Hundred’mus med haler på

Jeg er ikke så god til hysteri, hverken hos mig selv eller andre. Jeg har aldrig elsket edderkopper, og jeg er ikke for fin til at lave adder-dansen, når jeg har taget en, men du hører mig ikke hvine og hyle som opvarmning til manøvren.

Jeg er ikke god til højder, men jeg har ingen deciderede fobier, hverken for tandlæger, slanger eller åbne pladser.

Eller.

Sådan troede jeg, det forholdte sig.

Lige fra vi flyttede ind i rækkehuset her, har jeg hver vinter kunne høre lidt kratten på loftet. Jeg har haft fat i viceværterne for at få tjekket, at det ikke var rotter eller mår (mårer? Måre? Mårs?), der holdt til deroppe, men efter at være blevet forsikret om, at det bare var mus, og at der ikke var noget egentlig problem forbundet med, at de var der, har vi levet i fredelig sameksistens de sidste 3 vintre.

Men nu er de blevet grådige, de små svin.

Det startede i fredags, da jeg åbnede køkkenskabet, hvor min skraldepose hænger, og der var rugbrødskrummer i bunden af skabet. Det undrede mig lidt, men da jeg kunne se, der var hul i posen (en gammel indkøbspose, så det kan jo ske) slog jeg mig til tåls med, at jeg nok bare havde åbnet og lukket lågen usædvanlig vildt. Jeg støvsugede og tørrede op – og lørdag morgen var det det samme igen. Og så kunne jeg jo godt regne ud, at nok er jeg vild, men så vild er der ingen, der er.

Heldigvis bor jeg til leje, så jeg ringede fluks til viceværten, hvis hjælp bestod i at komme forbi med en musefælde. Tusind tak. Det er næsten alt for galt.

Og nu har jeg så lært, at jeg har en fobi. Ikke for mus, ej heller for mus i mit hus, men for mus i mit køkken, som skal fanges. Hvis der er nogen derude, der sidder med en fobi, der er mere specifik end det, er jeg med på en støttegruppe på facebook.

Seriøst: Jeg sover ad helvede til, fordi jeg ved, at jeg skal op og tjekke de skide fælder om morgenen, og helst inden Anton vågner. (Hvilket vel teknisk set gør det til ’om natten’). Om eftermiddagen begynder jeg at få tics ca. en time inden jeg har fri, fordi jeg ved, hvad jeg skal, når jeg kommer hjem.

Indtil videre har jeg fanget 4, og hver gang er forløbet nogenlunde lige elegant; jeg skiftevis tuder og må ud og brække mig (for real), mens jeg hysterimesser ”undskyldmusundskyldmusundskyldmus”. Jeg overvejede kortvarigt fælderne, hvor de bliver fanget levende, for selvom jeg ikke er det store dyremenneske, så synes jeg heller ikke, at de skal lide unødvendigt (og fordi jeg ikke kan rumme det her overhovedet, har to af dem, jeg har fanget, valgt at bløde ud over det hele. Gud tester mig), men efter at have snakket med genboen, der kunne fortælle, at hun sidste år holdt op med at tælle, da hun havde fanget 27, er jeg gået væk fra den ide.

Jeg har ALDRIG ønsket mig så inderligt at jeg var gift.

(Og inden nogen smadrer min illusion med uvelkomne historier fra real life om mænd, der er mere bange for mus end de selv er, vil jeg bare lige sige, at min imaginary man ikke er bange for en skid, men bare beder mig om at sætte mig ind i sofaen, smide fødderne op, og drikke den koldejuleøl flaske rødvin kande kaffe dejlige kop grønne te, han henter til mig.)

Det bliver en lang vinter.

Published by

20 Replies to “Hundred’mus med haler på

  1. Urgh, hvor jeg føler med dig!! Vi har også fået mus i køkkenskabet i år, og ligesom dig kan jeg også ligge vågen i timer og tænke på, hvad der skal ske om lidt, når jeg åbner for skraldespanden… (Det var i øvrigt heller ikke fedt, inden fælden blev sat op, hvor man åbner og kan høre, at der pusler nogen rundt i posen..!)
    Jeg har heldigvis en mand, der kan tage sig af det, for sheez, det skal jeg bare ikke, hvis jeg kan blive fri. Er virkelig taknemmelig for, at jeg ikke behøver at tage mig sammen og gøre det, for det er da en manddomsprøve. Så skidt med mandehørm og skænderier, bare jeg slipper for det.
    (Sorry, det var ikke for at tvære med salte fingre, det var bare for at sige: seje kvinde, jeg føler med dig!)

  2. Har du overvejet en kat – meget effektivt – det kan anbefales. ikke kun fanger den og dræber musen, den skaffer sig også af med bevismaterialet på en yderst renlig måde! Har ikke set en mus på matriklen siden vi fik vores missetat 🙂

    1. Ja men de slæber godt nok også mange klamme ting med ind. Har hørt alt for mange af den slags historier fra min mor om hendes norske skovkat 😮 yuk

  3. I min blok har jeg lagt mærke til, at man bare kan stille det samme spørgsmål flere gange, så sker der noget. En ældre dame sagde på gebrokkent dansk, at hendes afløb ikke virkede. Da varmemesteren sagde,at hun skulle rense det, gentog hun bare og så kapitulerede han og meldte, at han kom og kiggede på det.
    Og til det med manden. Han serverer aldrig te. Nogle gange øl, men så er det til sig selv. Du skal nok klare dig uden.
    Tillykke med lovebundle nr. to.
    Kærlig hilsen
    Liv

  4. Ej men seriøst – de skal da finde ud af, hvor de kommer ind i dit køkkenskab. Det skal de jo ikke!

    Kan du ikke – hvad ved jeg – tømme skabet under vasken og tjekke for huller? Og så tape hjørnerne til med gaffa? Og så i øvrigt sulte dem ud. Altså – gå ud med skraldet både morgen og aften?

  5. I den lejlighed jeg boede i, i New York, var der en mus i køkkenet. Jeg så den 1 gang. 1 gang!! Hoppe fra skraldeposen, ned på gulvet og spæææææææne, alt hvad dens små ben kunne bære, og ind under komfuret. JEG skreg. Så hysterisk er jeg nemlig. Og så græd jeg. For hvad gør man? Jeg vidste det da ikke. Så jeg kravlede op i sengen og under dynen og lå dér. Indtil jeg fik et panikanfald, fordi hvad hvis den hoppede op i sengen til mig og gnavede mig i stykker. Eller hvis den allerede var under dynen!!! Så mig op og ud af den seng..skrigende. Rystede puder og dyner. Indtil jeg fik et panikanfald, fordi jeg ikke turde stå på gulvet, hvis den nu pludselig kom forbi. Så mig ud ad døren, ned på gaden og midt om natten (det er så fantastisk med new york, alting er åbent om natten) gik jeg over i den lokale lille kiosk på hjørnet og med tårer i øjnene (jamen, sagde jo at jeg var hyssie) sagde jeg til manden at der var mus i min lejlighed og spurgte om han havde noget gift eller noget. Det havde han så ikke. Men han havde en musefælde. Med klister. Så de ikke ville splat-bløde og dø, men bare ville blive limet fast eller noget. Jeg ved ikke helt. Min pointe er også bare..kan man mon ikke også få sådan noget i DK? En klisterfælde, så musene ikke skal bløde så meget, for det er kraftajma da klamt!

  6. Hvorfor er det at du ikke kan give dem gift? Så dør de ikke i dit skab…
    I øvrigt kan jeg anbefale at finde og lukke hullet de kommer ind ad. Det kan godt lade sig gøre.

  7. Kan så absolut anbefale at få lukket af, så de ikke kan komme ind i skabene. Mus i skraldespanden er klamt; mus i tallerknerne er klammere. Mus er ikke stuerene.

    Meget fint metaltrådnet (højst 5×5 mm.) hæfteklammet fast over alle huller og sprækker – det virker. Nå ja, og så skal skabe og skuffer selvfølgelig holdes lukkede, så de ikke bare løber den vej ind.

    Gift slår dem ihjel, men de kan finde på at dø – og rådne – på utilgængelige steder. Ikke ligefrem "en duft af jul".

    Kat virker ikke altid efter hensigten. Min den ene kom engang hjem med en meget stor, meget levende og meget hidsig rotte, som han slap løs ved siden af sengen. Det tog mig to dage at få jaget bæstet ud af huset. Mange slags adr!

  8. Men ved du hvad…. Du har en søn – og snart er han så gammel så det kan blive hans job. Her i huset hedder det en 10'er pr mus (40.- for rotter – ja jeg har desværre været der…)
    Det er simpelthen et mande-job – sådan er det bare!!!

  9. Er nødt til at dele det mest bizarre muse-mord jeg har præsteret. Idag. Katten havde åbenbart taget en mus med ind som havde gent sig bag en stor rulle gavepapir (rigtig stor, butiksstørrelse). Rullen vælter. Jeg rejser den op og ruller papiret ind. 1 time senere… Krads-krads-krads. Så havde jeg fanme rullet dyret ind i papiret hvor den sad klemt i spænd. Det er altså for skørt. Tog rullen ud og rullede en handikappet, svimmel mus ud som fik et klap med skohælen. For 3 år siden stod jeg bag min mand og peb når han ladede en musefælde. Jeps, det er so far jeg er kommet.

  10. En sommer, mnes jeg havde kat, sov vi med terrassedøren åben. Katen havde halvstore killinger og opdragede døgnet rundt. Hun havde så fanget en mus eller to, levende, og taget dem med ind for at lade killingerne jagte på dem i køkkenet. Musen løb bag køleskabet og killingerne sloges og klagede deres nød over ikke at kunne få fat i dem, til vi vågnede. Nyd dette flotte billede: Min daværende kæreste i bar røv og luftgevær, for at få taget livet af musen bag køleskabet.

  11. Been there, Done that, Got the t-shirt. Jeg syntes fandme heller ikke det var sjovt (ennaf dem var kun halvdød og skulle "efterbehandles". Og jeg har heller ingen mand. Men der er altså noget der hedder "musekorn". Efter nogle dage kom en af ejendomsfolkene og spredte musekorn ud. Og en snedker kom og reparerede et hul under køkkenskabet. Og har ikke set de små skidderikker siden.

  12. Jeg boede på et tidspunkt i England, hvor de er ret glade for dyr. Så da der dukkede mus op på min arbejdsplads var smækfælder bandlyst. Det skulle være nogen af de der, der bare fanger dem levende. Så gik man 50 m væk og satte de små pus løs. Hvem tror I, der kom først tilbage?
    Da musene fandt en bagvej ind i køleskabet og efterlod små fodspor i smørret, syntes jeg, jeg måtte gøre noget. Jeg har stadig mareridt om alle de mus jeg druknede hver morgen, inden de andre kom…

  13. I er skidesøde! Det er dejligt med både moralsk opbakning og gode ideer.

    I forhold til katten bliver det et nej. For det første er jeg ikke dyretypen, og for det andet hjalp det ikke min genbo med de 27 mus spor: Tværtimod var hun ved at blive sindssyg over, at den stod og vold-miawede ind i væggen 24 timer i døgnet.

    I forhold til, hvor de kommer ind, er det et generelt problem med husene herude; at musene løber under gulvene. De skal derfor bare finde ét sted, hvor der er en åbning på omkring en halv cm., så har de adgang til 3 rækkehuse, fordi de kan løbe i alle de små gange under gulvet, hvor der er trukket varme osv. Hos mig er vandindtaget til min opvaskemaskine koblet op på vandlåsen under min køkkenvask, så hullet, hvor ”vandslangen” er trukket, er lige præcis stort nok til, at de kan komme ind i skabet. Så selvom jeg ville ønske noget så inderligt, at jeg kunne sende viceværterne ud med lup og cement, så kan jeg desværre godt se, at det arbejde trods alt bliver for stort, når de har tilsyn med omkring 300 huse.

    I forhold til gift har jeg undersøgt det, fordi det umiddelbart lyder som drømmeløsningen for en bangebuks som mig. Men ud over, at musene kommer til at lide i relativ lang tid, så kan man meget nemt risikere, at de kommer til at ligge og lugte. Hvis man har dem på loftet, er problemet ikke ret stort; der er typisk god ventilation, temperaturen er lav og man opholder sig ikke deroppe ret lang tid af gangen. Det er noget andet, når det er i køkkenet. For det første er der meget varmere, hvilket får dem til at rådne, for det andet er det temmelig uhygiejnisk ift. at der kan gå dyr i ligene, og for det tredje kan man risikere, at de ligger sig til at dø – og lugte – et sted, hvor det er umuligt at komme til at fjerne dem, uden at skulle brække hele køkkenet ned.

    Status indtil videre er, at der er fanget 4 mus, og at vi nu har været mussefri i 7 døgn. Vi sagde jo, at de havde opgivet vores hus nu, ikke?

  14. "…hvis hjælp bestod i at komme forbi med en musefælde. Tusind tak. Det er næsten alt for galt."

    HAHAHA! Jeg grinte så højt, jeg vækkede min roomie, 2 værelser væk! Tak for det grin!

  15. Jeg håber, du stadig er musefri. Her er det en tilbagevendende begivenhed, når det bliver koldt og musene ikke længe gider at bo på marken, men meget hellere vil ind og have varmen i vores gulve. Heldigvis har de fundet ud af at der er rigtig rart at bo inde hos den store søn. Han er så god til at ikke at rydde op og bære sit service ned, at der er et stort spisekammer til rådighed. Så et godt råd. Lær allerede nu Anton at al brugt service skal skylles af og sættes i maskinen om vinteren. Det tager nemlig tid at lære. Jeg har brugt 22 år og min har ikke lært det endnu, men dette års museinvasion, har hjulpet lidt på.
    Og ja hvad angår mus, så er jeg glad for jeg har en mand i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.