Er er egentlig stadig noget, der hedder ‘hockeyhår’?

Er det mig, eller er det lidt som om det er nu, man bliver ramt af at være i gang igen? Sådan for alvor? Første uge efter ferien var der bare lidt hyggepyller i krogene, mens jeg i sidste uge havde forbavsende travlt, og barnet var RAHHsende, fra vi stod op til vi gik i seng. Her til morgen er jeg syg, jeg har en to-do bunke, som det virker nemmest at måle i hele metre, og jeg er ikke sikker på andet, end at Anton i eftermiddag viser sig at være stukket af med et cirkus.

Ordet, jeg leder efter, er nok: ”Efterår”.

Nå, men nu er vi officielt sådan nogen, der går til ishockey. Jeg havde på forhånd sendt en mail til en af dem, der står for det, fordi jeg var lidt bekymret for, om man kan finde ud af det, når man er en lille fyr, der bakser en del med sproget, og gerne vil lege vildt, men helst alene. Havde fundet en mailadresse under et billede af en mand i fuldt målmandsudstyr, hvilket kan få de fleste til at ligne noget, som dørmænd og rockere ville gå i en stor bue udenom. Han ringede op, og kunne med bred, esbjergensisk baryton fortælle, at det ikke var noget problem. Overhovedet. ”I kommer bare. Det hele foregår i børnenes eget tempo. Vil han helst køre selv, til han er tryg, gør han bare det. Og ellers er han meget velkommen til at være med. Nogle gange leger vi f.eks. ’Kom, alle mine kyllinger’”.

Så du ligner Jønke, taler som Dr. Phil og leger ’Kom, alle mine kyllinger’?

Ja, jeg ved ikke med jer, men jeg døde af instant kærlighed til alt, hvad der har med ishockey at gøre, lige dér.

I går var vi af sted første gang, og det var et hit. Dog valgte vi, i stedet for kyllingelegen, at lege de to – knap så kendte – børnelege: ”Hvad fanden mener du med, at jeg skal have hjelm på!?!” og ”Hvad skal jeg med isrollatoren? Hit med en stav og en af de der små sorte tingester!” Logik og det det faktum, at han ikke sådan rigtig kan komme fremad på skøjterne, bider ikke på ham, den stædige, lille skid.

Men han elskede det, og det gjorde jeg også. Og så har han fået sin egen lille termokande, så når vi er færdige, er der varm kakao til ham og kaffe til moren; på den måde vinder alle.

Linda

View all posts by Linda