*Er vi startet på Geocaching. Mange af sporene ligger et stykke vej herfra, så vi kører ud i nærheden af dem, stiller bilen, og går derfra. Forleden var vi kommet *meget* offroad i vores jagt på lokationen; jeg elsker min gps, men da vi for 34. gang endte i et hjulspor på en mark, fik jeg den tanke, at det ville være fint, hvis den i stedet for ‘korteste rute’ gik med ‘anlagte veje’. Da damen for 24. gang opfordrede til: “KØR. TILBAGE. TIL. RUTE” flåede Anton, med desperationsraseri i øjnene, mobilen op til munden og råbte: “VI!! HAR!! HØRT!!!!! DET!!!!!” og jeg har aldrig følt det biologiske bånd til ham stærkere end da
*Er jeg i disse dage hårdt ramt af de der underlige Bahamas-opkald, og jeg kom sådan til at tænke på, hvorfor i alverden de bliver ved med at være en ting? Er der godt nok stadig mennesker, der ringer tilbage?
*Forstår jeg godt, at folk ender med at gå fra hinanden, når de køber håndværkertilbud. Jeg har kun været i gang i 3 uger herhjemme, og jeg er klar til at lade mig skille fra mig selv.
*Synes Anton for tiden, at det er ustyrlig sjovt at forskrække mig, og jeg kan nu med 100% sikkerhed sige, at det for mig i et forhold vil være en dealbreaker.
*Har jeg påbudt mig selv at tænke: “Er der nogen, der kommer til at ændre holdning af at læse det, jeg skriver nu?” inden jeg kaster mig ind i debatter på sociale medier. Nogle steder er det faktisk tilfældet. Men hvis ikke, slipper jeg tastaturet og bakker langsomt, og min hitrate på at klappe mig selv på skulderen over den kloge beslutning to timer senere, er indtil videre 100%.
For når jeg ser en satiretegning af Mads Steffensen om ‘Mads & Ulandsholdet’, hvor man sætter folks monopol-dilemmaer op imod sult i Ulande, og man faktisk skal have luppen frem for at kunne se, at det er et tease for en indsamling, så er der en masse ting, jeg har lyst til at skrive.
F.eks. at opslaget hverken er elegant eller sjovt. Den finurlighed, det ordspil, eller det manglende led, der bliver sjovt, når første og tredje-led pludselig sættes op mod hinanden, mangler fuldstændig. Det ligner en sen eftermiddag på redaktionen, hvor en eller anden foreslår, at ‘vi kunne jo lave noget med håndbold?’ og alle gerne vil hjem, og man derfor maler en hundelort og kalder det kunst.
Eller at jeg håber, de har forberedt Regnskab på den faktura, Mads Steffensen burde sende over at blive brugt som blikfang på en arbejdsplads, han ikke længere er tilknyttet.
Eller at jeg håber, at deres tillidsrepræsentant forholder sig til, at det sanktioneres af ledelsen, at tidligere ansatte latterliggøres i fora med tusindvis af følgere. Jeg er oprigtigt interesseret i, hvad en fagforening ville sige til det, for jeg tror da, at de fleste af os gerne ville være fri for at vores tidligere arbejdspladser laver ‘satiriske’ reklamer, hvorpå vi figurerer.
Den eneste formildende omstændighed, jeg kan se er, hvis Mads selv sprang frem fra bag en busk og råbte: “Haha – snydt! Jeg var med på den for at give noget omtale!” Men det venter vi stadig på.
Helt forudsigeligt laver P3 efteraberen, når folk skriver, at det lugter lidt af, at det var Mads, der gik, med ‘Ja, buhuhu, vi må hellere skrive til Mads’, mens dem, der synes, at kvinder er hysteriske, når de ikke vil klappes i røven på jobbet, og at homojokes er sjove, bruger de to sædvanlige comebacks. ‘Kan du ikke tage en joke’, ‘Slap af’ og ‘Folk er sgu blevet så nærtagende’.
Jeg har LYST til at gå ind og skrive, at hvis det er de eneste argumenter, du har, så har du en dårlig sag. Men jeg gør det ikke. For der er ingen, der kommer til at ændre holdning af at læse det.
Thanks for coming to my TED-talk.
*Lavede jeg forleden for første gang den libanesiske salat tabouleh selv, og shit, den var god!
Jeg spiste den i pitabrød med syltede rødløg, chilihumus, falafler og feta og det bliver min go-to gæsteret, når vi engang må se mennesker igen. Både pitabrød og falafler hev jeg ud af fryseren, humus, feta og syltede rødløg fra køleskab, og salaten lavede jeg om formiddagen, hvor jeg spiste den (første gang) om aftenen.
Salaten var perfekt, fordi den dels smagte fantastisk, men også fordi den indeholdt de klassiske salat-i-pita-ingredienser, som på denne måde kunne laves færdig i forvejen, og – ligesom de syltede rødløg – faktisk kun blev bedre af at stå.
Nogle laver tabouleh med bulgur, men jeg lavede den med couscous, da jeg syntes, det ville blive for tungt med kulhydrater fra både bulgur og pitabrød. Man kan sikkert lave den helt uden nogen af delene, men både couscous og bulgur suger overskydende væde fra salat, tomat og agurk og er derfor med til at sikre, at salaten forbliver u-slasket og knasende.
Fordi ingen skal snyde for noget godt i disse jammerlige tider, får I lige et par opskrifter her.
Syltede rødløg:
2 rødløg
1 dl. alm. eddike
1 dl. sukker.
Løg skives og smides i et varmeresistent glas.
Eddike bringes i kog, sukker tilsættes, rør, så det opløses og hæld lagen over løgene. Lad dem køle af, og sæt på køl. Dagen efter er de klar. De kan holde sig ca. en uge på køl, sikkert længere, hvis man kører atamon and all that jazz på glassene først.
Tabouleh
125 gr. couscous (koges efter anvisning på pakken)
Saft fra en citron (hældes over couscousen, når man tager den af varmen, så den kan stå og suge smag)
1 stort bundt bredbladet persille
1 pose blandet salat
1 bæger mynte
(Skylles og hakkes fint. Jeg brugte min køkkenmaskine, men kan gøres i hånden)
1 lille agurk uden kerner
6-8 San Marino tomater
3-4 forårsløg
(Hakkes fint)
Dressing:
Saft fra (endnu) 1 citron
2 spsk olie
Vælt det hele sammen og lad det stå og trække så længe, som det nu kan. Opbevares på køl, men tag det ud en time inden servering. Så smager det af meget mere.
Hvis man har en micro ovn, er der et lille shortcut til de syltede rødløg. Hæld eddike og sukker i glasset og giv et par minutter i microen. Rør rundt og tilsæt rødløgene (eller agurker eller hvad man nu vil sylte). Så slipper man for at vaske en gryde op 🙂 Det gør ikke noget, at sukkeret ikke er helt opløst, det kommer når det trækker.
Fantastisk trick Helene – tak for at dele! Det skal jeg helt sikkert prøve.
Perfekt – tak for tippet. Det vil jeg prøve næste gang:-D
Jeg laver lynsyltede/-stegte rødløg i stedet, de er vildt lækre og holder sig også fint en lille uge. De er både lækre i salater, burger, pita, rugbrødsmadder og som tilbehør til nærmest alle retter!
Jeg snitter rødløg i både (bestem selv størrelsen) og steger dem let på en pande med olivenolie og hakket hvidløg. Efter ca. 1-2 minutter hælder jeg balsamicoeddike på, lidt honning/sukker. salt, peber og evt krydderier, fx timian eller estragon.
Her kan man også vælge at tilføje fx granatæblesirup eller en håndfuld bær (fra fryseren), fx blåbær, solbær, hindbær, ribs), det giver en flot farve og lækker smag.
Så syltesteger de videre på lav varme i ca 10 min, mens væden bliver lækker og tyk (og også udgør en virkelig god dressing eller start på en god “rødvinssauce”).
Ej OK, det lyder godt!! Og jeg har faktisk granatæblesirup i køleren, der bare står og keder sig. Der skal vist købes ekstra rødløg, når jeg handler næste gang.
Åh ja Linda du ville gøre det så godt i en Ted talk! Jeg så en den anden dag som hed “the magic of not giving a fuck” og selvom det i virkeligheden er mest selvfølgeligheder så serverer hun den ret fint og givet et andet billede på det. At du har et “fuck budget” der består af din tid, energi og dine penge. Og dem skal du vælge hvor du vil bruge for der er kun en vis mængde. Og i de her tilfælde har du altså “No fucks to give” til tilfældige internet stædigheder 🙂
Det er en superfin pointe. Jeg har lige fundet den på You Tube, så jeg kan se den, når kiddos sover <3
Ja da Linda selvfølgelig skal i lede efter GC det er bare så sjovt for alle uanset alder 🤗🤗
Vi er ved at tømme Ribe for dem og der er mange 🤗 i weekenden skal vi tage en Multi GC hvor vi skal finde døre i Ribes gamle bydel det er også mega sjovt , men start med de nemme enkelte og husk lidt bytte legetøj el. Lign . Det syntes børnene er sjovt 🤗 og husk altid at logge 🤗 en tynd tusch er bedst i kulden .
Tak for din skønne blog , elsker at læse hver uge
Har da også lige prøvet at lave rødløg 3 min. Færdig 🤗
Jeg havde helt glemt Ribe – kæmpe fejl! For det er da et oplagt sted til GC! Vi var omkring Nysø i Varde, hvor der også var virkelig mange. Det er en ret skøn måde at komme ud på, og jeg elsker, at man kan gøre turen så kort eller lang, som dagsformen er til.
Og tusind tak <3 Jeg håber, at du synes, rødløgene er lige så gode, som jeg gør.
Hej
Hvad er et “bæger mynte”. Jeg ved godt, hvad både et bæger og mynte er, men hvor meget mynte er der i et bæger?
Det er nyt for mig at komme salat i. Bliver taboulehsalaten ikke våd/snasket, hvis den ikke spises første dag – jeg plejer at lave til flere dage?
Mig bekendt er bulgur og couscous begge lavet af durumhvede eller anden art hårde hvedekerner. Så hvordan kan kulhydratindholdet være forskelligt🤔.
Mvh.
PS: Hummus = kikærtedressing, humus = restprodukt efter nedbrydning af biologiske materiale i naturen og vigtig bestanddel af jord. Jeg nævner det bare, da du går op i dit sprog.
Som forbipasserende læser kommer jeg i tvivl om du, Kristine, mon mener det som ægte, undrende spørgsmål som du gerne vil have svar på? Eller om dine irritationer blot skulle aflæsses i kommentarfeltet? HVIS sidstnævnte er tilfældet, vil jeg gerne invitere til refleksion over, hvad det bidrager med og hvad det gør godt for.
Måske læser jeg det forkert, men jeg støder ofte på denne slags kommentarer, som er forklædt som spørgsmål/undren, men som ikke virker til at have en underliggende, konstruktiv tone. Men snarere kun skrives for at afsender selv kan komme af med noget irritation, eller føle tilfredsstillelse ved at få lov til at rette på andre. Og jeg tror at sociale medier, og skriftlig kommunikation i det hele taget, gør det lettere at ende nede af en blind vej, hvor man møder andre mennesker digitalt, med en attitude som man forhåbentlig ikke ville stille med, når man talte med en kollega, naboen eller kassedamen i Netto.
Bare kort: Jeg er ikke irriteret, men tak for omsorgen og din vejledning i digital skriftlig takt og tone, den kan alle have behov for at blive oplyst om.
Mvh.
Sille, din kommentar gjorde mig oprigtigt glad.
Jeg kender ikke jer, der sidder ude på den anden side af skærmen, og derfor kan det somme tider være svært at læse tonefald ind i en kommentar. Jeg vil gerne, at det her skal være et sted, hvor man gerne må kommentere, selvom man måske ikke føler, at skriftsprog er der, hvor man brillerer mest – men det ville være løgn, hvis jeg påstod, at jeg ikke somme tider føler, at nogen gerne vil misforstå.
Jeg læste en ret interessant bog (som jeg i øvrigt fik anbefalet her i kommentarfeltet), som hed: “Kan trold tæmmes?” Den handler om debat på diverse (sociale) medier, og om, hvordan det ofte er bestemte grupper, der undlader at gå ind i debatter, fordi det ikke er besværet værd. I bogen beskrives en del forskellige troll-teknikker, og én af dem er den, du beskriver, som de kalder ‘Just asking questions’. At se strategien beskrevet så nøgternt, har klædt mig bedre på til at færdes på nettet, men din kommentar var rar at få, fordi det for mig er fint at opleve, at I derude også læser og forholder jer til måden, vi kommunikerer herinde på.
Så tak for dit fine og konstruktive indspark. Det blev jeg glad for.
Hej Kristine.
Jeg brugte frisk mynte, som jeg havde købt i et bæger. Jeg ved ikke, hvad man ellers ville kalde dem? En potte, måske? Det lyder bare så stort.
Jeg tror ikke, at der oprindeligt skal salat i tabuoleh, men for mig var det en måde at tilføre mere grønt, og skrue lidt ned for couscous’en. Min kommentar om kulhydrater udspringer af, at couscous er så meget mere fint i struktur end bulgur, og at man derfor kan bruge en mindre mængde, og stadig få den jævnt fordelt i salaten.
Tak for update om hummus. Så lærte jeg dét.
Mvh
Linda
Kæreste Linda, tak for et vidunderligt dagens grin! Jeg føler med Anton (og dig) 1000%!
Det er, som om, kroppen og hjernen har reserveret en helt bestemt type raseri til GPS’er, ikke?
Fuldstændig! Jeg kan med en smule skam i stemmen sige, at jeg ved mere end én lejlighed har råbe-skreget “Luk røven, din lorteluder, jeg ved sgu da ikke hvor vest er!”.
Hilsen den 32årige pædagog
Hæ, Anton for prez. Den strategi må jeg prøve på min kærestes håndholdte gps til vandrerbug. Den vibrerer, vredt og insisterende, når man ikke gør som den mener.
Jeg bidrager lige til kommentarfeltets udvikling til Den Store Rødløgsedition.
Denne fra Skagenfood er den bedste omgang rødløgssylt jeg har været i nærhede af i mange år: https://skagenfood.dk/da-dk/opskrifter/skindstegt-kuller-med-rosmarinstegte-kartofler-roedloegsrelish-solsikkekerner-og-hytteost-9384
Og hytteosten med med citronskal og ristede solsikkekerner er heller ikke ringe.
Måske begge dele ville gå godt til en omgang tabuleh, det er ved at være nogle år siden det sidst har været på menuen.
Jeg har lige lavet en ny omgang rødløg idag, men det er jeg næsten ærgerlig over nu, for jeg skal da klart prøve den her version med citron; det lyder superlækkert!
Med både den her opskrift og Lones bud lidt længere oppe, tænker jeg, at jeg skal holde lidt øje med, hvornår der er tilbud på rødløg næste gang:-D
Hej og tak.
Det opklarer meget, men lidt øv. Jeg håbede, at mynte i bæger var et convenienceprodukt, jeg kunne bruge i en snæver (=doven) vending. Jeg fortsætter med at købe et bundt hos den lokale slagter, som jeg skyller, tørrer, plukker og hakker, da min erfaring med krydderurter i “bægre”😉 er, at de mangler saft og kraft.
Iøvrigt – den “nogen”, du refererer til i dit svar til Sille må jo være mig, da Sille henvendte sig direkte til mig og det er den kommentar, du kommenterer. Jeg er sgu ikke sikker på, at jeg synes, at det er ok at kritisere indirekte.
Mvh.
Jeg har en lang og stolt tradition for her i kommentarfeltet at adressere det, der rammer mig, direkte til afsenderen. Det kommer jeg ikke til at ændre på.
Din første kommentar vendte jeg et par gange, for jeg min oplevelse var også, at det måske ikke så meget handlede om at få svar, som det handlede om at pege på fejl og mangler. Jeg nåede frem til, at skriftsprog somme tider kan misforståes, og besluttede derfor, at jeg egentlig bare ville antage, at dine spørgsmål var oprigtig mente, og at jeg derfor ville svare på dem med det udgangspunkt.
Det ændrer ikke på, at jeg synes, Sille har en pointe, og det står jeg gerne ved. Jeg synes, det er lidt misforstået, at man som læser må formulere sig præcis, som det falder én ind, og så er det stadig bloggerens/min opgave at tage imod det med et smil. Havde jeg siddet i din stol, ville en kommentar som Silles have fået mig til at bruge et sekund på at reflektere over, om det, jeg i første omgang havde skrevet, måske kunne opfattes, som Sille gjorde, og det ville jeg have adresseret i en kommentar.
Men i stedet for at sidde bag hver sin skærm og føle os misforståede, vil jeg egentlig gerne bare smide den sætning på bordet, som jeg læste for et par uger siden, som gik på den sindsstemning, mange af os går rundt med i denne underlige ikke-virkelighed, vi lever i for tiden, nemlig, at man i al kommunikation pt. skal huske, at alle er 2 millimeter fra et covid-relateret sammenbrud.
Alt godt herfra.
Jeg er HELT på linje med Anton her. Jeg råber også så meget af GPS’en at jeg har slået lyden fra. Jeg vil hellere risikere at køre forkert end høre på damen i Google Maps. Jeg har det cirka lige så stramt med Siri og Google Assistant.
Jeg er holdt op med at blande mig i debatter på internettet. Det er et bundløst hul af fjolser og tarvelige holdninger, så den gamle xkcd stribe kommer op for mit indre øje hver gang jeg overvejer at melde mig ind i det. Det gnaver lidt af min tiltro til andre mennesker hver gang jeg ser HVOR grimme ting folk skriver og det er ikke det værd.
Nej. Det er det virkelig ikke. Jeg bliver altid så deprimeret, når jeg ser, hvem det er, der slipper svinehunden løs, for det er sgu ikke de kældermennesker, man ville forvente.
@Astrid: Tak! Det tip kommer med i bruttopuljen til årets bedste. Jeg havde simpelthen ikke overvejet at man kunne slå stemmen fra i maps … Derfor har jeg bare gnavent levet med at damen snakker ind over musik/podcast når jeg har brug for lidt retningshjælp.
Men nu har jeg rodet rundt i indstillinger og fundet en kombi jeg tror vil give den ønskede effekt (man ved det aldrig helt før det er testet synes jeg).
På den Københavnske forstadsvillavej, jeg er vokset op på (og hvor mine gamle fortsat husere), er der et hus, vi i en årrække kaldte ‘skilsmissehuset’. Det blev solgt som dødsbo lige i starten af 00erne – og jeg da jeg flyttede i ´05 var det på 3. par… Så jeg har også en ærefrygt (med streg under frygt!) for håndværkertilbud.
Jeg forstår virkelig godt, at man bliver fristet. Men SHIT, jeg forstår også godt, at man kører surt i det. Jeg skal hele tiden tvinge mig selv til kun at fokusere på den næste opgave, fordi jeg lige nu har indmad fra 3 værelser stående o.v.e.r.a.l.t og min ordenssans er så udfordret, at jeg – sådan helt ægte og ærligt – har svært ved at slappe af. Og jeg bor bare til leje, og det her er bare en omrokering. At skulle leve i murbrokker og vaske op i håndvasken på badeværelset står for mig som det ultimative mareridt.
Haha. Min mand har også leget med i stillinger på vores robotstøvsuger som nu åbenbart snakker italiensk. Og det lyder i mine ører som om den fortæller noget om politiet inden den kører rundt i stuen og ligner en der leder efter et gemmested. Pulito betyder åbenbart “clean” på italiensk
Normalt er der slukket for GPS-stemmen, fordi jeg irriteres vanvittigt, men vi kører i Polen med “Damen” tændt.
Vores polske veninde spørger: “Warum sagt sie (GPS’en) immer “Dreizehn Euro”?”
Vi ser spørgende på hinanden, indtil vi finder ud af, at der siges “Drej til højre” !
Lidt i samme spor som dig, Karen Margrethe, så tester vi tit de forskellige sprog når vi kører vante ruter med ungerne. Det er ret sjovt at høre hvor stor forskel der er på “damerne”. Den svenske er ualmindeligt korrekt og behagelig at lytte til, og den græske er – ahem – kælen. Vi forstår selvklart ikke alle sprog, men det er en fin afvæbningsmanøvre når bagsædet koger over i kedsomhed/drilleri/almen ugidelighed 🙂
Min venindes lillesøster undrede sig i tidernes morgen over, hvem den rige, rige mand, der ejede alle tankstationer i USA var. Hun syntes aldrig, hun havde hørt om Per Gallon.
Jeg elsker den slags historier.
Jeg bruger kun gps på min iPhone og fordi jeg af gammel vane har indstillet telefonen til at “tale” engelsk, taler gps-damen også engelsk. Og hun bøvler en hel del med danske vejnavne – fx udtales ‘vej’ helt konsekvent ‘veg’, as in vegetable. Det har jeg meget sjov med, men det er ikke altid let at navigere efter 😄
Aaaiiii, det ville jeg SLET ikke kunne holde ud – det er nok en personlighedsting! 😆 Og ja, jeg lader mig nok alt for let irritere over ting. 🥴
Kære Linda, unfollow, unfollow, unfollow til det der noget på fb! Du skal da ikke bruge dit krudt på den slags. Haha jeg kommer til at lyde som din mor 🙂 Og jeg hepper også på Anton der virkelig forsøger at sætte NOGEN på plads. Props til ham. Tak for mere god læsning. Kh Mette ‘mom issue’