En tirsdag morgen i Fridas sko

5.10: Hallå? Haaaallååå? HaallÅÅÅÅÅ?? HAAAAAAAllÅÅÅÅÅ? MUUUUUUAAAR? AAAAAAAAATOOOOON? HAAALLLÅÅÅÅÅÅÅÅ??!!

5.11: Nå, der var du. Du skal endelig ikke få stress. Tag det andet bukseben på, få det våde hår væk, lad være med at forsøge at kysse mig, og før mig STRAKS til Anton!

5.12: ANTON!! Hvor har du VÆRET!? *kys-kys-kys*

5.14: Hvorfor tager det så lang tid med den mad, mor?

5.18: Uhm!! Øllebrød med flødeskum! Det er det BEDSTE, jeg ved!

5.20: Hvad er det, du har på din tallerken? Det ser bedre ud end mit. Prøver du at snyde mig? Giv noget.

5.21: Jeg hader øllebrød! Øllebrød er det værste i hele verden! Hit så med dine havregryn, din nærrigrøv!

5.22: AD! Prøver du at forgifte mig!?

5.45: Tøj på? Nej tak. Nej, sagde jeg!! N.E.J!!

5.48: FINT!!!! But I won’t like it!!

6:05: Kom, Anton. Vi går ind på dit værelse, og leder efter ting, med en diameter på under 1,5 cm, eller noget, der kan tegne på væggen.

6:10: MOAR! Anton driller!

6:15: Hvad sidder du med der, Anton? Det låner jeg lige…og løber! Du kan ikke fange mig, du kan ikke fange mig!

6:16: Ok, sure dame. Slap af. Det var jo bare for sjov. Hvad står der oppe på det bord der? *mærke-mærke* Du gemmer noget for mig, ikke? Garanteret noget lækkert.

6:16: Bevares. Du ved da ikke, om jeg kan lide kaffe.

6:17: Jeg vil op til dig. Nuuu-huuu!

6:17: SÆT MIG SÅ NED!

6:20: Jeg vil gerne have hestehale, mor.

6:21: AAAAAAAAAAAV!!! HVAD LAVER DU!?!

6:30: Solcreme. Hahahaha. Glem det

6:35: Kan du se, at det var bedst, at jeg selv fik lov? Som jeg sagde? Og halv gas med martyrminen. Borde og stole kan vaskes, og den trøje klædte dig alligevel ikke.

6:40: Jeg får lige den tandbørste der, for det var da vist Hitler, der underviste på tandbørstekurset, den dag du deltog.

6:50: Hurra – skal vi ud? Super! Jeg finder lige min cykelhjelm.

6:51: Jeg ved ikke, hvorfor du bliver ved med at snakke om den bil? Giv mig nu bare den hjelm på!?

6:52: Tak.

6:59: Vi ses senere, mor. Så kan vi også lige snakke om den cola, jeg så, du havde gemt bagerst i grøntsagsskuffen. Møsmøs.

(Fotocred: Moster)

Published by

17 Replies to “En tirsdag morgen i Fridas sko

  1. Uh, hvor genkendeligt. Her skal morgenmaden også helst stå klar i det øjeblik, øjnene åbner, med mindre vi vil have hyletone ud over det hele.

  2. Jeg synes det var rigtigt sjovt indtil jeg lagde ordenlig mærke til tidsangivelserne. HVORDAN OVERLEVER DU? Må man bedøve sine børn, bare engang imellem?

  3. DØR AF GRIN HER!!! Og hvor lyder det dog bekendt. Man har ikke levet før man næsten er blevet kvalt i sin egen mad af grin fordi lille nuttegøj insisterer påat håndfodre din ægtefælle med revet gulerod. I store håndfulde… ?

  4. Nå, ja – det er jo sådan det er at have små børn. Husker det nu som knapt så sjovt, som du beskriver det….Man kom indimellem helt udmattet på arbejde efter sådan en morgen. Det er dog trods alt nemmere med teenagere – når først man har fået halet dem ud af sengen 😉

    1. Jeg så en regnen forleden af forskellen på, hvordan folk hhv med og uden små børn så ud, når de kom på arbejde. Den var meget præcis?

  5. Jeg har forsøgt mig med øllebrød. Det gik SLET SLET SLET ikke hurtigt nok, på trods af at det blev nedkølet med frossen æblemos på nul komma fem… Jeg er gået over til pandekager eller boller der er lavet på forhånd – det tager 20-30 sekunder at anrette, og det er trods alt kun 10-15 sekunder for meget… For FANDEN de kan være sure når de venter på maden!
    Men hvor ER. HUN. KÆR!
    /T

  6. OH MY GOD!!! Hatten af for dig…og hvor er det fantastisk at mærke al den kærlighed fra dig til Frida i dette indlæg. Gad godt at være barn i jeres familie:-))))))

  7. Hold nu op det er sjovt!
    Jeg kan levende se det for mig, også selv om jeg ikke har børn. Tak for et godt grin lige inden sengetid 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.