Ebeltoft. Kom indenfor, Ebeltoft (Mel: Æblemand, Red.)

Siden i fredags har jeg været i sommerhus i Ebeltoft, og jeg har det som om, jeg er en telefon, der har været en tur i opladeren. En lidt tyk telefon, for jeg glemte desværre mit mådehold herhjemme, og har således fulgt den skønne og alligevel lidt ærgerlige diæt High Carb High Fat. Hvis der er lakrids, brød eller alkohol tilbage i Ebeltoft er det ikke min skyld.

Sommerhuset lå omkring 100 meter fra stranden, og det tog under 4 timer for Anton at lære at hoppe i gummistøvler og proklamere at: ”Anton på stranden!” hvor vi har fået tiden til at gå med at fiske efter hundestejlere (heldigvis fangede vi ingen, for så ville jeg være kommet lidt til kort – hvad er det egentlig meningen, at man gør med dem, når først man har fanget dem?) at lege med den nye krabbestang, og med at falde i vandet. I et anfald af natur-symbiose, blev det mig også pludselig magtpålæggende at (gen)lære at slå smut, men det stoppede meget hurtigt igen, da jeg – uden helt at vide hvordan det skete – fik tyret en sten lige i face på Anton.

Vi var en tur i Skandinavisk Dyrepark, der var rigtig fin, men som alligevel gav mig lyst til at blive sådan en, der boycotter den slags steder; jeg bliver sgu altid så trist over at kigge på dyr, der er hevet ud af deres naturlige habitat og placeret i noget, der – selvom det er stort – ret beset er et bur.

I et anfald af sindssyge kom jeg til at tro, at vi var sådan nogen, der gik på museum, så Fregatten Jylland fik også et skud. Jeg har det lidt stramt med højder, og Anton viste sig at have det svært med sømænd, der får amputeret deres ben, så efter 14 minutter tømte vi deres fryser for is og skred igen.

Aftenerne gik med grill og rødvin, Frozen på repeat og krabbefiskeri fra hemsen, og det var lige, hvad vi trængte til.

Linda

View all posts by Linda