, ægtefælde, søskende, forældre, børn. Jeg kan slet ikke holde til at høre dem, hvor nogen har mistet et barn, men de andre giver et indblik i menneskers sårbarhed, overlevelse og forskellige måder at håndtere sorg på.
Av, den lyder hård. Men jeg var meget betaget af Cilles Sidste Dag og Der Liger En Sten I Min Lomme, så måske jeg skal tage mod til mig og give den et lyt.
Kan vi ikke også få forbud mod sms-ding og mail-ding i dokumentarer/podcasts? Fuck, jeg er træt af at blive narret KONSTANT!
PS. House of Hammer er på HBO – ikke Netflix 😉
Og hvis du gerne vil se doku om flere syge familier, så nap ‘Low Country: The Murdaugh Dynasty’ (også på HBO)
Oplagt underpunkt til partiprogrammet!
(Og tak – det er rettet:-*)
Også en podcast-graver-anbefaling “En beklagelig fejl” som handler om en række sager i overgreb/voldtægtskategorien som af forskellige årsager falder på jorden og afsluttes med en mail fra politiet om at der er “sket en beklagelig fejl” . Den er skrækkelig , og sad også i mig lang tid efter…
Jeg har faktisk været inde på den flere gange – men jeg ved ikke, om jeg kan holde den ud. Jeg oplever, at det påvirker mig uforholdsmæssigt meget at høre om eller bevidne situationer, hvor systemet virkelig svigter individet efter vores udredninger og skolebøvl. Hvor jeg før kunne bevare en form for distance, så river de historier nu i sår hos mig, som stadig bløder.
Men jeg har hentet første afsnit nu, og lagt den i mit bibliotek, så jeg kan tage hul på den, når jeg er helet lidt mere op <3
Jeg er SÅ enig i det med ‘anonymt medlem’. Jeg er med i en gruppe af kvinder med endometriose med fertilitetsproblemer. Rimeligt specifikt og smal gruppe, hvor spørgsmålene naturligt nok er ret personlige. Men det er svarene jo for pokker også! Jeg tror måske, at det kommer af, at folk ikke forstår, hvad en privat gruppe betyder- og tænker at deres venner kan se det. men det er SÅ træls.
Jeg er virkelig glad for, at det ikke bare er mig. Jeg kan næsten ikke abstrahere fra det mere.
Endnu en podcast-anbefaling der måske stikker i en lidt anden retning: “Flyvende tallerken” der ligger på DR Lyd. Jeg er nok lidt last-mover på denne eftersom de første afsnit er tilbage fra 2020, men det er en utroligt gennemarbejdet serie! Emnet har historisk en tendens til at ligge sig usandsynligt tæt op af konspirationsteorier og sølvpapirshatte, men i det hér format bliver alt tacklet dygtigt og kompetent fra et videnskabeligt perspektiv, og der tages afsæt i noget reelt. Samtlige eksperter er hentet fra den absolutte elite indenfor astrofysik, politik, forsvar, flyvning osv. Det er så spændende! (og alle afsnit er på omkring 1 time, så der er tid nok til at få samtalerne afsluttet ordentligt). Virkelig, virkelig værd at lytte til, også (eller måske især) hvis man ikke til dagligt færdes i “de lærdes kredse”.
Uh, dén ser skøn ud! Hentet <3
Du ved det nok allerede, men mange kvinder med adhd har behov for mere medicin ifb med cyklus. Personligt lægger jeg 50% oveni min normale dosis.
Jeg er endt i et helvede af et system hernede, hvor psyk. har aflyst 5 ud af 10 tider, og af de resterende 3 har glemt at sende mig indkaldelser til dem. Det betyder, at jeg stadig ikke er omlagt til depotmedicin, høj dosis til trods, og det er noget rigtig lort ift. at justere for cyklus, særlige tidspunkter osv.
Det er simpelthen så træls. Men jeg er glad for, at du skriver det, for det er faktisk ikke særlig godt beskrevet ret mange steder, så lige der samler jeg på empiri. Både for min og Fridas skyld.
Præcis – og de har alt muligt militært halløj, som de kunne bruge – og historisk set ikke de store bekymringer omkring civile liv, suverænitet, landegrænser og den slags. De er bare helt generelt nogle super kapable typer udi lige præcis den slags. Men alligevel – det er simpelthen så vildt at der ikke er fundet håndfast bevis for hvad der skete. Jeg fatter det ikke.
Jeg vil efterhånden også mene sexarbejde er den foretrukne betegnelse herhjemme.. 🙂
Jeg har ikke set/hørt de programmer du omtaler, så jeg ved selvfølgelig ikke hvad der er tilfældet i de konkrete sager.
Men rigtigt mange tilfælde af “uvidenhed” tænker jeg skyldes al den skyld & skam der knytter sig til at have solgt sex, lige meget hvor “selvvalgt” det var. Samt en uhensigtsmæssig lovgivning, som giver støtte og (en smule) beskyttelse til handlede kvinder, men smider alle andre ud på røv og albuer. Dvs tilbage til en mindst lige så håbløs situation som den folk forsøger at “sexarbejde” sig ud af.
Det er en kæmpe stor og kompleks diskussion. Hvis man er interesseret i at dykke ned i dilemmaerne, er Sine Plambech værd at følge. Hun har forsket i nigerianske migrant-sexarbejdere, thailandske kvinder i Thy, flygtningestrømme i Europa etc etc og har altid et ret skarpt blik for de mange gråzoner ift global ulighed, sex, magt, køn, fordomme etc. der præger området.
Jeg tror, det afhænger meget af, hvilke fora, man bevæger sig i. Den her podcast er produceret af DR P1, sidste afsnit er lagt op d. 11. december 2022 – og de bruger ret konsekvent udtrykket ‘prostitution’. Så det var egentlig mest for at prikke til, at det måske kan give mening at forholde sig til, at det er et udtryk, som der begynder at være en holdning til.
Tak for tip til profil – jeg fandt hende på insta, og jeg glæder mig til at blive klogere og få flere vinkler på. For det er bare virkelig komplekst, og jeg tror ikke, at jeg eller andre i mine sko overhovedet har redskaberne til at forstå alt det, der spiller ind og ligger bag.
Enig. Det er i hvert fald ikke noget man kan spørge en dansk gynækolog om. Min psykiater er dog bevist om sammenhængen, og opfordrer derfor til at man selv eksperimenterer med at øge dosis i den sidste del af cyklus. Som alt andet med adhd, så skal man finde ud hvad der virker godt på et individuelt plan.
https://www.additudemag.com/women-hormones-and-adhd/