I øvrigt:

*Har Frida lært at køre uden støttehjul, og *Chandler-intonation* kunne jeg *være* mere stolt?

*Var Anton i efterårsferien i biografen med morfar, og fordi Fridas livsfilosofi er “There is no ‘I’ in ‘team’” har jeg været nødt til at stille hende en bio-tur i udsigt for at undgå, at Anton finder ham her i sengen:

Nu har jeg så tre spørgsmål: 1. Hvad fanden sker der for, at vi begynder at pushe Frozen II merch så massivt EN MÅNED før filmen får premiere?? 2. Hvorfor, åh hvorfor, tjekkede jeg ikke premieredatoen, *inden* jeg lovede, vi skulle afsted? 3. Hvornår lærer børn, hvad tid er? For efter 652 forklaringer om, at ‘det skal være lørdag FIRE gange, og SÅ kommer filmen!’ og ‘når Anton har haft fødselsdag’ – komplet med kalenderillustrationer, fuld pegepind og halvbrille – spørger Frida stadig 76 gange dagligt, om det er i morgen, vi skal i bio?

*Er jeg i den forbindelse kommet til at love, at man må være klædt ud, når vi skal derind. Mormor har kaldet dibs på Sven. 

*Har jeg skrevet om det før, men åbentbart ikke nok til at slippe det: Jeg kan *næsten* ikke være i mig selv, når jeg ser folk på facebook, der gerne vil give deres aflagte børnetøj og cykler væk til “værdigt trængende”. Må jeg invitere til at kigge lidt indad? For jeg er all for, at vi giver dem, der har mindre end os selv. Men det findes der mange måder at gøre på, som ikke tvinger folk til at udbasunere deres livssituation på facebook, hvor kolleger, familiemedlemmer og børnenes klassekammeraters forældre følger med. Jeg er med på, at det er skideirriterende, at man står der og er klar til at føle sig barmhjertig, og så kommer Zandy, som man kender fra fitnesscentret, som ikke er mere værdigt trængende, end at hun har råd til at få lavet negle og extensions, og henter posen med det tøj, man havde forestillet sig skulle bringe glæde i en syrisk flygtningefamilie. (Som formentlig alligevel ikke er dem, du får i tale med sådan et opslag). Jeg forstår det, for sådan har jeg det også. Men kan vi ikke lige øve os i at mærke efter, om det handler mere om os selv end om modtageren? Om det måske er fordi, vi har alle mulige følelser bundet i bukserne, mormor har syet og hatten, vi købte, da vi sådan hyggede os i Italien i sommer? For hvis det er den rene hjælp, du gerne vil give, så ved du jo – ligesom mig – godt, at der findes masser af organisationer, som sørger for lige præcis det.

Somme tider er det mest næstekærlige, du kan gøre, at lade folk beholde deres værdighed.

*Går begge mine børn givetvis en strålende, faglig fremtid i møde, men ikke hos efterretningstjenesten.

Fordi:

Vi kommer kørende, og passerer, lige ved Esbjergs mest trafikerede lyskryds, et busstoppested, hvor der står en mørkhåret dame med en trolley.

Børnene (råber): “Det var Magne G’s mor!! Magne G’s mor står der!!”

Mig, der – som altid – kører uden briller: “Var det Claudia?”

Børn: “JAAA!!”

Busser sucks, så jeg tager en fuld runde ved næste rundkørsel, og kører tilbage og ind på Bilkas p-plads, som ligger bag ved busstoppestedet. Ud af bilen, og hen over græsset, mens jeg råber: “Claudia!!” efter damen – som i mellemtiden er nået halvt ud i fodgængerfeltet i den forkerte retning.

Alle andre end mig ville have indstillet redningsaktionen her i erkendelse af, at noget var galt. Men ikke mig. If you go, we go. Så jeg hæver stemme og indsats, og brøler, mens jeg vifter med armene:

“CLAU!!DI!!A!!!”

Kvinden vender sig (sammen med alle andre i hele verden), peger spørgende på sig selv, og begynder tøvende at gå tilbage. Det er så *her* det går op for mig, at det – selvfølgelig – ikke er Claudia. En masse italiensk, undskyldende ‘my bad!’ gestik senere, sætter jeg mig ind i bilen til børnene, som er på vej på kostskole i Schweiz, nu hvor vi har kronprinsessens ord for, at det er “en gave”.

Published by

35 Replies to “I øvrigt:

  1. Gud, hvor har du ret i det med ‘værdigt trængende’! Som så meget uværdigt skulle række hånden op i et opslag 🤦‍♀️. Aflever nu bare det tøj i en Røde Kors!

  2. Hvad med at lave en afkrydsningskalender til Frida? Så kan hun krydse et felt af / klippe en cm af et målebånd hver dag og visuelt se hvor lang tid der er tilbage?

    Og måske skal du overveje at bruge briller, når du kører bil??

    1. Altså.. ja. Det burde jeg jo nok. Jeg bliver bare altid viklet ind i dem, og linser føles som kloakdæksler på mine sarte øjenæbler😩

  3. Same med Frost. I Sverige får filmen først premiere 2. juledag (?!), og retrospektivt er det klart for tidligt at ældstebarnet har fået besked om forestående biotur. Det er nok meget godt vi både har Halloween og jul der skal overstås først 🙂

    1. Det gør den da også her? Jeg læste godt nok noget om 19/11, men har ikke kunnet finde der siden og kino.dk siger 25/12???

  4. Min datter er SÅ færdig med Frost! Så hvis du vil, kan der ryge et sæt sengelinned din vej. Min bror (som også bor i Sønderris, tilfældigvis), kan tage det med fra København i starten af november.
    Og nej, jeg synes ikke du er værdigt trængende, du har tilfældigvis bare en pige i den rette alder. Og så har du inspireret mig voldsomt med dine MM indlæg, hvor en gestus som denne passer perfekt ind. Tak for dem!

    1. Jeg læste din kommentar og blev pludselig helt i tvivl, om jeg var kommet til at poste min foreløbige kladde til den kommende weekends M2019-indlæg, for der skriver jeg lige præcis om Frost sengetøj. Det er skidesødt af dig, og ja tak <3 Sender du mig en mail, så vi kan koordinere? <3

  5. Gad vide, om den amerikanske pendant til ‘værdigt trængende’ er ‘a good home’? Det skriver folk tit i opslag, i grupper jeg er medlem af… ‘Free to a good home’. Og jeg har altid lyst til at råbe tilbage med caps lock ‘WTF IS A GOOD HOME ANYWAY?!?!?!?!’ Men har endnu til gode at gøre det, naturligvis.

    1. Jeg tror simpelthen heller ikke, at jeg forstår, at man har lyst til sætte sig til dommer over folk på den måde? Jo flere steder, jeg ser det, des mere minder det mig om de unge, der rejser til diverse u-lande og leger nødhjælpsturister, udelukkende for den følelse, det giver dem. (Der findes en profil på fb, der hedder ‘Barbie Savior’ som er ret fantastisk). Det bliver lidt … overpriviligeret, i mangel af bedre ord, kke?

    1. Jeg tror vist bare, at de er klar, når de er klar? Dog vil jeg sige, at det for begge mine har været en fordel, at de ikke har været for gamle (= endnu ikke alt for bange for at falde). Jeg havde regnet med, at det ville tage lang tid med Frida, fordi hun ikke er helt så klatrevorn som Anton, men jeg lyver ikke, når jeg siger, at det tog under 10 minutter. Engang imellem må man godt trække det nemme lod:)

    2. Min ældste, som ellers er umanerligt stærk og ikke bange for at udfordre sin krop lærte det først, da han så sin bedste ven cykle uden støttehjul, hvilket jeg påpegede overfor ham. Så satte han sig op og hjulede afsted som om han aldrig havde gjort andet.

      Min mellemste, som er lidt mere en forsigtig-Per, endte jeg med at bestikke med en Ninjago Spinjitzu figur fordi jeg blev så træt af at løbe efter ham med et kosteskaft i bagagebæreren: hvis du kan cykle op til børnehaven uden støttehjul får du den. Så kunne han pludseligt godt. Og nej, han har ikke fået andre belønninger for at cykle siden.

      Så altså, jeg siger ikke, af jeg er et lysende pædagogisk eksempel og Lola Jensen ville helt sikkert korse sig, men det fucking virkede. De var hhv 4 og 4 1/2.

    3. Det kommer an på mange ting. Den ældste som aldrig har værdiget den trehjulede cykel et blik kæmpede meget med pedalerne og var længst om at lære det. Han var over 4 før han fik støttehjulene af. Mellembarnet kæmpede med balancen og yngsten med bremsen. Den ældste var over 4 før han lærte det, mens den yngste kun var lidt mere end 3.
      Det er mit indtryk at de i vores område gerne lærer det tidligt. Ikke fordi de er dygtige, men fordi mange cykler og så er det jo naturligt at barnet gør det samme, især fordi mange kører af stier. Den yngste har dagligt cyklet til børnehaven fra ca 3 år, løbecyklen i starten dog.
      I modsætning til områder hvor vejen om morgenen ikke lægger op til små, usikre cyklister.

      Og thumbs up til ‘i øvrigt’, de er altid et godt grin.. og genkendelighed…

      Mine børn har fået at vide at frost 2 er til jul, tænker jeg undlader at rette det for nu.. De kan, modsat mange andre begivenheder, fint relatere til der er lang tid til jul…

    4. Her anbefalede cykelhandleren faktisk at vi ikke fik sat støttehjul på da vi købte en rigtig cykel fordi balancen var trænet så meget på løbecykel og ind i mellem gav de dem faktisk bare en dårlig vane. Og det var ikke et problem overhovedet. Det der var svært var faktisk at man skulle holde fødderne på pedalerne når man ville bremse

  6. Altså.. det der med “værdigt trængende”.. Har du overvejet om det ikke bare er sådan lidt ironisk ment? Jeg kunne da godt finde på at skrive det i et opslag – vel vidende at jeg ikke har nogen værdigt trængende enkefruer eller på anden vis nødstedte fattiglemmer i min omgangskreds – men sikkert bare nogen der ville råbe “hep!”, hvis de lige stod og manglede det gamle l… jeg gerne ville af med?
    Blot en tanke. 🙂 Og tak for en fantastisk blog!

    1. Jeg forstår sagtens, hvad du mener, og jeg tænker også, at alle i min omgangskreds ville skrive det med et glimt i øjet. Men i den lokale fb-gruppe er der et par stykker, der konsekvent udlodder “forkælelses- kurve” med slik, sodavand og lign., som direkte skriver i deres opslag, at det er til “værdigt trængende”. “Skriv i kommentarfeltet, hvorfor jeg skal vælge dig”. Og jeg kan fandme bare næsten ikke holde det ud. Hverken de stakkels mennesker, der har så lidt, at de accepterer at sidde og pensle deres livssituation ud for en pose lakridser, eller dem, der laver tusind hjerter og klapper på ryggen. “God stil!” “Gid der var flere som dig”. At man gerne vil hjælpe er jo simpelthen så fint, men når man kræver publikum og bestemmepind som betaling for sin “hjælpsomhed” synes jeg bare, at det lugter mere af ego-massage end et oprigtigt ønske om at hjælpe.

      Og tak! <3 Jeg er glad for, at du læser med:)

      1. Argh. Jamen så er jeg helt enig. Totalt usmageligt. “God stil”? Nej gu’ er det sgu da ej.
        (Har faktisk læst med i.. 6-7 år, må det efterhånden snart være. Du lever mit liv, men er bare lige 2 år forud, så jeg følger altid spændt med i udviklingen.. 😉
        Kh en anden alenemor til to

  7. Altså, jeg er sgu lidt langsom ved havelågen, har jeg lige opdaget…… læste dette indlæg for anden gang for at få kommentarerne med (fordi, du har verdens bedste kommentatorer? følgere? – eller, hvad kalder dem/os?)
    Og NU forstår jeg Godfather referencen…. shit jeg er langsom, eller måske skal jeg ikke læse blogs så p…. tidligt om morgenen. Men altså bare LOVE IT 😂😂😂

    1. 😄🐴 Jeg overvejede, om den krævede forklaring, men besluttede, at I godt forstod den. Og det gjorde I jo! Med lidt forskydning😜

  8. Åh.. Jeg bliver upopulær nu..
    Jeg har googlet intenst, men jeg kommer altså frem til at DANSK premiere er 25.dec…
    I USA er det november, men altså ikke her.

    Ok, jeg har faktisk ringet til Cinemaxx og spurgt..
    Det er 25.dec…

  9. Det minder mig om en fra en af mine mødregrupper, som gerne ville give børnenes ting videre. Jeg foreslog Mødrehjælpen, men det var ikke det helt rigtige. Hun ville gerne finde en lokal mindre bemidlet familie med børn, der lige var det yngre end hendes egne, sådan så de aflagte ting kunne gå til den samme familie hver gang, så hun kunne “følge med”. Velgørenhed med strings attached.
    Eller om dengang en anden blogger havde været i Afrika med en nødhjælpsorganisation og opfordrede sine læsere til at donere til organisationens arbejde. Kommentarfeltet svømmede i læsere, som ikke ville give til organisationen men gerne ville samle ind til lige dén pige, bloggeren fortalte om i indlægget. Jeg. Kan. Ikke. Holde. Det. Ud. Det handler udelukkende om folks eget behov for at kigge på dem, de hjælper, og føle sig gode.
    (Sorry, du ramte en kæphest😂 – igen! Tak for gode skriv💚)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.