*vil jeg gerne vide, om det *er* farligt at stirre direkte ind i pæren på en lommelygte, eller om det bare er noget, forældre siger for at slippe for at blive blændet i tide og utide?
*så jeg for et par uger siden carpool karaoke med Celine Dion og bagefter gik jeg en tur i kommentarfeltet, og der er INGEN, der hader hende. Ingen. Ikke én. Det er en præstation på linje med at gro vinger og flyve.
*elsker jeg, når Frida med al selvsikkerhed i verden fortæller, at hun glæder sig til at besøge Engel & Pære (Inge og Per), og at hun skal bede om at være iført sin yndlings-t-shirt med en stiktus på maven. Kaktusser kommer herfra aldrig til at hedde andet.
*har jeg købt hendes fødselsdagsgave, og jeg glæder mig mere end hun gør, til hun pakker den op:
*er jeg igang med at arrangere et førstehjælpskursus for familier i lokalområdet. Hvis andre kan bruge ideen, så planlægger vi et 4 timers arrangement, hvor de to første timer er for børnene (med forældre), hvor vi bl.a. skal snakke om, hvad man gør, hvis en bedsteforælder falder om, mens de sidste to timer er genopfriskning af hjertemassage osv. for voksne. Røde Kors har instruktører, der tager ud lokalt, og hvis ikke man skal bruge et kursusbevis, er det væsentligt billigere end de priser, man kan finde på nettet. Jeg håber, vi får det stablet på benene.
*har jeg brug for, at nogen forklarer mig, hvorfor det hedder EfterRETningstjenesten? What’s with the trykforDELing, guys?
*vil jeg gerne vide, hvor støv kommer fra. Nej, seriøst – hvorfra? Jeg fjerner det med meget jævne mellemrum, og alligevel når jeg kun lige at vende mig om, før det er der igen. Det er jo ikke fordi, der er tale om havepartikler eller nullermænd fra tøj. Hvor. Kommer. Det. Fra?
*vil jeg gerne tage den her på forkant, i tilfælde af, at der i fremtiden kommer en serie, der når GoT-agtige højder: Når vi har en serie, som 90% af verden ser, og de enkelte afsnit bliver lagt op på bestemte dage, så bliver det et langt liv, hvis du forventer, at hele internettet holder mund og venter på, at du catcher op. Vi er enige om, at folk er røvhuller, hvis de uopfordret sender en fællesmail ud til hele arbejdspladsen med en spoiler af det samlede plot, men du *har* ikke noget, du skal-skal på Instagram, så her synes jeg, vi vedtager, at al færdsel sker på eget ansvar.
*brækker jeg midt over af irritation, næste gang jeg i Mads & Monopolet hører “Du ved jo heller ikke, om de har et åbent ægteskab” hånligt fremført som argument for ikke at fortælle sin kollega, at man har set hans kone knalde pedellen. Den her går ud til alle deltagere på A-holdet: Hvis kollegaen og konen har et åbent ægteskab, så SKER DER IKKE NOGET VED AT FORTÆLLE DET!!
*delte jeg et link til min nye favoritstandup’er på fb, og der var én, der klikkede på det. Jeg er misforstået af min samtid. (Det er her, hvis nogle af jer skulle have bedre smag end mine venner)
*vil jeg gerne, ganske uopfordret, komme med et kæmpe s/o til de oversættere, der acer deres job. De er i sandhed the unsung heroes, for bøger som Stillidsen og Alt det lys, vi ikke ser, kunne med lethed forvandles til sprogmæssige blodbad, hvis de kom i hænderne på amatører.
*er bog-listen (- apropos..) opdateret med følgende:
Den første, De tolv og Spejlbyen – Justin Cronin
Jeg fik anbefalet denne trilogi af en følger på Instagram, og Oh. My. God.
Jeg blev færdig med den sidste i aftes, og havde med vilje gemt de sidste 100 sider, fordi det er en af de historier, som man har brug for at læse færdig, når skyggerne bliver lange og verden er faldet til ro. Efter små 3000 sider føles persongalleriet som gode venner, og universet næsten selvoplevet.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det præcis er, der gør bøgerne så gode, for hver for sig er enkeltelementerne glimrende, men uden at være ekstraordinære. Sproget er smukt, historien er troværdig og grusom, den religiøse parallel er underspillet nok til, at man ikke føler sig talt ned til, og personerne er fyldige og tegnet i alle nuancer af gråt. Men der er en form for 6. element, der gør kombinationen fuldstændig formidabel; en slags æterisk kvalitet, der hele vejen igennem tilføjer et lag af blå, luftig melankoli, selv i de passager, der er virkelig, virkelig spændende.
Min eneste lille bitte anke er, at jeg synes, oversætteren har sjusket i den sidste af bøgerne. Der er for mange fodfejl med forkerte endelser, engelsk syntaks osv. og så måtte jeg tage 4 stesolid og en whiskey på hver af de ca. 600 steder, hvor der stod, at en af hovedpersoner “talte i tegnsprog” og “sagde det med tegnsprog”. Vi siger det med blomster, men vi taler på tegnsprog. På. Ligesom vi siger tingene PÅ norsk, PÅ svensk og PÅ fransk.
Men det er ikke forfatterens skyld, og bortset fra det, er det her nogle af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst.
Størstedelen af dit støv er døde hudceller…
🤮
Nu er ‘hader’ sådan et stort ord… men jeg vil da godt være den første til at sige, at Celine Dion ikke står øverst på min favoritliste. Hun er bare så… mærkelig, tror jeg, vi går med. Men dygtig til at synge, DET er hun. Bestemt 🙂
På-forhånd-tillykke-med-rulleskøjte-tøsen’.
Hun er bestemt heller øverst på min. Jeg bliver… utryg over, hvor meget hun minder om en mynde😬
Hahaha det har jeg også altid tænkt! Var iøvrigt mig, der trykkede på dit stand-up link. Sjov!
DIT sprog, til gengæld! ❤️ Ved du godt, jeg ret ofte læser dine indlæg mindst to gange, bare fordi jeg nyder det, og fordi jeg føler, at jeg lærer noget nyt hver gang?
(Og nej, det vidste du ikke, men det gør du så nu).
Ej! Hvor er du bare altid fuld af support og kærlighed – TAK!🤗❤️
Arj, de ruller’e der😍!!
Lucky girl.
Ja, hvem der bare var 4 år, ikke? <3
Klikkede på linket og er solgt 😄 I’m sorry, I thought I heard potato 😂😂😂
I don’t know, why I keep going back. I’m like a battered wife “he’ll change!” – jeg er helt ødelagt🤣
The torch has been passed on, for jeg lånte “Den første” efter at have set din Instagram-anbefaling. Og nu har jeg læst halvdelen og kan se hvordan husholdningen skrider gevaldigt i svinget fordi jeg jo nærmest ikke laver andet end at læse. Jeg er så glad for at der er hele tre bøger og at de alle sammen er laaaange 🙂
Tak i øvrigt for de andre boganbefalinger på din liste. Jeg gav både “Stillidsen” og “Alt det lys, vi ikke ser” en chance ud fra tesen om at jeg elsker dit skrevne sprog og derfor (?) også må elske bøger, du anbefaler. Lo and behold – jeg havde ret! Jeg er særligt vild med beskrivelser af miljø og omgivelser i “Stillidsen”… det er noget af det bedste jeg længe har læst.
Af samme grund får jeg aldrig læst den helt store og illustrerede udgave af “Ringenes Herre”-trilogien, der står på min boghylde. Har givet op ad flere omgang fordi det vrimler med trykfejl og grammatiske fejl. Jeg kan S.L.E.T. ikke abstrahere fra det 🙁
Nej, hvor er jeg glad for at høre, at boglisten virker efter hensigten!! For det er netop det samme, jeg selv gør. Hvis nogle af dem, jeg følger, anbefaler noget, så er jeg langt mere tilbøjelig til at give det en chance, end hvis jeg bare støder på det i Kvik-låns sektionen på bib.
Og den husholdning må sgu lige klare sig selv, for de her bøger, mand… <3
Jeg er SUPER sensitiv med oversættelser. Da jeg læste True Blood bøgerne (jeg har ikke noget at sige til mit forsvar, så jeg vil ikke engang forsøge), kunne jeg pege ud PRÆCIST hvornår de skiftede oversætteren ud, og nummer to var bare så piv-ringe, at det ødelagde historierne. Jeg tror sgu, at det er et større problem, end man lige tror, for hvis sproget skal blive rigtig poetisk og ægte, så er man nok nødt til at gå med en 2-sproget oversætter, men problemet er, at der så også følger nogle af de syntaksfejl med, som jeg synes 3’eren var plaget af. Det er en skam. Men det giver bare så meget mere respekt for dem, der laver et pletfrit stykke arbejde, ikke?
Jargh… problemet er bare at said husholdning omfatter en forestående flytning, og jeg er ved at løbe tør for tid. Jeg er ude i en form for regelsæt hvor jeg belønner mig selv med læsning når jeg har pakket en flyttekasse 😀
Som deltidsoversætter (!) er jeg helt på dit hold. Jeg sidder heldigvis kun med simple produktoversættelser og ærligt: jeg ville aldrig kaste mig over en bog. Der er heldigvis nogle danske oversættere, der virkelig formår at videregive en fortælling så alt bare spiller, og jeg bliver så glad i mit lille hjerte når jeg en sjælden gang finder én af de gode. Til gengæld kan jeg næsten ikke være i min krop når jeg finder tastefejl i en bog. Det er næsten pinligt så irriteret jeg bliver.
Og hey – jeg dømmer ingen bogvalg… er selv umådeligt glad for Isabel Allende der oftest klassificeres som rendyrket proletarlæsning 🙁
En kommentar til den med konen og pedellen: bland dig udenom! Med mindre pedellen og konen åbentlyst knalder og alle ved det, og kollegaen dermed er den eneste, der ikke ved det. Men jeg synes man skal overveje, om det er ens eget behov for retfærdighed, man udlever.
Jeg tror ikke, at der kan gives et svar på det dilemma, der gælder i alle situationer. Der vil være tusind nuancer, som er forskellige fra gang til gang. Min anke går på, at det er idiotisk at argumentere for ikke at sige noget, fordi folk kan have en aftale om, at det er ok, for så vil det jo netop ikke være et problem at få det at vide.
Jeg tror bl.a argumentet udspringer af, at selvom man er i åbent forhold er det langt fra alle der gerne VIL informeres.
Jeg er selv gift og både min mand og jeg leger lidt ved siden af ind i mellem (som et krydderi til vores sexliv)
Vi har naturligvis do’s and don’t og ‘regler’ osv.
Én af aftalerne er at vi vælger vores kampe med omhu. Dvs at vi gider ikke have konfrontationen fordi en eller anden retfærdighedsrytter lige skulle fortælle hvordan skabet skulle stå ved af sladre. Jeg har ikke behov for at få ansigt eller billeder i hovedet, så jeg kan blive usikker eller begynde at spekulere osv (de dage er der jo altid, hvor selvbilledet halter lidt)
Jeg har et lille barn, et ægteskab og et arbejde jeg langt hellere vil bruge min energi på. Og nej, jeg lever ikke på en løgn – jeg er bare realistisk. Hvis han er en god mand for mig og “leverer varen”, så orker jeg ærligt talt ikke at begynde at rode rundt i dén kasse.
(Selvfølgelig er det en helt anden snak, hvis der er tale om en forelskelse, men selv dér vil jeg hellere have sandheden fra ham, end fra nogen anden)
I mine år i fitnessbranchen så jeg virkelig mange eksempler på mennesker, der var gift eller samboende med en partner, og sideløbende kørte et fitnesscenterforhold, som de nærmest ikke gad forsøge at holde hemmeligt, og som var så etableret, at de gik med fitnesskæresten i hånden i centret, og fulgtes til alle fester. Det synes jeg er SÅ respektløst overfor den partner, der sidder derhjemme.
Og her ville det være rimeligt at indvende, at det ikke er mig, der skal afgøre, hvor grænsen går for andre mennesker – problemet er bare, at det eneste, jeg har at navigere ud fra, er hvordan jeg selv ville have det, hvis det var min mand, der gjorde det, uanset om der var tale om en decideret affære, eller det var et one night stand til en julefrokost.
Jeg synes, at man træffer et valg på andres vegne, både hvis man fortæller det, og hvis man undlader at gøre det, og jeg tror, at det er et af de spørgsmål, hvor det, man føler, er det rigtige at gøre, hænger sammen med, hvad man selv ville ønske andre gjorde, hvis situationen var omvendt.
Når det er sagt, har jeg aldrig prikket kæresterne på skulderen og fortalt dem, hvad jeg vidste, men det har primært været fordi det ikke var mennesker, jeg havde en relation til.
Jeg synes, at folk skal indrette sig i deres forhold, som det giver mest mening for dem, og hvis det er i den åbne variant af slagsen, så kæmpe rock on herfra. Men jeg synes også, at det er meget at forlange, at udenforstående skal rette ind efter de overenskomster, man laver i forholdet om, at man ikke ønsker at vide noget, for det kan jeg sagtens forstå, at man aftaler. Men tager man noget med ud i det offentlige rum, synes jeg nok bare ikke, at man kan forvente privatlivets fred omkring det.
Enig hele vejen. Det er meget nuanceret. Og jeg synes at der er uendelig forskel på at have en decideret affære, køre en vådserviet gennem skridtet inden man tager hjem og lader som ingenting, og så på at lave en smutter i en brandert med en person man ikke kender. Ikke at begge dele ikke er smertefuld for den anden part – men det er dér jeg som tredjepart synes man bør sortere i at videregive information og dermed (evt) smide en atombombe ind i andre menneskers parforhold.
Er der ingen øjenlæger på linjen? Jeg vil også gerne vide det med lommelygten. Mest fordi børnene også lyser sig selv i øjnene…
Jeg tænkte på det så sent som i morges, og kom derfor pludselig i tanke om, at jeg ikke havde fået svaret dig. For jeg mangler også svar! Stadig. Kan vi lave en aftale om, at vi lige giver et heads up, hvis vi falder over en ekspert?
Jeg har også læst de tre bøger af Justin Cronin og var helt vild med dem!! Og er i gang med Stillidsen netop nu. Ventede lige til den dukkede op hos den lokale antikvar 🙂 Hvor ligger resten af din bogliste?
På forsiden af bloggen i øverste bjælke under “anbefalinger” 😃 Der ligger en liste over bøger og en over serier😊
Ikke så overraskende er jeg ikke enig med GoT-spoilere 😉 Jeg synes i udgangspunktet, at man kan have en grace period på 2 – 3 dage, så folk kan nå at se serien selv. For en mobilnarkoman som mig er det næsten umuligt at holde mig væk, min tommelfinger har klikket på Instagram-ikonet over morgenmaden, før jeg overhovedet har tænkt tanken “Game of Thrones blev vist i går aftes”.
Det værste er næsten, at de største spoilere kom mandag formiddag, hvor de rigtige hurtige/amerikanerne/de arbejdsløse har nået at se afsnittet, og det er sgu tungt at få dagens plot spoilet fra morgenstunden. De værste spoilere blev i øvrigt frigivet af skuespillerne selv, før afsnittet havde nået Europa. Det er da dårlig stil…
Der er folk der bliver sure hvis man den dag i dag spoiler slutningen på Harry Potter, og her står min tålmodighed helt af, men bare liiiige et par dage, det synes jeg godt man kan give folk.
Vi skal bare have resten af verden med på vores aftale med, at vi lige clearer med dig, inden vi poster noget:-D
Linda, den fikser vi når du er blevet diktator.