Det er ikke bare mig, vel? Han ER sgu da sød!

I morgen sker det endeligt: Vi skal til babysvømning. Jeg glæder mig, for alle siger, at det er helt fantastisk, og det bliver fedt at lave noget med Anton, som han godt gider. Han har en lav kedsomhedstærskel, den unge mand (hvilket vi hermed kan fastslå er genetisk bestemt), så hvis jeg kan overtale ham til 10 minutter i kravlegården eller 6 minutter på legetæppet, har han strukket sig langt. Og han forsøger ikke at lægge skjul på, at han gør det under protest. Derfor bliver det skønt rent faktisk at lave noget med ham, som hverken involverer bryster, bleer eller gylp.

I hope.

Jeg er også lidt spændt på at se, hvad der sker, når man nedsænker et barn med en motorik som en bananflue med radiosvigt, i vand; om alle de arme og ben får ham til at fare rundt i bassinet som en lille påhængsmotor, eller om vi må forlade etablissementet i skam, fordi han pisker vandet til skum og sparker det i ansigtet på de andre babyer.

Hvilket dog stadig vil være at foretrække frem for scenariet, hvor jeg trækker det røde kort ned over hovedet på os, fordi jeg synger nogle af de ord, som er blevet meget forbudte, siden jeg var barn. Jeg har efterhånden fået munden til at vende rigtigt, når elefanten skal bruge en kokosnød OG IKKE EN NEGER! som rangle, men jeg blev helt klam, da et par stykker i min mødregruppe kunne berette, at skomagerdrengen ikke længere er et svin, men en gris, som heller ikke længere forlyster sig med brændevin, men spiser is.

Bandit.

Vi ved allerede godt, hvem der kommer til at sidde med sine kæmpekasser og skummetmælksben på bassinkanten og synge eder og forbandelser uden at forstå, hvorfor de andre forældre stirrer så forarget, ikke?

Nå. Fuck it. Jeg glæder mig stadig, så med et billede af den farligste løve på stranden, vil vi ønske jer alle en god fredag derude.

Published by

22 Replies to “Det er ikke bare mig, vel? Han ER sgu da sød!

  1. kæft han er den sødeste sejeste badeløve : – ) Han kommer til at PISKE rundt i vandet, glæder mig til update!

  2. Bvadr! Jeg hader det der med at man skal være så politisk korrekt i børnesange. Det er en SANG! FFS!
    Jeg kommer for evigt til at synge noget med negere, svin og brændevin. Ingen kan stoppe mig! Blev der sagt. Nå ja.. jeg skal lige have et barn først jeg kan synge til, men det kommer… engang!
    Smider mig lige med i koret og siger: Sød baby!

  3. Vi startede til babysvømning med vores datter i mandags, hun er 2 måneder. Det var så sjovt og hyggeligt. Det er Far som er i vandet med hende… Håber i får en god og sjov oplevelse!

  4. Ok, den med skomagerdrengen havde jeg så ikke lige hørt! Og her vi altså i gang med det der med at klappe stavelser – så jeg vil gerne vide hvad det er for en is som rammer brændevinsstavelsesantallet??
    – og vel er han da sød og I kommer til at elske babysvømning, det ER så fedt 🙂

  5. Han er bare så sød 🙂 I min søns børnehave synger de "skomagerdrengen er så sød, for han spiser havregrød", det passer da i det mindste med stavelserne 🙂 God tur i svømmehallen!

  6. Hvad er der så i mellemtiden sket med sagen om "Krabben, som var så sød" og "højt på en gren i krage"?

    Dyrene må måske stadig gerne dø nu til dags, sålænge vi ikke taler/synger om etnicitet, misbrug og hor?

    /Louise

  7. Årh altså – lækker unge!! Godt weekenden nærmer sig, så jeg kan afreagere ved at voldnussekysse min egen lille sveske, hvis han da ikke hele tiden kravlede væk.. (årh altså, troede børn hele tiden ville have deres moar, men hos os er det omvendt for tiden)

  8. Skomagerdrengen er altså stadig et svin. OK? Nåh…lige om lidt kommer der nok en kanon for børnesange.

    Og du kommer ikke til at sidde på kanten. Du ryger i bassinet med Smukke Anton. Og det er fedt, kan jeg hilse at sige!! (- og utrolig varmt vand!!).

  9. All the kids, now days, have a new standard. MOre and more pictures , so that they will remain in the family albums.I like it, because i saw on my brother's daughter the same thing. She has more picture then the entire family 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.