Om lige præcis en uge går jeg på barsel. Færdig med job, ikke mere undervisning og al kursusaktivitet afviklet. Det er MÆRKELIGT! De første 12 uger af min graviditet slæbte sig så langsomt af sted, at det ind imellem nærmest føltes som om tiden gik baglæns, men derefter er det godt nok gået stærkt.
Indenfor de sidste 2 uger, må jeg indrømme, at jeg kan begynde at mærke, at jeg er gravid. Den fantastiske Gaga-koncert (*LOVE-you!!-smiley*), som jeg stadig lever højt på, har sat sine spor: 7 timer er måske lige i overkanten at stå op, når man er ved at have monteret en sæk cement og to fodbolde foran. Her, 4 dage efter, er jeg stadig træt, og da jeg forleden gik en tur, som jeg normalt går på en time, var der pludselig gået 2, da jeg kom hjem.
Kan selvfølgelig også have noget at gøre med de mange pitstops på Baresso, i fitnesscentret og hvor der ellers er kundetoiletter.
Han fylder godt efterhånden, den bette. 43 cm lang og 2 kilo tung. Forleden nat vågnede jeg ved, at han for første gang havde hikke, hvilket simpelthen var så hyggelig, og når han rigtig holder fest, kan han sparke mig i ribbenene nu.
Og så kan han svede, er det ikke mærkeligt?
Ift. undersøgelserne er der ikke noget nyt, (i den forbindelse: mange, mange tak for alle jeres forklaringer og gode råd) men i morgen får jeg svar på, om det er mine nyrer, den er gal med, og så antager jeg, at de under alle omstændigheder holder øje med, om jeg har eller udvikler svangerskabsforgiftning. Efter at have tudet og hysset over det i 2 dage, har jeg i dag besluttet, at vi aflyser panikken, så længe jeg ikke har andre symptomer.
Og noget af det første jeg skal, når jeg går på barsel? Jeg skal have valgt mig en ny læge.
Bliver nød til at anbefale dig min læge. Han er den rareste, mest kompetente læge – og jeg har desværre også været igennem min del af uduelige tosser. Han har været der igennem mange trælse ting, og hver gang er jeg blevet imponeret. Jeg har anbefalet ham til flere, og efterhånden kender jeg en del, der har ham, og alle er enige. Han er fantastisk.
Han hedder Uffe Villadsen og bor på Ryesgade. Selvom han måske står som optaget kan man godt ringe og spørge, om han alligevel vil tage dig ind.
Held og lykke med det hele.
Kh.
Kære yndlingsblogger
Nu har jeg fulgt dig et godt stykke tid (og blev så glad på dine vegne, da du skrev, du var gravid, at jeg hoppede lidt rundt på stedet. Og ønskede, det var mig. Anyways… I digress)
OG: jeg kan kun tilslutte mig lægeskifts-koret. Min første læge, efter jeg flyttede til København, brugte første konsultation til at tage fat i det kød, der bor udenpå ribbenene og sige 'er din kæreste ikke ked af, at du er så tyk?', hvilket havde været upassende under alle omstændigheder, men jeg er 177 cm og vejer 59 kg… Nåmen pointen er, at det betyder SÅ meget, at man kan føle sig i gode hænder hos sin læge. Min nye læge er fantastisk, stille og rolig og ikke mindst saglig.
God vind med skiftet – du har efterhånden fået en del referencer.
Og god vind med resten af graviditeten. Jeg ser frem til at læse med!
Kh, Stine