Nu har jeg det sidste år jævnligt brokket mig over, at Århus Kommune har skrællet hele den øverste del af den tektoniske plade af lige uden for min fordør, hvilket har medført, at vi har off-piste cyklet over grus, jern, og huller så store, at man i de regnvåde perioder ikke ville være blevet forbavset, hvis de havde udviklet sig til mindre søer med ænder, alger og hele svineriet.
Men nu – *praise-the-LORD!-smiley* er vi endelig ved at være ved vejs ende. Gravkøerne græsser fredeligt 800 meter væk, frekvensen af storrygende, hjelmbeklædte jord-og betonarbejdere er faldet markant, og vi har asfalt, fortove og fremkommeligt terræn i uendelige baner.
Og nu er det så, at jeg gerne vil rose dem, som roses bør: For de kunne sådan set bare have smidt skovlen på nakken og være skredet uden at gøre mere ved dét, drengene i orange, men i går, da jeg kiggede ud af vinduet, trippede hærdebred, tatoveret mandsperson rundt med 90 graders bøjning i hofteleddet og såede græs med sirlig omhyggelighed, 4 frø af gangen, i vores 30 cm. brede rabat.
Vi KAN så godt lide, når folk gør sig umage.
Hø total kommunalarbejder i vanlig stil.
HVAD?? Var der ikke en kollega der stod og holdt øje med hvad han lavede mens han lænede sig op ad en skovl??
Det må være en sag for Arbejdstilsynet!! 🙂
Hihii, hvor godt! Vi kan også så godt li' den slags mænd, når de gør sådan nogle ting. Men kun, når det er helt uventet og i meget små doser…
– Signe
Årh ja. De folk elsker vi!
ajj hvor jeg elsker din måde at skrive på : – )
og fedt at vi endelig kan cykle på ordentligt underlag igen : -)
UR: Altså, jeg synes jo, at det var meget modsat af, hvad man normalt ser??
Miw: i KNOW!! Jeg var i chok!
Signe: Helt enig. Det kan påfaldende hurtigt blive for meget:)
Husmoder: Yes, we do.
Mette: Mange tak for det:)
Ved godt man ikke må skrive BARE VENT herinde, men… bare vent til det spirer! Så kan du tænke på manden med det orange tøj, hver gang Anton ud du skal ud i det grønne!