I øvrigt:

*har jeg nu set Green Book, og jeg er nødt til at sige: KÆMPE props til Viggo Mortensen for bare, helt stille og roligt, at gå rundt og være kvabset i en nusset wifebeater. Det må kræve sin mand at vide, at man stiller sin tidligere Aragorn-krop til skue for hele verden på et lærred på størrelse med gavlen på et gennemsnitligt, dansk parcelhus. 

*gælder ovenstående i øvrigt også for Kevin Costner i The Highway-men på Netflix. Var det ikke igår, han løb rundt, helt stram og secret service i The Bodyguard?

*( – med underspørgsmålet: Hvordan er de blevet midaldrende, mens vi andre stadig er i start 20’erne?)

*vil jeg bare lige for eventuelle tvivlere nævne, at en nedgravet kæmpetrampolin er verdens bedste ide. Seriøst. Selvom man kun har 10 minutter inden bad/mad/sammenbrud, så er det bare at åbne døren, og man behøver ikke frygte biler, pakke alle ind i 16 lag tøj, eller have tænkt igennem, hvad man gør, når nogen skal tisse. Det er ge.ni.alt. (Protip: Man kan evt. lægge en agent ind på DBA, så man får et heads up, når nogen sætter en trampolin til salg)

*har jeg som det sidste menneske i verden opdaget Gin Hass. Til gengæld har jeg opdaget den med blodgrape i stedet for mango, og det bliver en dyr sommer. 

*bad Anton forleden om at høre en sang med Kim Larsen: “Den der ‘Hey ho – for Lalandia’ mor” and I just can’t even. 

*havde jeg egentlig besluttet at gemme Game of Thrones til hele sæsonen er lagt op, men 3 venner spoilede uafhængigt af hinanden første afsnit inden for 12 timer efter premieren, så fuck det. Nu kører vi. 

*har jeg hentet temamelodien som ringetone for at out’e dem, der ikke ser den, så jeg kan få ryddet op i den omgangskreds. (We get it. You’re special).

*har børnene – meget overraskende – pludselig besluttet, at dét at blive passet af barnepigen, er det sjoveste i hele verden. Hvilket er lidt af et brat venstresving fra ‘Hvordan kan du efterlade os på dette rumænske børnehjem!?!’-stilen, de ellers har kørt indtil nu. Frida kunne derfor næsten ikke være i sig selv af skuffelse over, at barnepigen først ville komme post-putning i lørdags, så hun satte en skål med tomater frem til hende, og jeg kan ikke helt finde ud af, om der er tale om en offergave, eller om hun tror, at Sara er en slags ernæringsbevidst nisse.

*pustede jeg i går æg for første gang i mit liv; en proces, der har forbløffende meget til fælles med at føde børn. Måske var det pga. soundtracket (“Babyshark”) eller måske handlede det om, at børnene stod på hver sin side af mig og råbte: “Kom nu, mor!” “Pust hårdere, mor!” og “Hvorfor er du helt rød i hovedet, mor?” – i hvert fald har jeg aldrig følt mig tættere på Thorkild i mit liv.


Published by

21 Replies to “I øvrigt:

    1. Haha – det er godt at høre! Men det er en farlig vej at bevæge sig ind på, for jävla, hvor er der mange varianter, der ser gode ud:-)

    1. Slap AF, den ser god ud!! Og min mor sagde lige i går, at deres rabarber var på vej. Det tager jeg som et tegn…

  1. Trampolin er Guds gave til børnefamilier. I know, jeg risikerer, at de brækker det ene og det andet, men den risiko er der ved alt hvad mine drenge synes er sjovt (undtagen iPad, men altså…). Og de leger i den i timer hver eneste dag lige for tiden. Halsbrækkende og absurd larmende (undskyld naboer), men det er fantastisk!

    1. Det er den virkelig!! Og uanset hvor sure mine er, så er de altid i bedre humør, når de har været ude og hoppe. Jeg elsker den.

  2. Jeg aner (heller ikke) hvad Gin Hass er. Bliver det sommeren 2019’s Aperol? I øvrigt: køb forhelvede en æggepuster. Ser dem tit i Bilka/Føtex til 25kr. Man bliver jo VANVITTIG og helt rundtosset af det andet der!

    1. Ok, KÆMPE tak for tip. For det er da noget af det mest irriterende, jeg nogensinde har prøvet!

      Og ja – det tror jeg virkelig. For når først man har den der sirup, så er det jo næsten synd ikke lige at købe en refill, når gin-flasken er tom…

  3. Hahahahhahaha

    Jeg har ikke set GoT. De første 2 afsnit i første sæson. That´s it. Kunne da slet ikke følge med i det persongalleri. Men har overvejet mange mange gange at prøve igen. Fordi resten af verden…

    Gin Hazz siger du..

    1. Dit liv bliver bedre, jeg lover det. Men man kan ikke sidde og scrollet på telefonen imens. Så ryger man af.

  4. I øvrigt … elsker jeg altid dine i øvrigt-indlæg! Og Thorkild-delen fik mig til at sprutte af grin 🙂

  5. Jeg er nabo til en familie med 4 børn, der råber, skriger og hyler konstant på deres trampolin lige ud til min terrasse hver eftermiddag fra klokken 16.00 til 20.30 og i weekenden fra klokken 7.30! Det er dælme ikke i orden.

    MEN hver gang sætter jeg nu Guns N Roses og andre skønne rocknumre i den hårde ende fra den tid, på min mands nyindkøbte højtalere, tager dem med ud i haven og stiller dem i retning mod naboens kæmpe trampolin og fyrer op på maksimum!

    Fantastisk! Led Zeppelin er også godt. Da faren kom herover for at klage måtte jeg venligst foreslå ham at indgå et kompromis. Ingen skrigende børn på trampolinen og ingen Led Zeppelin. Det har nu holdt i 3 dage. Skulle børnene igen skrige mine trommehinder tynde, er jeg klar på lidt Disneyland after Dark og dødsmetal. Trampoliner er fandens opfindelse for naboerne, men lidt musik i den høje ende får effektivt sat en stopper for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.