Godt:

Hvem ringer til reklamebureauerne og bringer dem up to speed
på, at de skal stoppe med at bruge børnespeakere i alle former for reklamer
LIGE nu?

Jeg troede engang, at det måtte være fordi man blev
sindssyg, skiftede personlighed og tabte sin smag i forbindelse med, at man fik
børn, og dermed pludselig synes, at det var sødt, at den endeløse strøm af
irriterende smølfespeak fortsatte, men jeg kan oplyse, at jeg post Anton stadig
får lyst til at rive mine arme af og tæve radioen med den våde ende, når
snottede unger med skabet stemme reklamerer for bagere og hoppeborge.

HVEM synes, at det er sødt? Hvem?? Jeg har tjekket min mor
ifald svaret er: ’Bedstemødre’. Hun hader dem også.

Published by

10 Replies to “Godt:

  1. Gudemetafor: Rive mine arme af og tæve radioen med den våde ende!
    Dette må og skal blive en klassiker.

    Eneste aber dabei er spørgsmålet om hvordan hulen man tæver noget/nogen, hvis man ikke har nogen arme?

  2. Hahahahaaa Kasper :oD

    Linda, gad du måske lige ringe til reklamerne og sige det? Jeg hepper gerne i baggrunden. ULTRA hader de skabede børnestemmer!

  3. Desværre er det jo ikke kun reklamer, der benytter den gimick. I flyet på vej til feriedestinationen lyder det som om det er en 5 årig, der instruerer om, hvordan jeg tager min sikkerhedssele, og når en eller anden håbløst tåbelig journalist giver sig til at interviewe børn om dette eller hint, så er jeg kun nanosekunder fra at hallalslagte surround-sounden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.