Nå. Han bliver så hverken dykker eller livredder.
Startede ellers meget godt med dyb fascination af varmerørene i omklædningen, og han var heller ikke utrøstelig over bruserne, men da vi kom i bassinet, blev han vred. Forsøgte at fixere ham med sutten. Gik dårligt. Forsøgte at udstråle ”Nej, hvor vi har det sjovt, og vand er ikke SPOR farligt!”. Hoppede han heller ikke på. Efter 10 minutter fornemmede jeg, at det ville tangere børnemishandling at blive i vandet, så med meget skrigende baby på armen, flygtede jeg ud i omklædningen.
Hvor han skreg.
Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg. Og skreg.
I 45 minutter.
45 minutter, taget til fange i fucking badedragt. 45 minutter, hvor det ene babyhold efter det andet passerede med smilende pludrebabyer og mødre, der kastede stjålne, medlidende blikke i min retning. Jeg holdt ud i 7. Så begyndte jeg også at tude.
Så sad vi dér.
Kunne i den forbindelse godt have undværet, at to af deltagerne på det efterfølgende hold, var piger, der sidder på en af de uddannelser, hvor jeg tolker. Farvel professionelle magtbalance. De var søde, og lod som om de ikke havde set, at jeg sad iført store lår og sammenbrud, men stadig.
Der kommer lige til at gå et stykke tid, før jeg kan grine af det her, for jeg havde sådan glædet mig til at gøre noget sjovt med ham, og det er ikke til at holde ud, at jeg åbenbart ikke kan ramme det niveau af stimuli, som er tilpas for ham. Føler mig som en mor, der har fundet sine opdragelsesprincipper i en bog af Sidney Lee og Malou Stella, når jeg sidder der, og tydeligvis er trampet ind over alle hans små grænser.
Bedre held næste fredag, Linda.
øvvvvvvvvvvvvv det var træls : – ( men op i badedragten igen. Anton han hopper bare ikke lige på alting med det samme vel ?
Når det er sagt: ved ikke om de pi´r kan karakteriseres som søde ? de burde da NETOP have kommet hen til dig! eller nogle af de andre mødre! man skal da ikke have lov at sidde i våd badedragt i 45 min. grædende (ok 38 min. grædende) med skrigende baby uden nogen tilbyder sig! mener jeg altså
Åh kæreste du – kan godt forstå det har været en pis-oplevelse. Men men men tror bestemt ikke at du ikke kan ramme hans stimuli-niveau. Han har da lige haft noget maveonde eller noget andet. Det er ikke din skyld! Synes da det er overskudsagtigt overhovedet at nå hen i en svømmehal!
Knus Lene
Puha hvis jeg havde set dig sidde med store lår, med tunge tårer og en skrigende baby, så havde jeg da fundet et håndklæde til dig, passet barnet så du kunne få tøj på og givet dig et klem. Altså du skulle have tøj på for at kramme nøgne mennesker er lidt for grænseoverskridende!
Men hvor er det bare træls Linda, for det er en oplevelse som I begge kunne have det sjovt med.
Og seriøst når man er alene med et barn er den slags oplevelser bare ekstra hårde, for der er ligesom ikke en til at tage over!
Men fat mod, han kan sagtens nå at blive pingvin endnu. Nogle gange skal babyer jo bare vænne sig til det. Og altså til Antons forsvar vil jeg gerne tilføje, at det er nye lyde, nye lugte og eet stort nyt sted!
Ifølge Fruen min, som går til voksen svøm, samtidig med at der også er babysvøm i hallen… Så er det bestemt ikke alle babyer der kan lide det… Hun siger at tit han hun ikke høre hvad hendes lære siger pga af baby hyl !!!
Pøj pøj med næste gang.
Nu ved jeg ikke om det er muligt i den svømmehal hvor du kommer i men nogle steder er der 2-3 dage om ugen hvor der er babysvømning uden instruktør. Så man kan gøre det i sit helt eget tempo. Fx bare sidde på bassinkanten med baby i favnen og se på det hele og måske få fødderne dyppet lidt…
Og smæk til de andre mødre der bare gik forbi uden i det mindste at række dig og Anton et håndklæde!!!
Nogle børn skriger de første par gange for så at elske det senere så det kan være det bliver bedre næste gang…
Ejjj han er strid 🙂 Men maaske er babysvoemning bare hans Zumba, saa der skal nok findes en sportsgren han ogsaa elsker – han er jo, kan man meget hurtigt konstatere, sin mors barn.
Spoeg til side, ach hvor surt og hvor har jeg dog ondt af dig, at sidde der i badedragt med skrigende barn. Med den akustik, der som regel er i svoemmhaller og omklaedningsrum kan jeg godt forstaa du var lige ved at stemme dig selv hjem.
But you are still waaaay better than MalouStella & co. Jeg VED du ved, at pomfritter ikke taeller som groentsager, og dermed heller ikke pureres til babymos naar A. naar dertil…
Knus fra langtbortistan
Note to self næste gang jeg ser grædende mor med spædbarn i svømmehal!
Jeg ved ikke om det er nogen trøst, men jeg (og veninder jeg har snakket med) har oplevet at (i hvert fald ved 1. barn), går der omkring 4 måneder, før man kender ungen rigtigt. Selvfølgelig kender man dem også inden, men efter de der 4 måneders tid KENDER man dem, hvis det giver mening? Hver en lyd, bevægelse, signal. Og den anden vej rundt; de slapper også lidt mere af, når de fatter hvad fanden der sker rundt om dem. Hold ud, du er sejere end de fleste!
Don't you worry. Jeg prøvede tre gange 45 min. skrig før jeg fattede at det gad han altså bare ikke. Og han er stadig ikke til at hive med i svømmeren. Til gengæld cykelfreak to the bone. Køb en babyspinner til Anton 😉
Fat mod. It's a fase.
Babysvømning er absolut ikke parametret for en vellykket barsel! Min søn var supersensitiv over for den slags nye, overvældende indtryk, så han var pænt gammel, inden han kom afsted!
Nu er selvsamme søn over fire og verdens rareste, sødeste og sejeste lille dreng, der har så meget opmærksomhed over for detaljer og stemninger omkring ham. Det ser jeg som et plus! Men det var det eddermame ikke den første tid, hvor han ikke selv kunne andet end at skrige for at lukke af, og jeg ikke forstod ham, for jeg gjorde jo bare det, man åbenbart gør, når man er på barsel!!
Så fat mod! Jeg tror, du er velsignet med en særdeles intelligent og kvik lille fyr (for jo, det er de lidt sensitive børn!). Og i dag drøner han på ski og cykler som en profi!! Og så kastede han sig ud over bassinkanten den anden dag og fik for forste gang, I kid you not, hovedet under vand UDEN at udfordre akustikken på det yderste!
Hilsen Line
Veen there. Done that. Prøvede flere gange, men mig + dreng + svømning gik sygt dårligt. Hver gang. Jeg har gravid igen og har lovet mig selv og maven at holde mig langt, langt borte fra babysvømning.
Det er altså bare ikke super morsomt at sidde der med sin efterfødselskrop og har en skrigende unge som intet vil. Der er ikke noget der kan få en til at kamp svede mere end ens baby. Men men men. Er det ikke noget med du bor i Århus? Vi har nemlig nogle gange været i Hinnerup badet om onsdagen. Der er ikke babyhold om onsdagen men varmtvandsbassinet er åbent. Der er lige fordeling af mødre og gamle mennesker, men det er hyggeligt. Hvis du har mod på det synes jeg da at du skal prøve at smutte derud. Der kan man gøre det hele i sit eget tempo.
Øv hvor synd for jer…
Nu ved jeg hvorfor jeg aldrig har været i svømmehallen med mine børn. Og hvis jeg selv skal sige det er de da nogle ganske udmærkede børn, selvom jeg ikke har dyrket babysvømning med dem.
KH
Min søn var vel omkring 6 måneder førend han gad smile og virkede glad for vand…og jeg ikke kampsvedte og nærmest havde ondt i maven hver fredag (hvorfor ligger babysvømning også om fredagen, så man kan bygge en stemning op over ugen…).
Synes sq du er cool allerede at ha' mod på næste fredag! Go girl…
Han er ganske simpelt for cool til det der sted!!!
Øglen syntes også, at babysvøm stank. Og alligevel blev jeg ved med at slæbe hende af sted, for jeg havde fået ind i knolden, at det nærmet var bestemt ved lov, at man skulle gå til babysvømning, når man lige havde fået en baby.
Til at begynde med var vi der tre gange, tror jeg. Til at begynde med med skrig og skrål. Efterfølgende med agtpågivenhed og ingen nydelse overhovedet. Hvorefter instruktøren anbefalede os at komme igen, når Øglen var blevet lidt større (hun var vist også kun 8 uger, det bette pus). Så vi kom igen. Og efter endnu en omgang skrig og skrål fattede jeg endelig, at hun nok bare ikke gad det vandpjaskeri.
Siden har vi været i svømmehallen i vores eget tempo 2 gange, tror jeg. Det gad hun heller ikke. Og nu gider jeg ikke mere. Så nu laver vi noget, vi begge to synes er sjovt i stedet.
(I øvrigt; shame on dem, der ikke kom dig til undsætning i svømmeren!)
Jeg slutter mig altså også til dem med "Skrål-Jeg-Skrig-Hader-Hyl-Vand"-barn. Prøvede også ihærdigt med Emilie ad flere omgange (for hun vænner sig vel til det???) før jeg opgav.
Og jeg tudede altså også – for jeg havde jo haft så store forventninger til det der baby-svøm… og havde nærmest allerede planlagt "baby-under-vand"-julekortene til familien 😉
Jeg håber du har mod på at prøve igen – i jeres helt eget tempo – for måske var det bare begynder-angst og måske bliver han den lille delfin.
~ Karina
Hvis det er nogen trøst, så har jeg også stavret rundt i svømmehallen med en postkasserød skrigeballon og undret mig over hvad de andre havde givet deres små, vandelskende, smilende, almindeligt farvede børn inden de tog i svømmehallen!
Nogen børn er bare ikke til babysvømning og nogen har brug for en del 7 minutters badedage, før de begynder at holde af det våde element.
Var der ikke noget med at Anton var glad for musik? Har du overvejet noget babyrytmik? Jeg har gjort det med mine unger (til trods for min indlysende mangel på musikalsk talen) og det har været ren lykke 🙂
God weekend til jer begge!
Linda
Og hej fra endnu en, der har t-shirten.
Måske er Anton en af dem, der bare ikke gider svømmehaller – måske skal han bare lige finde ud af hvad det handler om. Jeg tror jeg prøvede 3-4 gange, både med ældste og yngste, før de tog konceptet til sig. Så vendte det til gengæld også, i en grad så jeg ind imellem var sikker på at de ville gro noget svømmehud.
Men åh hvor jeg husker de der omklædningsseancer. Med logistisk helvede af bad og omklædning til én selv og barn, og hvornår man helst skal gøre hvad, for at det ikke går totalt i fisk. Jeg var fandme altid den første i omklædningsrummet, men den sidste i vandet. Og bagefter den første til at komme op af vandet, for så alligevel at stå viklet ind i håndklæde, vådt hår og sultent barn, når de andre mødre hej-hej'ede fuldt påklædte ud ad døren med babyer, der allerede var pakket ind i sytten lag tøj og spændt fast i autostol.
Nå. Men jeg er sikker på at der findes et særligt sted i helvede for dem der ikke overkommer at række en mor et håndklæde og tilbyde at holde hendes barn i to minutter. Trist adfærd.
Og hej fra endnu en, der har t-shirten.
Måske er Anton en af dem, der bare ikke gider svømmehaller – måske skal han bare lige finde ud af hvad det handler om. Jeg tror jeg prøvede 3-4 gange, både med ældste og yngste, før de tog konceptet til sig. Så vendte det til gengæld også, i en grad så jeg ind imellem var sikker på at de ville gro noget svømmehud.
Men åh hvor jeg husker de der omklædningsseancer. Med logistisk helvede af bad og omklædning til én selv og barn, og hvornår man helst skal gøre hvad, for at det ikke går totalt i fisk. Jeg var fandme altid den første i omklædningsrummet, men den sidste i vandet. Og bagefter den første til at komme op af vandet, for så alligevel at stå viklet ind i håndklæde, vådt hår og sultent barn, når de andre mødre hej-hej'ede fuldt påklædte ud ad døren med babyer, der allerede var pakket ind i sytten lag tøj og spændt fast i autostol.
Nå. Men jeg er sikker på at der findes et særligt sted i helvede for dem der ikke overkommer at række en mor et håndklæde og tilbyde at holde hendes barn i to minutter. Trist adfærd.
This is about the quality, that we all know its very important in any house.!
Babysvømning er det hæsligste i verden – har aldrig gjort det uden at tude.
Og det der med at spædbørn skal stimuleres er noget man har fundet på kun for at stresse livet af nybagte førstegangsmødre. Jeg piskede rundt til alt muligt gejl med den ældste. De to næste lavede jeg ikke en skid med. Kyssede og aede og krammede og tændte for en batteridreven ucharmerende uro med musik, som de så lå og gloede paralyseret på, hvis jeg skulle have fred et par minutter.
Den ældste er klart mærkeligere end de yngste – så mit råd til samtlige mødre er altid: CHILL! HOld nu op med at tro ungen skal voldstiumleres for at blive til noget. Han skal bare have kærlighed og fine små stryg ned ad sin krop. Thats it. Seriøst. Thats it. Og som jeg læser det, har du ikke lige frem problem med det.
Anton i svømmehal, pffff. Anemone har først lige i en alder af tre set indersiden af én 🙂
Nåårh det var ikke rart. Stakkels dig og stakkels ham.
Måske skal man ikke nødvendigvis lave noget med en lille tut?
Personligt HADER jeg svømmehaller, der er koldt og vådt og det runger og – nej jeg kommer der ikke hvis jeg kan blive fri.
Gå en tur i stedet for 😉 eller smid jer på en stor seng og rul rundt – det er mindst ligeså sjovt!
Jeg er superglad for at "jeg klarede os igennem" de indledende hyl/svøm runder! For det har været blandt ugens højdepunkter lige siden. Lea er 3½ nu. I dag var vores svømning aflyst, fordi en baby havde skidt i vandet på holdet inden..
Det kunne til gengæld nok godt ta' modet fra én!
Selvfølgelig siger Anton fra. Adr, svømmehaller. Klart, han ikke gider. I øvrigt er det jo ikke ham, der er noget galt med. Det er helt klart svømmehallen, der er noget skidt, og det véd han bare. Han er klog, Linda. Lyt du lidt til ham, så finder I nok på noget andet, som at fodre ænder, tælle biler, snuse til blomster inden længe, trille bold på et tæppe, når det bliver varmere ude, den slags revolutionerende ting. Bliver rigtig godt – glem al det der prætentiøse gas.
Og smæk til d'damer, der ikke gav dig en hånd i omklædningen. Hvad fanden er det for noget!?
– Signe
Hvad siger han til badet derhjemme? Hvis han ellers er tilfreds med at plaske i badekar, så bør han også kunne lide varmtvandsbassinet. Måske er det bare alle de nye lyde og indtryk, der har forskrækket ham?
Prøv igen og se om han ikke synes det er sjovere- OG allier dig med en, der kan tage med, så du ikke skal få lungebetændelse, hvis det mod forventning går galt.
Mine tre har alle elsket at svømme, og jeg har endda snydt lidt og startet med dem før de vejede "nok".
Sikke en lettelse at læse dette. Ja undskyld, men jeg var i nøjagtig samme situation i Kastrup Svømmehal sammen med min mødregruppe ovenikøbet, der også bare var pisse ligeglade. En bedstemor dristede sig ovenikøbet til at komme med dumme bemærkninger, mens jeg sad med vådt hår og bar overkrop med gasblå-skrige unge. Jeg kom aldrig afsted igen. Baby-svømning er mega opreklameret. Det ville jeg bare ønske der stod i bøgerne for førstegangs-mødre altså.
Props til dig og din dejlige unge. I er for seje altså:)
Flot, hvis du har tænkt dig at prøve igen – men som flere andre er inde på: Der er mange andre ting, man kan lave med baby, og Anton skal nok blive et helt menneske alligevel. Vi forsøgte os med babysvømning med vores datter – det skulle man jo lissom, og man skulle ENDELIG starte tidligt, så de ikke glemte dykkerrefleksen, eller hvad ved jeg. Det gik ikke fantastisk. Vi holdt ved i nogle måneder, men det blev aldrig noget stort hit. Og hun lærte aldrig at elske at komme helt under vand. Det synes jeg i øvrigt heller ikke er fedt.
I dag – 4 år senere – tager hun og far i svømmehallen, når de har lyst. DET er til gengæld et hit.
PS: Jeg hadede omklædningssceancerne! Mit barn var den, der sprællede mest og græd højest.
Max er lige blevet 3 år og har været i svømmehallen cirka 4-5 gange. Han er ikke interesseret, så fred være med det. Det gider jeg ikke spekulere mig krumrygget over.
Det samme med babygymnastikken. Mor-mafiaen jagede mig nærmst gennem Århus Midtby, da jeg sagde at jeg ikke havde tilmeldt os til noget som helst.
Der er kommet rigtig mange rygklappende kommentarer.Og selvfølgelig er det en frygtelig oplevelse at sidde der i badedragt med et ulykkeligt barn og et ulykkeligt jeg. Så meget vil jeg gerne klappe med. Det var sgu en dårlig oplevelse du godt kunne have levet foruden! Men giv det en chance til! Utryghed smitter, og en vigtig opgave som forælder hver gang barnet skal prøve noget nyt, det være sig en "må" ting, som fx svømmehallen, eller en "skal" ting som fx tandlægen, det er at udvise ro. Få en god kontakt til barnet, og, vær så rolig. Blæs på instruktøren, blæs på de andre på holdet hav en god kontakt med lige præcis dit barn, og gå så ned i det varme vand, uden at gøre noget stort ud af det. Jeg respekterede min datters uvilje mod vand, med det resultat at hun i dag i en alder af 13 stadig er ret utryg ved at komme i svømmehallen. Det synes hun ikke er særligt fedt i dag. Min anden datter tog jeg med på den måde som jeg beskriver ovenfor, og hun er meget glad for vand. Husk, som B.S Christiansen siger: "Så længe du går uden om problemet bliver det større og større". Næ, søde dig, som jeg jo ikke kender men som jeg har fået varme følelser for ved at læse din blog, konfronter problemet – vandet – smømmehallen. Tag evt. en hjælper med, din mor, en veninde el. lign der kan hjælpe med barnet imens du klæder om. Pøj, pøj med projektet, babysvømning ER en god ting 🙂
Der er ikke noget bedre end en anonym kommentar, der taler om rygklapperi!
Undskyld at jeg ikke har en bruger så jeg kan logge ind. Undskyld at min kommentar er opfattet negativt – det har aldrig været min hensigt. Jeg spørger bare: Er man mere anonnym fordi man skriver som "Anonym" – end hvis man skriver som "Onkel Anne", "Fister Medister" eller lign? Jeg opfatter et brugernavn lige så anonymt som "Anonym". Eller kan jer med et login se hvem hinanden er med navn og adresse? Jeg spørger, for jeg kender jo ikke svaret, da jeg ikke selv har et login. Men undskyld, hvis min anonymitet har stødet nogen. Angående min kommentar om rygklapperi – jeg synes bare det er for kedeligt! Hvem kan flytte sig med et "Såh, såh, det går altsammen, og hvor var de bare onde ved dig allesammen". Jeg tror helt bestemt at Linda opfatter min kommentar som positivt ment, på samme måde som den var afsendt. Et skulderklap – med et lille skub fremad 🙂
Jeg var så tæt på at skrive til dig i dit første indlæg om babysvøm (hvor du glædede dig), at du skulle være forberedt, at det kunne gå så grueligt galt. Men så synes jeg det var synd og negativt og alt sådan noget. Men nu har jeg det helt dårligt over, at jeg ikke gav dig chancen for at være bare lidt forberedt på fiasko. For sådan gik det også med mig – min datter HADEDE babysvøm. 1. gang, 2. gang og 3. gang – så blev klippekortet smidt, vi købte for 150 kroner plastbolde i legetøjsbutikken, og så havde hun boldbad hjemme i karret i stedet. Det var til gengæld et hit. I dag er hun 4 år, har netop leget mindst 4 timer hver dag i poolen på vinterferien og for længst glemt, at hun ikke kunne lide vand. Mens hendes mor ALDRIG har glemt de skrig, der gjaldede gennem DGI-huset dengang i 2007.
Så jeg siger forget it – lav en masse gymnastik hjemme på gulvet i stedet – lån Politikens leg med din baby – han vil elske det. Og der skal nok komme masser af ting, I kan lave sammen.
Ved du hvad? Julie skreg de første gange (eller 5). Men nu har vi lige været på ferie – med pool. Hun var ikke til at drive væk derfra! Det bli'r godt.