Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan være lidt til den hidsige side, og jeg kan også blive så sur, at det næsten er synd, at det ikke kan omsættes til bæredygtig energi. Til gengæld er der langt imellem, at jeg bliver forarget. Sådan rigtigt, i hvert fald. Men det skal jeg lige love for, at jeg blev i går.
Scenen er – af alle steder – sat i Bilka, hvor jeg lørdag kl. 10 (dvs. IKKE fredag i ulvetimen, hvor manglende overskud kunne bruges som (dårlig) undskyldning) kommer trissende med min vogn. (Hej, Nye Liv.) Foran mig går en lille familie; mor, hængende ind over vogn, far, med fraværende undskyld-jeg-er-her-attitude og to børn. Da vi kommer til plastikafdelingen, passerer vi en udstilling af nogle cylindere af en slags. Drengen på omkring 5 år, tager fat i en af dem, og smider den helt bevidst på gulvet. Mor vender sig om, kigger på ham og siger: ”Vil du godt samle den op!” Drengen kigger hende lige tilbage i øjnene og svarer: ”Næh.”
Hvorefter mor OG far trækker synkront på skuldrene og går videre.
Og nu ved jeg godt, at vi principielt ikke dømmer nogen, før vi har været en tur rundt om blokken i deres sneakers.
(Men hvis jeg lige må lave en hurtig voice-over her, så tror jeg ind imellem, at det er det, der fucker den offentlige debat op i dag. Der er ingen, der tør stå ved, hvad de mener, fordi ingen vil risikere at kunne beskyldes for at være racistiske/homofobiske/formynderiske/konservative/you name it, og derfor tør vi ikke mene en skid om noget.)
Men det der? Det synes jeg kraftedeme var kritisabelt på alle tænkelige måder, og jeg stemplede dem LIGE der som årets dårligste forældre.
For den dreng? Han kommer til at koste os alle sammen skattekroner. Det bliver ham, der tegner graffiti på vores kirker, tømmer sit askebæger ud af bilvinduet, smadrer busskurene, når han er stiv og stjæler din cykel, når hans egen er flad.
Fordi han ikke har lært en skid om respekt derhjemme.
Og det er muligt, at du synes, at det er meget at lægge i den ene gestus, men jeg kan GARANTERE dig, at hvis det havde været Anton, der havde følt trang til at prøve grænser af på den måde, så havde vi sovet derude i lige så mange dage, som det havde taget mig at få ham til at sætte dimsen tilbage på plads.
Og det må du gerne printe ud og laminere i håb om at kunne rive det i snuden af mig senere. Bare du ikke føler, at det tager plads fra noget andet og vigtigere, for du kommer til at flytte rundt på det, til verden går under.
Der er bare nogle kampe, man tager med sine børn, slut, færdig!
Han bliver alle tiders elev.
Published by
Det er jo også lidt dumt at spørge drengen om han vil samle op. Hvis altså man har planer om at det skal han. Han skal jo have en direkte ordre om at samle op! Om det så skal siges i en tone, hvor fanme alle i Bilka bukker sig ned for at lede efter noget på gulvet.
Årh ja skulle lige til at skrive det samme som Anette…
Man skal aldrig stille de der spørgsmål som ikke er spørgsmål.
Og gu fanden stiller man aldrig en konsekvens man ikke er parat til at tage.
Jeg synes fandme jeg oplever pisse irriterende tit at mange forældre mistolker respekt med rummelighed.
Respekt er også at vise respekt for det kollektiv vi er en del af. Basta.
Og jeg sover allerede i Bilka, i øvrigt. For min datter har et temperamant der gør det nødvendigt.
Men derr er altdi plads til et par stykker mere….
Hep for helvede!
Yep samme her! Og af den grund HAR faren ihuset prøvet at tilbringe 3 stive timer med skrigende 3 årig i Mindeparken. Det var så lang tid det tog for barnet a finde ud af, at far mener NEJ, når han har sagt nej til at barnet må slæbe en kæmpe kasse affald med hjem
Så måske bliver man stemplet som den skrappe onde onde mor – både af barn og af omgivelser – når det lidende barn viser den håbløse uretfærdighed i mord og fars opdragelse. Men hvor er det skønt at høste frugterne af kampene når ens unger pludselig er sådan nogen som andre omtaler som skønne dejlige velopdragne unger.
– velopdragent lyder måpske gammeldags, men det klinger altså stadig helt fint i mine ører!
Kloge ord, og du har helt ret. De forældre skal sgu på forældre kursus.
Enig!
Så meget enig (og så undlader vi lige hele pointen, med at det naturligvis ikke handler om Bilka-episoden, men om forældre der har opgivet og er blevet opgivet for længe siden og fastholder vigtigheden af at sætter tydelige grænser for sine børn!)
HØRT!!!
Det er uden tvivl manglende opdragelse, som er den største og mest primære årsag til kriminalitet. Hvis alle, der satte børn i den her verden, gad at børnene den hjælp og kærlighed, som det er at opdrage dem til at kunne fungere i samfundet, så ville man ikke bare gøre samfundet en kæmpe tjeneste – men også børnene en stor hjælp i forhold til at sikre deres egen fremtidige lykke.
Tak, for en super blog – som bestemt ikke at blevet mindre kedelig af, at du har fået Anton! Tværtimod!
Amen!
Man skal vælge sine kampe med omhu. Men hvis man ikke gider at tage de små kampe, hvordan dælen skal man så nogensinde kunne tage de store kampe når det virkelig er nødvendigt?
Gad vide om ikke den lille Bilka-dreng godt kan finde ud af at samle op, når han er i institution eller hjemme hos bedsteforældre eller andre, der mener, hvad de siger?
Håbet er ligeså lysegrønt som foråret. Ikke?
Og det er så her, at jeg har arbejdet på en kostskole og mangler det filter, der forhindrer mig i at blande mig: Jeg havde sagt til ham, at han skulle samle op – NU! Og faktisk også ment, at jeg gjorde menneskeheden en tjeneste.
Vel brølt Linda.
-Anne
Sagde du selv noget til ham eller forældrene? Hvis nej – hvorfor ikke?
Morten
Du har HELT ret…..
Enig.
Ikke mindst i din pointe med at ingen tør stå ved, hvad de mener.
Det er selvfølgelig skidesynd for drengen, at han bliver nødt til at gøre sådan for at få opmærksomhed. Og på den anden side, så skulle hele familien Mangelpåselvrespekt en tur på rektors kontor.
Desuden har jeg Mayor-titlen i strid-konsekvent-dame for tiden. Har haft fat i ungdommen, der smed sodavandsdåser på fortovet idag, men du er meget velkommen til at komme og hente borgmesterkæden. Du er mere velkommen end du tror.
Hvis jeg havde været i din indkøbsvogn, så havde jeg sagt til Rasmus, at han skulle samle den op for drenge, for han var besværet nok med at have så dårligt opdragede forældre! 😉
Du er genial, intet mindre!!! Elsker elsker elsker din blog!!!
Lige præcis! Man skal ikke anskaffe sig noget (som helst levende), man ikke har tænkt sig at opdrage ordentligt. Fatter ikke, at folk ikke sætter en ære i at forme en god, anstændig og respektfuld verdensborger. Det ville klæde rigtig mange forældre at gro nogle nosser.
Naturligvis skal knægten samle op. Og du rammer noget ømt og sandt, for hvorfor tør vi ikke sige noget, når andres børn ikke opfører anstændigt?
Huh… Tror jeg ville have haft svært ved at holde min mund…
En eller anden spydig bemærkning var nok røget ud imellem sidebenene 😉
– og jeg er ingenlunde perfekt mor, men lige præcis den kamp havde jeg taget. I mit tilfælde ville det heller ikke være endt i en skrigekoncert, for min egen 5-årige har heldigvis lært noget omkring konsekvens, respekt og hensyn til andre. Og det er jeg sgu helt stolt af, for jeg støder desværre også på børn, som ikke har lært det mindste om det. Og det har altså også krævet sine kampe og skrigeture.
~ Karina
Jeg kan ikke blive mere enig. Sætter man ikke grænser bliver det "ris til egen røv". Jeg havde gjort præsis det samme som dig. Vi var blevet indtil de var samlet op igen. I sådan nogle situationer er jeg også fuldstændig ligeglad med, hvor mange mennesker der står omkring. Børn med grænser viser respekt og bliver derved behandlet med respekt.
Og siger det egentlig ikke temmelig meget, at UDOVER at trække på skuldrene og være inkonsekvente, så vælger begge forældre (som jeg læser det) bare at gå videre!
Jaa!!!! Jaaaaaa!!!!! Jaaaaaa!!! Nemlig!! Individuelle meninger er kraftpokkerme det nye sort!
Og vi skal sgu skælde vores poder ud. Og vi behøver fandme ikke begrunde det, det kan lige så fint være "Fordi det er MIG, der bestemmer"
Konsekvenser må der til. Hørt, hørt og atter hørt!
Og hvem pokker har gjort noget som helst til børnenes beslutning? Jeg hørte om nogen, der spurgte børnene til råds om, hviolket hus de skulle købe… What!? De er børn!?
Fantastisk indlæg!! Hurra!!!
Jeg elsker dig altså lidt… 🙂
Jeg sidder stadig og nikker.. Du skriver desuden helt fantastisk! 🙂
Amen. Og bliver det ikke skattekroner han kommer til at koste, så bliver det tålmodighed i lange baner og frustrationer en mass.
Lad mig starte med at sige, at jeg er lige så enig med jer andre i, at det er virkelig dårlig opførsel.
Min første tanke, da jeg læste det, var: Ja, de forældre spurgte jo selv. Og ja, man spørger faktisk, når man siger "Vil du godt …", selvom tonen ikke er spørgende.
Man skal ikke give børn et valg, hvis de ikke har et valg. De gav ham et valg, som han svarede nej til. Hvis de så sagde "det skal du", ville de faktisk lære ham, at hans mening ikke talte her i verden.
Så de er faktisk selv ude om det, når de er tåbelige nok til at give ham valget, når han faktisk ikke skal have valget.
De skulle have sagt "Du skal samle den op".
Og en million-milliard andre danske forældre kunne også godt lære at holde op med at spørge deres børn om ting, hvor de ikke har et valg.
"vil du med hjem nu"
"nej"
"det skal du"
"vil du godt lige tage din jakke på?"
"nej"
(og så får ungen skæld ud)
"Synes du ikke, at vi skulle købe den her til mormor?"
"nej"
"Jamen, det synes jeg."
Og så de gode trusler:
"Hvis du ikke kommer nu, tager jeg hjem uden dig."
Ungen hyler, og moderen har nu carte blanche til at skælde ud.
Man skal kun give børn de valg, de faktisk har.
"Nu skal vi af sted – vil du have den blå eller den grønne jakke på?"
Alt det andet p*s underminerer fuldstændigt børns selvværd og forældrene beder om talrige konflikter.
Og for lige at komme ned fra sæbekassen: Selvom vi har være topkonsekvente med det i årevis (det er vi nødt til, vi har to børn med autisme), så falder vi stadig i og kommer til at spørge. Så venter vi et par minutter og siger "Nu skal du …" – sådan kan man redde meget. 🙂
Ejmenaltså. Drengen smider noget på gulvet, forældrene siger "vil du samle op?", han siger "næh". Så er det da ikke drengen, man burde sige noget til, men forældrene.
Deres dreng vælter noget, og han gider ikke samle op. Når de nu vælger at acceptere det, så må de sgu da selv gøre det.
Jeg synes, det er forældrene, som er uartige. Og jeg ville synes, det var virkelig utidig indblanding i deres familie at begynde at blande sig i, om han skal eller ikke skal samle dimsen op.
Sådan nogle forældre, ing? De er simpelthen en af de største grunde til, at jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg orker at få børn. Jo, det mener jeg faktisk seriøst. For hvad sker der, hvis man (hvilket jo er på sin plads, når de optræder sådan) stopper dem og siger "Ah-ah. Det der, det gør I ikke. I har pligt til at lære jeres afkom om respekt for andre og andres ting. Det hedder: "Man må IKKE smide med tingene, den der, den samler du op og stiller på plads NU! Med et dertil hørende "undskyld"."
Så får man et møgfald af forældrene, bliver kaldt "kælling" idet man bliver bedt om at blande sig udenom (de har sjovt nok INGEN problemer med kategorisk at bestemme, hvad andre må og ikke må) og få et liv og holde sin kæft og blablabla.
Når jeg oplever sådan noget – og nej, jeg holder ikke op med at sige noget, for jeg KAN bare ikke finde ud af at lade være med at reagere grundet en sygelig retfærdighedssans – så er det, jeg seriøst tænker: "jeg MAGTER ikke at få børn. Ikke fordi jeg ikke magter at passe dem eller er bange for, at de laver ballade. Men fordi jeg simpelthen ikke M-A-G-T-E-R at være tvunget til at skulle OMGÅS sådan nogle mennesker, hvilket jeg bliver nødt til, da der er røvmange af dem, og de vil vise sig at være forældre til børn i mit barns børnehave/skole/fritidsklub/m.m.
Det er mig alt rigeligt, at jeg skal trækkes med dem i offentligheden. Hvis jeg skal sidde og være i stue med dem til forældremøder, til fødselsdage eller andet halløj, så bliver jeg simpelthen sindssyg af had til mit liv (og dem). Aaaaaarrrrrggggghhhhhhhh!!
Undskyld jeg spammer din blog med kommentarer til gamle indlæg, som jeg ikke engang ved, om du ser, søde Linda. Men jeg kan ikke lade være. At læse den (og det kan jeg heller ikke lade være med) sætter simpelthen så mange tanker i gang, når man selv er i trediverne og on-off går og overvejer virkelig meget, om man (selv, som i helt selv uden mand) skal/tør/vil få et barn.
Selvom jeg ikke får svar, så hjælper det alligevel en smule på mine tanker at kommentere på det. Fordi det også hjalp at læse det, jeg kommenterede på.
Hej-hej
Jeg glemmer altid at klikke i den der "send opfølgende kommentarer"-dims. Nu husker jeg lige mig selv på det. Ih. Sorry.