*Har jeg lige været ovre at handle. Min gær trillede ned til varerne hos kunden, der stod bag mig, og det opdagede ekspedienten først, da jeg havde betalt, og hun var ved at køre næste kundes varer igennem. “Hov! Er det din?” spurgte hun. “Ja!” svarede jeg – og kiggede på kvinden, der var ved at få kørt sine varer igennem. Hun lod som absolut ingenting, fik sine varer kørt færdig og betalte. For sine egne varer. Og altså IKKE for min pakke gær. Til en krone. Jeg tænkte, jeg lige ville nævne det i tilfælde af, at nogle af jer gik rundt og var bekymrede for Småligheden. Den lever derude og har det A-Okay.
*Hear me out: Shazam, men for dufte. Ja, ik!?
*Vil jeg gerne spørge de af jer, der bruger jeres læbepomader helt op, fordi I ikke smider dem væk kon-fucking-stant, hvordan det føles at være en af Guds Udvalgte?
*Har jeg 10 arbejdsdage tilbage på mit nuværende job. Det er, selv efter det rakkerliv, tolkejobbet har været de sidste mange år, stadig en underlig fornemmelse.
*Spiller min nye bil en lille, begejstret fanfare for mig, hver eneste gang jeg sætter min ind. Det var det selvtillidsboost, jeg ikke vidste, jeg manglede.
*Hørte jeg for nogle uger siden udtrykket: Don’t take criticism from someone you wouldn’t take advice from. Det har jeg tænkt meget på siden.
*Er jeg for tiden involveret med Systemet på flere forskellige fronter, og som hver eneste gang, det sker, tænker jeg, at jeg godt forstår, at sjælen visner hos dem, hvis skæbne er lagt i hænderne på det. Manglen på respekt og almen menneskelig ordentlighed er overvældende.
*Er de 10.000 bøger, jeg har skrevet mig op til på biblioteket kommet. Alle sammen. På én gang. Jeg er igennem den første håndfuld, men jeg kan godt se, at jeg skal oppe mig noget, hvis jeg ikke skal ud i en runde genlån og bøder.
*Slutter vi lige med en runde anbefalinger:
Instagram:
kids.eat.in.color (ernæringsekspert med fokus på børn og mad)
drbeckyatgoodinside (psykolog med fokus på børn og trivsel)
pernillehebsgaard (kvinde på 33, der skriver ret godt, lærerigt og dejligt afmystificerende om livet med autisme)
anne.elsoe (børn og kost)
psykolog_ea_caroe (psykolog med speciale i autisme og ADHD)
earthpix (de FINESTE billeder)
caritas.astrologi (nede-på-jorden astro-profil)
gourministeriet (mad)
mummum.dk (mad)
henriette_ak (og mere mad. Denne profil udemærket sig ved at have opskrifterne i selve opslaget, hvilket jeg synes er fuldstændig fantastisk)
Podcasts:
Your Own Backyard:
Podcasten, der opnåede det, alle true crime podcasts stræber efter, nemlig at grave nye beviser frem og lave så meget larm omkring en cold-case, at den er blevet genåbnet og højest sandsynligt ender med at blive opklaret.
Sagen, den omhandler, er det formodede mord på Kristin Smart, der forsvandt for 23 år siden. Den formodede gerningsmand blev anholdt i marts i år, og hele krimiland holder vejret.
Crime Show (Spotify)
En true crime podcast, hvor ofrene selv fortæller deres historier. Den er ny, og der ligger indtil videre kun 4 afsnit, men den er godt lavet, og det tilføjer et ekstra element, at det er de involverede parter, der selv får lov at fortælle.
Bøger:
Chimamanda Ngozi Adichie – Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest
En lille, hurtig-læst bog, der giver masser af stof til eftertanke, når man opdrager en pige.
Interessant nok kommer den faktisk omkring hele debatten om make-up, som vi var omkring her (se nederste billede), men helt generelt udemærket den sig ved at blande det, der heldigvis efterhånden er indlysende selvfølgeligheder med små, spidse øjenåbnere og ting, jeg ikke havde tænkt over.
Den Onde Søster – Karen Dionne
Shiiiiiiit, den her var spændende. En kvinde er frivilligt indlagt på psyk, fordi hun for 15 år siden slog sin mor ihjel. Eller gjorde hun? Og hvad er det med den søster? Og de dyr? OG DET SKIDEUHYGGELIGE HUS!?
Den er meget Gillian Flynn’sk, og selvom jeg godt kunne have brugt et Kridtmanden-agtigt svirp med halen på de sidste sider, var det stadig godt med bid i.
Jeg læste ‘Dyndkongens datter’ kort efter ‘Den onde søster’, og den kan også virkelig anbefales. Men vent lige et par måneder (kommer måske helt af sig selv med alle de bøger på bedding), så tror jeg, man føler mindre deja vu.
Fedt! Den er sat på bib-favoritlisten. Tak:)
Så mange ting man kunne tage fat i her.
Men altså, det med læbepomaderne handler om kritisk masse. Jeg har hele tiden mindst 4 i gang, og så dukker en tabt som regel op igen efter lidt tid og kan bruges færdig.
Det, jeg hører dig sige er, at 4 er det magiske antal. Det er taget til efterretning, og indkøbssedlen er opdateret.
Åh din systemkommentar ramte mig lige i hjertekulen. Mit fine mindstebarn fik ved årsskiftet en autismediagnose. Jeg troede at det markerede en form for afslutning på den kamp jeg havde kæmpet for at sikre at min dreng blev set. At det blev taget alvorligt at et lille menneske helt knækkede og ikke ville være her mere. Men det viste sig at være døren ind til endnu en kamp-arena. For den rette støtte. Det rigtige sted. De rigtige kompetencer. Og det allerværste er at mit barn nok skal få den hjælp han behøver fordi jeg kæmper og aldrig giver slip men hvad med alle de familier der ikke har kræfterne, ressourcerne, mulighederne for at kæmpe. Det gør mig uendelig trist
Det er jeg simpelthen så ked af at høre. Det river ekstra i hjertet, når det er børnene, det handler om.
Jeg tænker mindst 4 gange om ugen på, hvor mange børn, der falder ud af bunden på systemet, fordi deres forældre ikke har de ressourcer, der kræver, at stå fast. Det er ubærligt.
Tak, bare tak for at nævne at kontakt med systemet æder sjælen op. Jeg ved det alt for godt, men det er faktisk rart at få bekræftet at andre oplever det samme. For min evigt nagende tvivl om mine egne oplevelser, er næsten lige så barsk som systemet..
Det er uværdigt og grænseoverskridende i en grad, man ikke kan forklare, når mennesker med systemet i ryggen og blind tiltro til, at de aldrig ender på din side af bordet, taler ned til én og i dén grad er uvillig til at hjælpe. Det er tungt.