I øvrigt

*Har mine børn opdaget Harry Potter, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af begejstring. Der ligger 3 års lobbyarbejde forud for denne festdag; år, hvor jeg har ladet bøgerne ligge “tilfældige” steder rundt omkring, sneget dem med hjem fra bib som lydbøger, sørget for at flette navnet “Harry Potter” ind i så mange samtaler som muligt, og endelig, ENDELIG har det båret frugt.

Frida ser de første 3 film, og ser dem MEGET koncentreret, mens Anton går lidt mere til og fra. (Vi skal nok få ham). I går gik han forbi og spurgte undrende, hvorfor “den kat ser så underlig ud?” hvortil Frida, overbærende og med kendermine svarede: “Det er ikke en kat, Anton. Det er Mione, der har drukket en klam smoothie”.

I love It.

*Tænker jeg for tiden meget over, om det vigtigste er at få tingene sagt, eller om det er at blive hørt. For trangen til at gøre det første kan være så altopslugende, at det bliver på bekostning af det sidste.

*Var børnene og jeg ude på vores første Halloween-togt i torsdags. Det var simpelthen så hyggeligt. Børnene var fine og spændte, og vejret var helt perfekt; tørt og med et snert af kulde. Der var græskar med lys i, hekse og spøgelser, og under det hele lå energien og sitrede.

Noget af det bedste ved, at de bliver større er, at vi kan lave ting, der er nye for dem begge, og som de begge synes er sjove, og når vi gør det, er de pludselig hinandens bedste venner. Det kan man godt trænge til at blive mindet om i hverdagens “hun kiggede på mig!!” og “han rørte min luft!!”

På et tidspunkt mødte vi en mand og hans søn på omkring et år. De var egentlig bare ude at gå, og drengen havde derfor ikke en halloweenspand med. Anton spurgte bestyrtet, om han så slet ikke havde fået slik? Og da svaret var nej, løb begge børn resolut over og tilbød både ham og hans far. 

Et andet sted kunne vi se, at der stod en golden retriever og kiggede længselsfuldt ud af vinduet. Da børnene havde ringet på og slik-eller-balladet, ville de godt lige vide, om man måtte sige hej til hunden? “Er I ikke bange for den?” “Øh nej!? Den har jo søde øjne?” Ej, men hjerte, hjerte, hjerte. Dem har jeg lavet. (#OgDetVarMor)

*Vil jeg gerne vide, om der findes en mere klam fornemmelse, end når man sætter sig på et offentligt toilet, og en eller anden doven vvs’er har spændt samlingen i brættet for hårdt, så overbrættet læner sig, kælent og lydløst, mod ens nøgne, uforberedte lænd?

*Skal jeg bede om din bedste opskrift på hvid gløgg.

*Har jeg en hemmelig drøm om, at alle gode blogs en dag ville have et forsidebillede, der ikke er så stort, at der kræver et scroll at se, om der er nyt, når man klikker forbi. A girl can dream. 

*Har jeg købt en nøgleboks, hvilket er tæt på at være verdens smarteste opfindelse, og svaret på stort set alle livets spørgsmål. Barn, der måske godt kunne komme til at smide en nøgle væk i skolen? Nøgleboks. Gæster, der er ankommet, mens du holder i kø? Nøgleboks. Håndværkere, der har brug for at komme ind, mens du er på job? Nøgleboks. Nabo, der er ved at bage, men mangler et æg, mens du står i gymnastiksalen med et barn i tyl? Nøgleboks. Så. Smart.

*Kører vi med jævne mellemrum forbi en gård, der ud til vejen har et skilt med følgende påskrift: “Velbjærget hø til salg”. Jeg funderer hver gang over, om der mon findes steder, der sælger dårligt bjerget hø?

*Har Anton fået Bamsevennen med hjem fra skole, og den dertilhørende Bamsebog, hvori vi skal skrive, hvad vi har lavet, mens den har været her. Jeg har ikke skrevet noget i hånden, som andre skal læse, i årevis, og jøsses, du altforbarmende. Kan man udvikle en meget smal form for analfabetisme, som kun sætter sig på håndskriften?

*Hvis ja og det kan behandles: Godt nyt til både mig og flere andre forældre i 2.B, kan jeg se på de foregående sider i bogen.

You are my people

Published by

54 Replies to “I øvrigt

  1. Altså ‘dårligt bjerget hø’ er det ikke hø, der er slået men som så har fået regn og måtte vendes og tørres en ekstra gang? Det findes 🙂

    1. Ingen idé? Jeg er bare helt fascineret af ordet, fordi jeg slet ikke kan se det overført til andre områder, sådan som begreb:-D

  2. Jubii!! Sejr!
    Håber så meget selv, at kunne videregive Harry Potter gaven videre 💓🤩!
    Fik lokket medblogger og storesøster K i tidernes morgen, da jeg var 17 og hun 20, og hun er den eneste jeg kender, der også ligesom jeg selv, har læst dem flere gange hvert år, siden den sommer for længe siden. Jeg har i de sidste 20 år, hvertfald læst flere af bøgerne i serien 2-3 gange årligt, i og med jeg er 29 og fik den første da jeg var 8. Og ja, jeg kan dem så godt som uden af 😅🤓.

    A

    1. Ja, KÆMPE score! Jeg læste serien forfra, hver gang der kom en ny bog (ja, jeg er jo gammel nok til at have købt dem i takt med, at de udkom), og nu, hvor jeg færdes i universet igen, kan jeg mærke, at jeg bliver nødt til at tage hele serien igen. Jeg har bare lidt handlingslammet, fordi jeg også lige har fået fingrene i Maren Uthaugs nye bog, og døgnet er for kort!

      1. Samme her, fik den første i 1998, et år efter den ramte i butikkerne i 1997 og fulgte dem lige siden 😀 Det var uliiiideligt at vente. Men jeg læser stadig alle 7 bøger hvert år, og før de alle var kommet, kunne jeg læse de andre 2-3 gange før den næste kom 😁

        Og ja, timerne er for få til læsning – har lige skrevet det samme til dagens indlæg på bloggen, lidt pudsigt 😀

        1. Der må jeg simpelthen slå et slag for, at man hører dem på engelsk hvor de oplæses af Stephen Fry. Jeg har også prøvet på dansk, men intet kan altså slå bøgerne på originalsprog oplæst af ham! 😄 Så slipper man i øvrigt også for de lunkne oversættelser, som fønixfjer der bliver til kimærehorn og navne som Ludo Ludomand 😃

          1. MEN! Og dette er et kæmpe plus: i Jesper Christensens oplæsning har Ludo Ludomand den bredeste fynske accent, og det fungerer altså bare! (og ja… oversættelsen halter gevaldigt men hvis man kan abstrahere fra det er hr. Christensen lige til at putte i lommen. Hold op han er rar <3)

          2. Enig, begge damer – elsker også lydbøger.
            Jeg lytter omtrent ca. 2-3 bøger om ugen, og læser 3 styk manuelt om måneden, men tid er der stadig aldrig nok af 😆 Luxus problem, ikke sandt? Jeg er også mest til Stephen lige mht Harry, selvom jeg knuselsker Jesper i alle andre sammenhænge – men måske jeg bare skulle give ham chancen igen? 👏🏻 Oplæserer kan jo vokse på en, og tror bare jeg synes det er skørt, at “Nanas far” læser for mig 😅

          3. Ja, navnene er KLART det svageste led i oversættelsen. Der kan man godt få den tanke, at hvis oversætteren/forlaget på det tidspunkt, hvor de oversatte første bog havde vidst, hvor vildt det ville blive, så havde de gjort sig mere umage. For man kan jo ikke rigtigt gå tilbage på navnene i de følgende bøger – og så trækker man filmene med sig i faldet.

            Jeg vil forfærdelig gerne både læse og høre HP på engelsk. Tiden er ikke til det lige nu, men det er på min bucket liste <3

  3. Og så fik jeg lige grineflip over punktet med det offentlige toilet – mens jeg sidder her på min plads og skal lade som om jeg arbejder. Altså jeg er ret glad for mit job, men så sjovt er det altså ikke, så mine kolleger gloede lidt mystisk på mig. Og til selvsamme punkt vil jeg bare sige; Im am with you on that!!

    1. Ja, ik!? Jeg måtte danse adr!!-dansen, da jeg rejste mig, og måtte aktivt bekæmpe tanker om bakterier og andre mennesker, indtil jeg ENDELIG kunne komme i bad. Yiakes!

  4. Tillykke med punkt et! Jeg har i det stille spekuleret over om den taktik virkede, siden en låner for et par år siden skulle bruge materialer til det samme; bare med kommunisme …

  5. Jeg kan stikke nøgleboksen: kodelås! For den redder dig fra den sidste udfordring: At nogen har glemt at lægge ekstranøglen ud i nøgleboksen efter brug. Og man kan oprette éngangskoder så naboen ikke for evigt kan lukke sig ind i huset og på nettet se hvornår døren er blevet låst op. SÅ smart.

    Og jeg vil også gerne have den opskrift på hvid gløgg. Min mand danderede i morges rundt i en julesweater mens han nynnede julesange, så da jeg var kommet mig over at blive konfronteret med akryl-Rudolf i øjnene før kl 7 om morgenen erkendte jeg, at vi åbenbart er blevet en familie, der starter tidligt på julen, så HIT MED GLØGG!

    Mine børn er endnu ikke nået til Harry Potter og jeg kan ikke være i mig over det. Anton er OTTE, det er på tide!!

    1. Akryl-Rudolf er den mest smertefulde af dem alle, og den eneste kendte behandling, når man har været eksponeret for smitte er, præcis, gløgg. Jeg lover at give et heads up, når jeg finder, tester og godkender en opskrift.

      Og hvorfor ER det, at drenge på otte, der hedder Anton ikke kan se storheden i HP? Her var det Frida, der endte med at være katalysator. Måske vi skulle sætte en legeaftale op, og se, om succes’en kan kopieres.

      1. Tænker at vi låser dem inde i et skur med alle syv bøger og så kommer de ikke ud før de har fået mad? 🤔

        Måske skal jeg prøve at få Emil på seks til at være katalysator.

        Hvordan ser I filmene? Er de dubbet til dansk? Kan jo ikke undvære Rupert Grints fantastiske diktion og udtryk i de første film, han er SÅ nuttet!

        1. Vi ser dem på dansk, og det er faktisk ok. Jeg synes, at der er fundet børn, der lyder som om de nogenlunde ved, hvilke følelser, de forsøger at sætte ord på – eller måske er jeg bare hærdet og immun efter for meget Gurli Gris og talentløs Lego-dubbing.

          Jeg har givet relativ lang snor ift. at man jo faktisk skal være noget ældre for at se dem (Kaare Sand, du ringer bare), men 3’eren begynder at blive for uhyggelig for Frida. Det er der, Dementorerne kommer på banen, og der begynder det sgu også at blive lidt mørkt, både konkret og i overført betydning. Men de 2 første og halvdelen af 3. er set i hvert fald 10 gange so far.

      2. Prøv nu at hør! Det er jo for vildt! Jeg har også en Anton på 8, der ikke kunne være mere ligeglad med HP!!! Må straks iværksætte lillesøster-på-4-katalysatoren😆

    2. Jeg må have den løsning med kodelåsen, det er jo genialt! 🙂 Hvilken producent har lavet den løsning?

      1. Vores er en Yale lås. Og det er virkelig genialt. Vi fik dem sat i fbm en større renovering inkl udskiftning af begge døre, så det er også sådan nogle med stålcylindre ind i karmen både for oven og forneden. Hvis man har alarm kan låsen også kobles på den.

  6. Hjerter til indlægget, men er nødt til lige at dele en lidt træls erfaring i forhold til nøgleboksen. Havde nemlig selv fået samme geniale idé for et par år siden, men da jeg tjekkede med mit forsikringsselskab fandt jeg ud af, at min indboforsikring ikke ville dække ved indbrud hvis nøgleboksen var brudt op (medmindre det var en elektronisk nøgleboks, som er koblet til en alarm). Så hvis man er typen, der helst går med livrem og seler er det værd at tage med i sine overvejelser.

    1. Supergodt input, Sophie. Det var jeg ikke opmærksom på, så det skal jeg lige have tjekket op på – tak!

  7. Bruger altid skovskiderstillingen, når jeg frekventerer offentlige toiletter (med brættet opslået)

  8. Min yngste søn fik et hysterisk nedbrud i bilen over at hans bror kiggede ud af hans vindue. Fordi det sled på udsigten; “jamen så kan jeg jo ikke bruge den mere!” … #HerrenGiveMigStyrke

    1. Vi har PRÆCIS samme problem, hvis den ene kigger på den andens iPad. Fordi.. jamen, jeg ved sgu ikke engang, hvad årsagen er. Jeg ved bare, at det giver mig lyst til en solid cocktail af rygeheroin og stesolid.

    1. Nej, man lægger nøglen i en lille boks og lukker en låge med 4 tandhjul med tal. (Ligesom de hængelåse, man også kan få). Så har man selv valgt en kode, som man så drejer tallene om på, og når de står der, kan man åbne boksen. Når man har haft den åben, “roder” man tallene rundt, så de står vilkårligt.

  9. Den med toilettet bliver toppet hvis brættet er lunt fra forrige besøgende- og det gælder alle toiletter. På arbejspladsen, derhjemme eller offentlige toiletter. Jeg hader et numselunt bræt.

    1. Det lyder godt nok også godt. Jeg har aldrig hørt om hvid portvin, men det skal bestemt undersøges nærmere. Tak <3

  10. Her kommer verdens bedste, nemmeste og meget minimalistisk, stop spild af mad-agtige hvide gløgg i 3 trin, lært af en sjov kollega til en julefrokost for 1000 år siden (aka før jeg fik børn).

    1: Ufiltreret æblemost. Jeg bruger den billige fra Aldi, ikke-øko og 7 kr. Bare vigtigt at den er ufiltreret, det er det syrlige, der gør det godt.

    2: Vodka. Eller anden alkohol. Gerne sjatter, tøm barskabet, bare bland. Neutrale smage er nok bedst. Jeg har prøvet med vodka og både lys og mørk rom. Fungerede godt.

    3: Julekrydderier. Tøm skuffen med de 10 sølle nelliker, kardemomme, en tør knold ingefær, et rynket æble, en rest rosin. Eller bare straight up kanel. Det lægger sig ovenpå, men kan fint skummes af til sidst. Varm op. Lad evt trække lidt. Skål, hurra og indsæt emoji med ‘Sisters are doing it for themselves’.

    1. Gløgg med dertilhørende soundtracks-emoji må være den bedste ide, der er fostret over det sidste årti.

      Og jeg ELSKER reste-konceptet. Det kommer jeg HELT sikkert til at teste – tak!

  11. Jeg har lavet denne nogle gange: http://emilysalomon.dk/2013/12/18/hvid-glogg/
    Bare med nogle skiver frisk ingefær i stedet for tørret, fordi det var det jeg lige havde. Den smager fortrinligt.

    Og stort tillykke med at få indlemmet børnene i Harry Potter-verdenen. Jeg har ikke børn endnu, men glæder mig allerede til den dag, hvor jeg kan dele Harry Potter med forhåbentligt fremtidige børn.

    1. Den lyder virkelig god! Og så elsker jeg, at der ikke er gin i, for det synes jeg, får gløggen til at smage mere af varmt værtshus end af jul. I hvert fald i de versioner, jeg har prøvet. Den får et skud <3

  12. YES til Harry Potter! Jeg har også fået datteren med på vognen for et par år siden, og det er et fantastisk univers at kunne dele. Vi har både læst bøgerne, set filmene og hørt Jesper Christensens fantastiske oplæsning (ja, vi diskriminerer ikke…). Eneste udfordring er, at de sidste bøger/film er for voldsomme til hende endnu, og hun kan næsten ikke være i sig selv over ikke at må høre/se videre.

    1. Vi bøvler med det samme her. Vi er nået halvvejs igennem 3’eren, og nu er det for uhyggeligt. Dementorer og varulve er alligevel lige rigeligt for Frida. Samtidig er hun helt dårlig over, at der ligger mange usete film på hylden.

      Jeg er virkelig glad for, at jeg bare kunne sluge hele svineriet i takt med, at det blev udgivet, for jeg kan slet ikke forestille mig at måtte stoppe halvvejs, vel vidende, at resten lå klar.

  13. Hvis du virkelig vil pushe Harry Potter, så er bøgerne 1-3 udkommet som illustreret udgave og det er de FINESTE bøger. (Og da vores største barn var klar til Harry Potter brugte vi nærmest hele sommerferien på at diskutere hvem der måtte læse op – og i år, da vores mindste nåede til Harry Potter 1, så tog vi konsekvensen og lyttede alle sammen til oplæseren – aldrig har jeg læst så få bøger på en sommerferie selv 🙂 )

    1. Ej, må jeg komme hjem til jer og bo!? Det lyder SÅ HYGGELIGT!!

      Og nu må jeg ikke gå i boghandleren, kan jeg mærke… (men teknisk set har man jo kun brug for én nyre…)

  14. Åh jeg glæder mig så meget til at kunne introducere vores for Harry Potter men tøver fordi jeg har hørt en børnebibliotekar fortælle at en del børn ikke får en god oplevelse fordi de simpelthen er for små og ikke forstår nok. Og så bliver de ikke på samme måde begejstrede for universet osv. Og gider måske slet ikke. Bibliotekerne anbefaler dem først til de er ældre end mine og om ikke andet vil jeg gerne de er lidt ældre. Men det lyder til i har en god oplevelse og så er det jo bare super! Det var mest hvis andre havde forsøgt med bøgerne og ungerne ikke var interesseret..så kan det meget vel være fordi for mange nuancer går hen over hovedet på dem. I mellemtiden kan man jo godt introducere dem for magiske universer. Min datter har været meget Hookes på “det magiske rige” som er en lang serie om nogle piger der kommer til det magiske rige og hjælper (fra voksenperspektiv er de temmelig ens og forudsigelige men hun elsker dem ) eller “Skolen med de magiske dyr” som også er en serie som faktisk anbefaler hvis de er for små til Harry.

    1. Hej Stinne.

      Bare af nysgerrighed: hvilken aldersgruppe har du fået anbefalet af børnebibliotekaren? Jeg kunne godt bruge en prof. anbefaling. Min ældste datter er snart 8, og jeg overvejer ret kraftigt om hun (jeg :D) skal have den illustrerede udgave af den første bog i julegave. Hun kender til universet gennem mig og jeg tænker egentlig hun vil synes om det. Men ååååh… jeg tror ikke mit hjerte kan rumme det hvis jeg nu får introduceret det alt for tidligt og hun så synes det er helt ved siden af. Hvad tænker du med dine børn? Hvor gamle er de? (håber det er okay jeg spørger).

      /Kristina.

    2. Jeg har også hørt den kommentar, endda fra en dansklærer, men jeg tænker, at det må være forskelligt fra barn til barn. Min datter var 6-7 år, da hun blev introduceret til universet, og det fangede fra dag et, og her et par år senere er hun stadig fuldt opslugt af det. Men hun har også klassekammerater, hvor forældrene har forsøgt at læse det, uden at det fangede børnenes interesse, og forsøgte så et år eller to efter med held. Så jeg tror ikke, at det er “knald eller fald”, mere noget med at se, om det fanger, og hvis ikke, så lægge det væk og prøve igen senere. Og ååhh ja, det hemmelige rige! Det er også et kæmpe hit herhjemme 🙂

    3. Jeg kan sagtens se, hvad du mener, og jeg har også måtte konstatere, at de gange, jeg har forsøgt at proppe det ned i halsen på Anton, har det været nej tak. Men nu, hvor Frida selv har været interesseret, kan jeg se, at det fanger. Hun er jo egentlig for lille, og hånden på hjertet havde jeg forventet, at hun ville miste interessen for det, når hun fik lov at se, hvad det var, men det var ikke tilfældet.

      Egentlig tror jeg, at det her handler om at følge den samme grundregel, som i alle andre aspekter af opdragelse: At man kan præsentere dem for noget, men ikke kan tvinge dem til at kunne lide det. Kommer interessen fra dem, er chancen for succes ca. 7000 gange større. end hvis man selv kommer mosende, men man kan jo godt plante frø, og håbe, de vokser:)

    4. Jeg er helt med på at ungerne er forskellige. Det var også bare hvis nogen havde unger der ikke var interesseret så kunne det være det. Jeg tænker nemlig at så længe de har en god oplevelse er det jo det vigtigste og det lyder det jo til der er her. Der er stor forskel på mine to og den ældste er mere sensitiv end den yngste og derfor vil der også her være forskel på hvordan de vil opleve det. Og så er der jo bare det med at man så gerne vil give det videre der har glædet en selv og det sommetider er let at glemme i hvilken alder man var glad for det.
      Og lige her tænker jeg virkelig godt min den ældste kunne elske Harry.. men hun er 7 og jeg synes sidste del er for mørk for hende endnu så jeg glæder mig til at vi kan lade os opsluge af hele serien.

      Og til Kristina: jeg hørte bare kommetaren om dårlige oplevelser med Harry Potter generelt, men jeg bor i Nordjylland og på bibliotekets hjemmeside kan man se anbefalede aldersgrupper. Det bruger jeg en del hvis jeg vil reservere bøger jeg ikke kender/husker helt til min den ældste. Nogle af de bøger jeg husker anbefales til ældre mens andre er modsat. Brødrene Løvehjerte og Harry Potter var jeg overrasket over..Brødrene Løvehjerte tror jeg var fra 11 og Harry fra 12 år.

      1. Jeg er meget enig i at det må være barnet selv, der bestemmer om det er parat til den ene eller den anden børnebog. Men det er alligevel sjovt at høre hvad de “kloge” siger… tænker tit at de med vilje sætter alderen højt for at være på den sikre side.

        Stinne: Tak for tilbagemelding. Det er lidt sjovt, for min ældste er på samme alder som din, og hun er også en sensitiv sjæl 🙂 men jeg tror vi giver Harry Potter et skud snart. Det tager jo unægteligt noget tid at komme til de mørkere dele, så vi pauser hvis det bliver for dystert. Brødrene Løvehjerte må til gengæld vente. Ikke fordi jeg tror hun synes den er for farlig, men jeg kan ikke læse den højt uden at hulkegræde, så den bliver på hylden lidt endnu.

      2. @Stinne: Jeg håber ikke, at jeg kom til at lyde som Captain Obvious – det var ikke meningen! Det er bare fordi, jeg et par gange er blevet virkelig overrasket over, at mine børn slet ikke har været klar til noget, som de – efter alle påskrifter at dømme burde være klar til – mens de andre gange har vist sig at være klar længe inden, jeg ville have troet/vurderet. Så det var nok egentlig mest min egen mangel på indsigt, jeg fik kommenteret på, og bare et forsøg på at sige, at det tog mig år at lære, at Det Rigtige somme tider kan være at slippe tøjlerne en smule, og se, hvor børnene trækker hen, hvis de selv får lov at bestemme retningen <3

        1. Haha det er så svært på skrift sommetider. Det var faktisk mest fordi jeg selv synes min kommentar let kunne virke som en løftet pegefinger (tommelfinger var jeg ved at skrive?!) Og det var IKKE min mening. Tvært imod var det at give lidt håb hvis man har unger der ikke lige virkede så begejstrede..endnu 😊

  15. Altså – hvad med når underbrættet sidder så løst, at det glider til den ene side, og låret pludselig hviler direkte på kummen? ADADADADAD!

    Jeg skal i øvrigt have glögg i aften. Det er lige blevet bestemt.

Skriv et svar til Stine Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.