Engang imellem ville jeg ønske, at jeg kunne slukke for mit temperament. Eller bare som minimum skrue ned for det, for det ville gøre det markant mere tåleligt at leve i et samfund, hvor overskuddet rundt omkring bliver mindre og mindre, og grænserne for, hvad vi mener, vi kan være bekendt at slæbe med os af ussel adfærd ud i det offentlige rum, er skredet i afmagt.
Lad mig illustrere med et helt friskt eksempel.
Da Anton og jeg i dag ventede i køen i Fakta, stod jeg i mine egne tanker, og lod blikket følge et ægtepar i midten af 50’erne, som var på vej ind i butikken. Pæne og nydelige mennesker med synkrone, stålindfattede briller, hende med bibliotekarpage og ham iført ornitologvest og khakibuks.
Denne Fakta har, ligesom tusinde andre forretninger, valgt at placere deres indkøbskurve lige ved siden af indgangen, så man er nødt til at stoppe op og håbe på, at man har fået de lange arme med, så man kan nå over den plastikvæg, der af uransagelige årsager altid skal være imellem kurve og indgangslåge. (Jeg vil ikke udelukke, at der findes en mere korrekt term for den der metal-klapdims, man går ind af, men I ved, hvad jeg mener.)
En gammel dame står og forsøger at få fat i en kurv, da manden RÅBER: ”Så flyt dig dog, kælling, så vi andre kan komme til!”
Jeg tror, at vi alle sammen blev så forbløffede, at det først slet ikke gik op for os, hvad han lige havde sagt, hvorefter jeg i hvert fald nåede frem til, at de måtte kende hinanden, og at det simpelthen var for sjov.
Indtil den gamle dame, pænt og ordentligt, bad ham om at tage det roligt og sagde: ”Jeg skal jo bare lige have en kurv.”
”Så kan du kraftedeme stille dig om på den anden side!!” brølede han, og kørte ind i hende.
Som i: Med vilje.
Hvad. Fanden. Er. Der. GALT. Med. Folk!??
Jeg forstår godt, at man kan have lyst. Bevares. Personligt varmer jeg mig ofte ved fantasien om, hvordan jeg udstyrer min barnevogn med strømførende plæneklippersakse i ankelhøjde, og jagter alle dem, der har vadet ind foran os, snydt foran i køen, fordi det tager længere tid at flytte sig med en barnevogn, eller, af princip, har nægtet at træde så meget som 4 mm. til siden.
Men jeg gør det jo ikke, vel? Fordi jeg oven i mit hoved godt kan forstå, at verden ender med at blive et rimeligt fælt sted at befinde sig, hvis vi reagerer på alle impulser, der kravler hen over reptilhjernen.
Jeg blev simpelthen så gal, at jeg trampede ind i butikken igen for at skælde dem ud. Ham for at være det mindste menneske, jeg til dato har set, og hende for bare at stå og se ud som om, hans opførsel var i orden, (vattede undskyldning af en manglende rygrad!) men beklageligvis kunne jeg ikke finde dem.
Så i stedet fik Anton hele vejen ned til bilen i MEGET bestemte vendinger at vide, at hvis jeg NOGENSINDE tager ham i at opføre sig bare tilnærmelsesvist HALVT så dårligt, som det vi lige havde set, så er der stuearrest, time outs og NUL lommepenge til ham! Resten af livet! Blev der sagt!
Og nu er jeg blevet gal HELT forfra, kan jeg mærke, bare af at genfortælle historien.
Skal virkelig have fundet den volumenknap.
Jeg sender dig hermed en virtuel præmie-badge-ting for at være et fantastisk godt menneske og gide gå ind og lede efter de idioter! Tak! Tak for at sætte en standard!
You rock!
Jeg ville elske, hvis du havde fundet dem!
En gang Rasmus og jeg var ude at cykle i en park. Rasmus bremser (han er fem/seks år og lige ved at lære om færdselregler) og en fyr på omkring 27 kører bag ham, og må naturligvis køre uden om ham.
Røvbanan manden råber; så kør da ordentligt snotunge!
Jeg bliver chokeret, men får mig da samlet og råbt; hvad sagde du?
Tænk dig, han råbte det sgu igen!
Men i stedet for at smide en dåse flåede tomater i nakken af ham, valgte jeg at trøste Rasmus.
Sejt!
De var ZAP!-forsvundet ud i det parallelunivers, hvor den slags idioter ender.
WTF??? Det var dog det groveste! Ærger mig også over, at du ikke fandt dem!!
Jeg varmer mig ved tanken om, hvad du havde sagt til parret hvis du havde haft held til at at opsnuse dem. Måske har du brug for et nyt indianernavn?
Sejt gået af dig! Og rigtig strategi; det eneste, man virkelig kan gøre ved sådanne åndsboller er jo det, du er i gang med: at sørge for deres langsomme udryddelse ved at opdrage næste generation en hel del bedre!!
(P.S. Må jeg låne dig, næste gang jeg høfligt anmoder folk om at rømme den barnevognsplads, jeg har bestilt i IC3-toget, og de nægter…?) 😉
Det er jo helt fuldstændig utroligt at folk kan opføre sig sådan! Min første tanke var at det måtte være en joke!! Men du virker som om du mener det!
UFATTELIGT!
To klap på skulderen til dig; det ene for at forsøge at fortælle parret hvor tarvelige de var, og et for at være bevidst om at komme den slags tarveligheder til livs, ved lige at lave nogle klare aftaler med Anton..
Ordet du leder efter er; Indgangsmølle
Lige præcis den slags opførsel får mit pis i kog (beklageligvis) nærmest dagligt. Og nu har jeg jo hørt at man skal vælge sine krige med omhu, så jeg sørge omhyggeligt for IKKE at lade en situation passere mig, uden at jeg får sagt til den slags idioter, hvad jeg egentlig synes de består af. Lortemennesker!!
Enig i, at khaki-Kajs opførsel var helt utilstedelig.
Men falder man ikke selv i samme grøft, hvis man giver ham igen af samme skuffe?
Ikke dermed sagt, at man bare bør vende det døve øre til. Han skal selvfølgelig have at vide, at det ikke er god stil. Men man bør vel forsøge at gøre det på en mere civiliseret måde end den, han lige har demonstreret.
Her i landet straffer vi jo heller ikke drab med dødsstraf (uden yderligere sammenligning i øvrigt).
Eller hva'?
Aero: For en gangs skyld er jeg uenig med dig. Hvis jeg var kørt ind i ham med min vogn, eller havde skældt kassedamen ud over, at hun ikke gjorde noget, synes jeg, at det havde været det samme.
Jeg synes derimod, at det er under al kritik, at det ikke er nogen, der så meget som åbner munden i den her situation, og hele vejen hjem blev jeg ved med at tænke på en historie, jeg engang har læst, om en pige, der blev voldtaget i en opgang. Hun fortalte, at noget af det, der havde været sværest for hende at komme over var, at hun gentagne gange havde råbt på hjælp; hun vidste, at nogle af beboerne havde hørt det – der var bare ingen, der gjorde noget.
Så det kan godt ske, at min adfærd tangerer ligusterfascisme, men bag den ligger en ønske om, at vi holder hinanden fast på bare et minimum af anstændighed og god opførsel ved at give udtryk for det, når vi ser noget, vi synes er forkert. Som f.eks. at folk med vilje kører ind i gamle damer med deres indkøbsvogn.
Men jeg vil gerne høre, hvad du ville have gjort? Og om det gør en forskel, at det var en mand på 50+? Ville man have været i tvivl om, at man skulle sige noget, hvis det f.eks. havde været en rod på 15?
Og bare lige for god ordens skyld, så giver jeg meget civiliseret skæld-ud:)
Hææ..Ornitolog-vest…Men bortset fra det bliver man da en lille smule ked af det over folks manglende tolerance overfor hinanden….alle kan vel blive hidsige men det er altid godt at trække vejret og tænke før man går fuldstædnig i ornitolog…
Jeg tror egentlig ikke, at vi er så uenige, Linda. Som skrevet synes jeg bestemt heller ikke, at det er i orden at køre ind i ældre damer med vilje. Og civiliceret skæld-ud til ham ville have været helt på sin plads.
Jeg forsøgte mig nok mere som modvægt til "øje-for-øje"-tonen i dele af den efterfølgende debat.
Problemet er jo, at vi (i DK) TØVER – for hvad nu HVIS, der var en grund til hans opførsel – uhh så ville jeg jo være kommet til at såre HAM i stedet. Sagen er bare at uanset HVAD han har som grund, så undskylder det ikke hans opførsel i det offentlige rum. Så han skal jo bare have at vide pronto, at han skal stoppe det pis og opføre sig anstændigt.
Der flyder bare ikke særlig meget mod rundt ude i den gennemsnitlige danske hverdag.
Så cudos for tanken om at stille dem til ansvar, bare ærgeligt at du aldrig fik det ført ud. Næste gange reagerer du/andre måske mere prompte.
Linda, det passer ikke det der med at Anton i MEGET bestemte vendinger fik at vide hvordan han skal opføre sig, vel?.
Puha, tænker at det må have været meget forvirrende for ham, at vreden blev rettet hans vej, når han jo var fuldstændig uskyldig. Og han forstår jo ikke, at det ikke er ham du taler om.
Den måde vi behandler vores børn på, er en af MINE kæpheste, og tit begår man brølere uforvarende….
Lone: Jeg ved næsten ikke, om jeg skal blive ked af det eller gal over, at du tror, at jeg skældte Anton ud over mandens adfærd?
Men hvis Anton trænger til at få at vide, at der er måder vi ikke opfører os på, vil jeg ikke tøve så meget som et sekund med at sige det ham. Bestemt. Så han forstår, at det her mener jeg alvorligt. Men jeg er heldigvis opdraget af forældre, der er gået forrest med det gode eksempel og har vist, at der er meget, MEGET stor forskel på opdragelse og skæld-ud.
Hold nu kæft for en stodder, både ham og konen. Der er noget i gærde for tiden. Se evt mit indlæg fra for nyligt i Ikea, hvor jeg blev kaldt Smartass af ældre dame og ALLE var pisse sure.
En gang parkerede jeg forkert i en ældre ret korpulent herres øjne og jeg var absolut inde i min egen bås, men han råbte og skreg, mens han stillede sig med træsko op på min fod. Jeg overvejede at sparke ham i nosserne men jo umuligt når han ligesom holdt mig til jorden OG prøvede at tale lavt og dysse stemningen ned, da jeg var i følge med min ca fem år gamle søn. I dag havde jeg tævet ham eller spyttet ham lige i masken. Han havde også en lille kuet kone som stod og gloede uden at mæle et ord. Tosser er hvad den slags kaldes. En skam du ikke fik fat i ham igen. Hvor fanden var han mon forsvundet hen?
Jeg gjorde faktisk noget ved det engang jeg oplevede at damen lige foran mig i køen på apoteket, skældte den søde dame bag skranken ud fordi hun ikke ville tage noget medicin retur. "Vi må ikke tage medicin, der har været ude af butikken retur", forklarede apotekter-damen venligt. Og damen foran mig knaldede ud i fire farver… indtil jeg roligt prikkede hende på skulderen og sagde: "det er jo altså ikke hendes skyld at reglerne er sådan. Jeg er sikker på at der er en ganske bestemt – og sundhedsmæssig – årsag til at medicin der har været ude af butikken ikke må byttes…"
Og ved I hvad? Den hidsige dame faldt HELT ned… fra 100 til 5 på et kort øjeblik. Fordi en anden kunde – og ikke apotekerdamen – sagde hende imod. Så bare frem med forsvaret for kassedamen, den ældre dame, der ikke kan nå kurven og alle de andre ofre for stressede menneskers raseri-anfald!
Hvor er jeg bare KED af, du ikke kunne finde dem! Stakkels, gamle dame… sådan en stodder har sku fortjent en ordentlig svada. Røvhul.
– Signe
@Lone… Har du været frosset ned? Mage til lam kommentar!
Altså, hatten af for dig, at du forsøgte at finde ham og forklare ham om anstændig opførsel – jeg bliver som regel så overrasket og handlingslammet, at jeg først langt senere kommer i tanke om, at jeg kunne har gjort noget ved det, hvis jeg overværer sådan noget. En undtagelse er dog, hvis det går ud over børn – jeg kan simpelthen ikke klare sure og urimelige forældre i kassekøen, og så kommer min mund til at sige sarkastiske ting til dem 🙂
Du har fået en ny læser! Jeg elsker din måde at skrive på! 🙂