Kategori: I øvrigt/Siden sidst/Top 5/lister

I øvrigt:

*Så jeg forleden på Marketplace en kvinde, der havde en samlemappe med de små varer, man kunne få gratis i Bilka og Føtex for nogle måneder siden, til salg. Til 350 kr. Somme tider synes jeg faktisk, at vi som race fortjener at få en meteor i hovedet.

*Ved jeg godt, at Greta er både klog og dygtig, og at hun er talerør for en hel generation, og spiller en vigtig rolle ift. at sætte fokus og ansigt på klimakampen – men jeg kan. ikke. holde hende ud. 

*Var vi, apropos klimakamp, på stranden i lørdags for at samle affald, og jeg blev simpelthen så glad over, hvor lidt der var at rydde op.

*Var jeg til Høstfest med Anton i indskolingen i fredags, hvilket jeg havde imødeset med en vis spænding. Både fordi arrangementet, som er meget traditionstungt, var nyt for os begge, og fordi Anton har været *meget* lidt meddelsom omkring det. Det var f.eks. en pige fra klassen, der glædestrålende fortalte mig, at “Mig og Anton skal danse sammen!” – jeg anede ikke, at der var dans. Så jeg ankom og stillede mig op i gruppen af forældre, uden den fjerneste ide om 1) hvad der skulle ske og 2) hvordan Anton ville reagere.

Han kom ind, sang med, klappede på de rigtige taktslag og svingede sin lille dansepartner rundt, som om han aldrig havde bestilt andet. “Græder du, mor?” “Nej, nej! Jeg… hostede bare lige, haha”. Ej, men jeg hylede.

Lørdag betalte vi prisen for overtrækket på den mentale konto, og hvor han intet havde delagtiggjort mig i ift. festen, var han til gengæld helt anderledes ekspressiv i sine udmeldinger om Frida, vejret, hans tøj, maden og “DET DUMME AFFALD!!!” som han ikke gad samle op nede på “DEN RÅDNE STRAND!!”

You win some, you lose some. 

*Vil jeg gerne foreslå PepsiCo, at den næste Pepsi Max med smag, de laver, bliver Pepsi Max Kanel. (Hear me out): Næste gang, du køber bland-selv slik, så prøv at købe et par vingummi-colaer, og fortæl mig, at de ikke smager af cola OG kanel. Det gør de! Og det er godt! 

*Er der simpelthen så meget, jeg ville ønske, jeg interesserede mig ægte for. Jeg nævner i flæng: Brexit, Venstre og deres interne opgør, den potentielle rigsretssag mod Trump og jagten på rigmændene, der har trukket milliarder ud af dk. Men min opmærksomhed glider af på emnerne, som var de våde, mosbegroede sten, og så sent som i morges tog jeg mig selv i at tænke: Kan DR ikke bare lave sådan en bulletpoint-artikel om de vigtigste punkter, jeg kan læse? Jeg er nu officielt en del af problemet. 

*Har jeg den sidste måneds tid været i gang med flere af de blogs, I anbefalede i det her indlæg, og der er et par stykker, jeg gerne vil fremhæve:

Æselsperspektiv

Velskrevet og vedkommende, og så er Johanne en af de bloggere, der formår at skrive personligt, og samtidig indflette aktuelle begivenheder fra verden omkring os.

Plantesmilet

Om kolonihaver, livet, børn, bæredygtighed og alt det, der ligger ind i mellem. 

Tiefental

En blog om at finde det meningsfyldte liv, og det her indlæg er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. 

Og så noget så sjældent som hele TO mandlige bloggere: 

Undtagelsestilstanden

Skæv og utrolig velskrevet. Det er svært at sætte præcise ord på, hvad bloggen egentlig handler om, men den smager lidt af Jan Sonnergaard og Kafka, samtidig med, at den er både nem at læse og at blive fanget af.

Den gode opdragelse

Jesper, som står bag denne blog, har jeg skrevet med bag om bloggen, og han er et af de mennesker, man bare helt instinktivt godt kan lide. Han blogger hver fredag, og siger selv, at det overliggende tema er jagten på den gode opdragelse; min oplevelse som menig læser er dog, at det, han skriver trækker tråde til noget, der er meget mere overordnet end bare opdragelse af vores børn; måske er en form for reflektion over, hvad der skaber det gode menneske? Det lyder tungt, men det er det overhovedet ikke. Det er sjovt, velskrevet og skævt, og så har jeg lovet ham at sige, at han meget gerne vil have input til, hvad blogdamer er særlig interesserede i at høre en mandlig bloggers take på. Den er hermed givet videre.

*Er vi igennem september om 5 dage, og det har jeg det sådan her med:

I øvrigt:

*læste jeg for et par uger siden en artikel om, hvor problematisk det er, at unge mennesker ser porno, fordi det påvirker deres opfattelse af sex. Det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk synes, at alle de vlogs, som diverse YouTube-børnefamilier lægger op, forvrænger virkeligheden tilsvarende, for alt er så utrolig smukt og velfriseret. Her er ingen, der er sure, og alle dage er fyldt med slik, kage og unboxing af ting, man ikke selv skal finde penge til.

*har jeg brugt lang tid på at tænke over, om jeg synes ovenstående også gælder for blogs og influencers, men tror, jeg er nået frem til, at de alligevel adskiller sig, fordi målgruppen er ældre (jeg mener – man skal lige kunne læse), og dermed forhåbentlig også en smule mere kritisk. Eller hvad?

*kørte jeg forleden forbi en hestetrailer, som efter påskriften at dømme indeholdt hoppen Cognac Conny, og hvis ikke det det bedste navn til en hest *nogensinde*, så ved jeg ikke, hvad er. 

*skal jeg lige høre, om der er andre end mig, der bruger tricket med kun at øse nye madvarer, man gerne vil lokke i sine børn, op på egen tallerken, for derefter “modvilligt” at lade børnene smage, når de spørger, hvad det er?

*tror jeg på mange måder, at Frida føler sig som min jævnbyrdige, voksne roommate. Forleden kom hun gående igennem stuen, iført bukser, der var så beskidte, at de lignede noget, hun havde gravet op af jorden.

Mig: “Frida, vil du være sød at tage et par rene bukser på?”

Frida, i det mest perfekte fake-beklagende, kundeservice-ekspedient-der-giver-minus-23-fucks-for-din-klage tonefald:

“Nej, desværre”

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er stolt eller rædselsslagen. 

*er jeg i gang med 3. sæson af Handmaid’s Tale, og jeg ved ikke hvorfor, men der er noget ved den serie, der giver mig lyst til at udskifte alle mine hilsner med Blessed day og Under his eye. (Selvom The Lord overhovedet ikke behøver at open noget som helst her).

*var vi til fest i børnehaven i fredags, hvor forældrerådet havde inviteret Naturnørden, som til lejligheden havde medbragt lidt forskellige dyr. Det viser sig, at jeg ingen problemer har overhovedet med at have slanger om halsen og mus i hånden, når alternativet er en kæle-snegl på størrelse med en honningmelon.

*fatter jeg ikke, at det i dag er 18 år siden, verden for altid blev delt i et før og et efter.

I øvrigt:

*Er jeg glad for, at den der aging-app er ved at tabe pusten igen efter flere gange oprigtigt at have været i tvivl om, om folk har brugt den på deres nye profilbilleder. 

*Har jeg lige betalt 60 kr. for at sende en paperback 100 km nordpå. Altså dobbelt så meget, som jeg i sin tid gav for at få den sendt tværs over Atlanten. Til gengæld er der ikke en eneste postkasse så langt øjet rækker. Er der ikke snart nogen, der giver Post Nord nådesstødet?

*Skal, SKAL jeg lære, at gudesmukke kokke-Antoni fra Queer Eye og jeg IKKE deler opfattelse af, hvad der smager godt. Jeg har nu lavet 3 af de ting, han kokkererer i programmet, og hver gang har det resulteret i det her:

Jeg skulle have vidst det ved ‘tilsæt koriander’.

*Havde Anton forleden fået sig forvildet ind på noget “Japan’s got talent”, hvor det, der efter min bedste overbevisning var far og datter, udførte et danseshow på en stripperstang forklædt som slikpind. Alle var meget begejstrede. Jeg forstår pludselig behovet for at lave særskilte show fra land til land.

*Er jeg i gang med Mindhunter 2, og hvor jeg nærmest græd af begejstring over 1’eren, føler jeg den ikke helt denne gang. Måske fordi jeg lige har set The Sinner, som til gengæld gav mig ALL the feels?

*Tror jeg ikke helt jeg forstår de mennesker, der præsenterer sig i facebookgrupper med flere tusinde medlemmer. No hate, men har vi ikke alle nok at gøre med at holde styr på, hvad vores egne børn hedder?

*Har jeg endelig fået lavet den fotobog, jeg har haft på min to-do i et halvt år, og jeg har været nødt til at gemme den væk, fordi jeg tuder, hver eneste gang, jeg bladrer i den. Børnene er så smååååå! Og søøøøøde! Der er tale om 2 år gamle billeder, og jeg er blevet blød.

*Bliver jeg vanvittig over de kvinder, der stiller 16.000 spørgsmål til noget, man har sat til salg på Marketplace, og efter en spørgerunde, der er længere end de fleste partirunder op til valg, slutter med: “Jeg skal lige snakke med min mand om det.” Dame. Det er en plastikscooter. Til 40 kr. Carpe diem.

*Har jeg netop lukket den danske true crime bog “En djævel i den lyse nat” af Søren Baastrup, og den får 5 store stjerner herfra. Den handler om mordet på Stine Geisler, der blev slået ihjel i 1990, som er lige omkring det tidspunkt, hvor min voksne hukommelse er etableret. Derfor har det været ekstra interessant at læse om sagen, fordi jeg kan huske brudstykker af både den og sagerne efter, og hele tidsperioden omkring, men her har jeg fået det sat sammen til en sammenhængende fortælling. (Er dog lidt rystet over, at billederne i bogen er fra 1990’erne, og ikke – som jeg var overbevist om – fra 1970’erne. Jeg *fatter* ikke, hvor antikverede, de ser ud).

*Har vi nu officielt ramt den tid på året, hvor jeg konsekvent har enten for lidt eller for meget tøj på. Sved-behæftet forkølelse coming up.

*Vil jeg gerne invitere jægere og lystfiskere, der har fået nok af al den natur, til at komme hjem til mig til en spændende gang hvepse-safari. Man må beholde alle dem, man nedlægger.

*Skal jeg høre, om nogen ved, hvor man finder sange, der ikke er på de traditionelle musiktjenester? Jeg er på jagt efter Bluest eyes in Texas med A Camp/Nina Person, som er på soundtracket til Boys don’t cry, og jeg kan kun finde den på youtube. (Jeg ved godt, at der findes programmer, der konverterer videoer til mp3 filer, men jeg var ved at give min computer aids, da jeg i går forsøgte, så alternativer ønskes).

*Er der en lille dreng i Fridas børnehave, der ligner Anton som lille så meget, at jeg aktivt må bekæmpe trangen til at skovle ham op og kramme ham. I morges afleverede hans far og jeg samtidig, og da vi står 100 forældre og et par pædagoger i garderoben, siger pædagogen: “Han ligner godt nok Anton!” hvortil faderen vender sig mod mig, blinker og siger: “Det kan være de har samme far…” #LetsGiveThemSomethingToTalkAbout

*Var jeg forleden ude at handle sidst på en ualmindelig irriterende dag. Ved kassen er køen af den slags, der bugter sig, og jeg kan allerede på lang afstand se ham, der har tænkt sig at snyde foran. Og ganske rigtigt. Normalt giver jeg med glæde forlommer, fordi jeg selv bliver så glad, når andre lader mig og min liter mælk komme foran, men den der med at forsøge sig med hugormen, og derefter spille blind?

Not today, satan.

I øvrigt:

*Støvsugede jeg i går mine vindueskarme, fordi livet på landet = fluer, og på badeværelset kunne jeg ikke overkomme den enorme anstrengelse det var at flytte nøglen til døren, som lå i hjørnet af karmen. Det viser sig at være rigtigt, når de siger, at dovenhed ikke betaler sig. Ffs.

*Skal jeg på vegne af mødre til børn med specifikke kostpræferencer til alle bagere sige: Ja tak til navne som ‘trekornsbrød’ og ‘gulerodsbrød’. Nej tak til ‘mandagsbrød’, ‘Athenabrød’ og ‘smølfebrød’.

*Så jeg forleden filmen “Mother!” på Netflix, og hvis man er det mindste til symbolik, Polanski og Rosemary’s baby, er det bare at komme igang. Den er fuldstændig bims og stikker i alle retninger, men castet er perfekt og den er umulig at ryste af sig. Jeg forsøger stadig at afgøre, om den vil sige noget om det gamle testamente, klimakrisen eller Justin Bieber/Kardashian-kulturen. 

*Er jeg utrolig åben for forslag til kyllingefrikadeller, der består den svære kombinationstest af både at smage af noget, og samtidig at være relativ faste i strukturen. Anyone?

*Skal jeg også lige, nu vi er igang med at drive rovdrift på jeres erfaringer, høre, om nogen kan anbefale bestemte mærker af alkoholfri vin? De gange, jeg er stødt på det under mine graviditeter, har det haft en grundnote af saftevand med et strejf af sure tæer. 

*Bider jeg blodårerne ud af armen på mig selv, hvis DMI én gang til laver “Sagde vi regn? Haha, nå ok. Our bad. Vi mente høj luftfugtighed” på mig. 

*Er jeg rystet i min grundvold over, hvor meget éns cyklus går amok i takt med, at man bliver ældre. I dag har jeg f.eks. så meget vand i kroppen, at jeg ikke kan få mine øreringe i #NextLevel

*Var jeg forleden for første gang i en af de vaskehaller, hvor man skal blive siddende i bilen, mens den kører igennem. Hvorfor er der ingen, der har sagt, at man bliver både sø- og køresyg af det?!

*Fik jeg af min yndlingskammerat tilsendt et spaophold, mom-edition, i form af et Ole Henriksen “Hyggekit”, og nu kan jeg ikke gå tilbage. Sidst jeg brugte OH, var jeg.. hvad? 22? og i den alder gør huden jo, hvad man beder den om, selvom man vasker den i sulfo og smører den med motorolie. 40+? Not so much. Min hud opfører sig nu to gange om dagen sådan her:

I øvrigt:

*vil jeg gerne vide, om det *er* farligt at stirre direkte ind i pæren på en lommelygte, eller om det bare er noget, forældre siger for at slippe for at blive blændet i tide og utide?

*så jeg for et par uger siden carpool karaoke med Celine Dion og bagefter gik jeg en tur i kommentarfeltet, og der er INGEN, der hader hende. Ingen. Ikke én. Det er en præstation på linje med at gro vinger og flyve. 

*elsker jeg, når Frida med al selvsikkerhed i verden fortæller, at hun glæder sig til at besøge Engel & Pære (Inge og Per), og at hun skal bede om at være iført sin yndlings-t-shirt med en stiktus på maven. Kaktusser kommer herfra aldrig til at hedde andet.

*har jeg købt hendes fødselsdagsgave, og jeg glæder mig mere end hun gør, til hun pakker den op:

*er jeg igang med at arrangere et førstehjælpskursus for familier i lokalområdet. Hvis andre kan bruge ideen, så planlægger vi et 4 timers arrangement, hvor de to første timer er for børnene (med forældre), hvor vi bl.a. skal snakke om, hvad man gør, hvis en bedsteforælder falder om, mens de sidste to timer er genopfriskning af hjertemassage osv. for voksne. Røde Kors har instruktører, der tager ud lokalt, og hvis ikke man skal bruge et kursusbevis, er det væsentligt billigere end de priser, man kan finde på nettet. Jeg håber, vi får det stablet på benene. 

*har jeg brug for, at nogen forklarer mig, hvorfor det hedder EfterRETningstjenesten? What’s with the trykforDELing, guys?

*vil jeg gerne vide, hvor støv kommer fra. Nej, seriøst – hvorfra? Jeg fjerner det med meget jævne mellemrum, og alligevel når jeg kun lige at vende mig om, før det er der igen. Det er jo ikke fordi, der er tale om havepartikler eller nullermænd fra tøj. Hvor. Kommer. Det. Fra?

*vil jeg gerne tage den her på forkant, i tilfælde af, at der i fremtiden kommer en serie, der når GoT-agtige højder: Når vi har en serie, som 90% af verden ser, og de enkelte afsnit bliver lagt op på bestemte dage, så bliver det et langt liv, hvis du forventer, at hele internettet holder mund og venter på, at du catcher op. Vi er enige om, at folk er røvhuller, hvis de uopfordret sender en fællesmail ud til hele arbejdspladsen med en spoiler af det samlede plot, men du *har* ikke noget, du skal-skal på Instagram, så her synes jeg, vi vedtager, at al færdsel sker på eget ansvar. 

*brækker jeg midt over af irritation, næste gang jeg i Mads & Monopolet hører “Du ved jo heller ikke, om de har et åbent ægteskab” hånligt fremført som argument for ikke at fortælle sin kollega, at man har set hans kone knalde pedellen. Den her går ud til alle deltagere på A-holdet: Hvis kollegaen og konen har et åbent ægteskab, så SKER DER IKKE NOGET VED AT FORTÆLLE DET!! 

*delte jeg et link til min nye favoritstandup’er på fb, og der var én, der klikkede på det. Jeg er misforstået af min samtid. (Det er her, hvis nogle af jer skulle have bedre smag end mine venner)

*vil jeg gerne, ganske uopfordret, komme med et kæmpe s/o til de oversættere, der acer deres job. De er i sandhed the unsung heroes, for bøger som Stillidsen og Alt det lys, vi ikke ser, kunne med lethed forvandles til sprogmæssige blodbad, hvis de kom i hænderne på amatører. 

*er bog-listen (- apropos..) opdateret med følgende:

Den første, De tolv og Spejlbyen – Justin Cronin

Jeg fik anbefalet denne trilogi af en følger på Instagram, og Oh. My. God. 

Jeg blev færdig med den sidste i aftes, og havde med vilje gemt de sidste 100 sider, fordi det er en af de historier, som man har brug for at læse færdig, når skyggerne bliver lange og verden er faldet til ro. Efter små 3000 sider føles persongalleriet som gode venner, og universet næsten selvoplevet.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det præcis er, der gør bøgerne så gode, for hver for sig er enkeltelementerne glimrende, men uden at være ekstraordinære. Sproget er smukt, historien er troværdig og grusom, den religiøse parallel er underspillet nok til, at man ikke føler sig talt ned til, og personerne er fyldige og tegnet i alle nuancer af gråt. Men der er en form for 6. element, der gør kombinationen fuldstændig formidabel; en slags æterisk kvalitet, der hele vejen igennem tilføjer et lag af blå, luftig melankoli, selv i de passager, der er virkelig, virkelig spændende. 

Min eneste lille bitte anke er, at jeg synes, oversætteren har sjusket i den sidste af bøgerne. Der er for mange fodfejl med forkerte endelser, engelsk syntaks osv. og så måtte jeg tage 4 stesolid og en whiskey på hver af de ca. 600 steder, hvor der stod, at en af hovedpersoner “talte i tegnsprog” og “sagde det med tegnsprog”. Vi siger det med blomster, men vi taler på tegnsprog. På. Ligesom vi siger tingene PÅ norsk, PÅ svensk og PÅ fransk.

Men det er ikke forfatterens skyld, og bortset fra det, er det her nogle af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst.

I øvrigt:

*Har Frida besluttet, at hun kan stave. Hvilket selvfølg er dejligt, og skønt med et barn med gå-på mod og alt det der, men det betyder, at vi 16 gange om dagen har den her samtale: 

Frida: Jeg er sulten. Prøv at gætte, hvad jeg gerne vil have? Det starter med P.

Mig: Pære?

F: Nej. 

M: Pizza?

F: Nej. 

M: Pasta?

F: Nej.

M: Så ved jeg det ikke.

F: Banan!

M: … ? – men det starter jo ikke med P, Frida?

F: JO! DET GØR!! 

Prøv at gætte, hvad jeg gerne vil have? Det starter med v. 

*Har jeg det sådan her med Arya’s sexscene i GOT:

*Pjækker vi på fredag og tager i Lego-house, og Anton kan *næsten* ikke være i sig selv af spænding. Frida kopi-glæder sig bare, uden at være helt sikker på, hvad hun glæder sig til. 

*Ser jeg uforholdsmæssigt mange Yoggi-kartoner ligge rundt omkring og flyde. Som i: I hvert fald 10 over de sidste to uger. Hvad sker der? Er der et yoghurt-prank igang, jeg ikke har hørt om? Eller er det nutidens version af ‘her sælges stoffer’, fordi der ikke længere findes telefonledninger at hænge sko omkring?

*Blev stakkel Anton ramt af bræksyge i påsken, og jeg troede, mit hjerte skulle knække i to, da vi klokken et om natten stod på badeværelset, og han, tynd, skælvende og hvid som et lagen, kvækkede: “Mor, jeg kan stadigvæk sagtens fiske med morfar i morgen!” Ej, men. Min bedste Anton. 

*Er jeg fuldstændig hypnotiseret af sproget i den her artikel. 

*Havde vi en skøn påskeferie, men 11 dage med mine søde børn, der står op klokken 5 og sover kl. 21.30, og som gerne vil have legeaftaler og være udenfor 24-7, har fået mig til at beslutte, at vi tager en uge til Aarhus til sommer. Vi skal lige se nogle andre vægge, mennesker og haver, hvis mor ikke selv skal ringe til kommunen. 

*Har jeg flækket min mund i den ene side, og med fare for at spoile, så bliver det nu meget tydeligt, at Heath Ledgers Joker-vansiringer i The Dark Knight var make-up, for jeg kan ikke bide over noget, der er højere end kiks, jeg griner kun i den ene side, og stadig river jeg det op 600 gange om dagen. Det gør. Så. Ondt. 

*Lærte jeg forleden, at det er ægte, rigtige mennesker, der kører biler op på de der to-lags-transportvogne, jeg får angst og trust-issues af at køre bagved på motorvejen. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det er nu på Top 3-listen over jobs, jeg hellere ville flække begge skinneben end at have. 

*Vil jeg ikke udelukke, at det er mig, men jeg har det sådan her med folk på internettet for tiden:

*Har jeg nu hørt 65 episoder af podcasten My Favorite Murder, og der er flat out tale om afhængighed. Fordi jeg lige føler mig lidt public service-agtig, og selv har været på grådens rand af taknemmelighed, siden en ung mand lærte mig, hvordan man afspiller podcasts i rækkefølge, får I guiden her. Helt uden at have spurgt. #HouseOfService (Og det er ikke nødvendigt at abonnere på podcasten for at gøre det – det kræver bare, at man henter ét afsnit, så det ligger i biblioteket, men når først indstillingen er lavet, afspiller den også i rækkefølge i takt med, at man streamer, selvom man ikke henter episoderne ned og gemmer dem):

Vælg ‘Bibliotek -> 3 prikker – > Indstillinger -> Afspil i rækkefølge

I øvrigt:

*spekulerer jeg på, om vi nogensinde fandt ud af, om Beyoncés lemonade-koncentrat var reelt, eller om det bare var et PR-stunt, der skulle give Jay-Z’s bad-boy image kunstigt åndedræt og redde hans karriere?

*var jeg meget i tvivl om, om jeg skulle poste det sidste indlæg, fordi det en lille smule føltes som om, jeg udleverede Frida. Men I var – som sædvanligt – awesome, og jeg har forstået noget, jeg ikke ville være nået frem til, hvis ikke jeg havde skrevet indlægget. Jeg er glad for, jeg gjorde det. 

*har jeg så hidsige Rami Malek abstinenser, at jeg nappede første sæson af Mr. Robot på HBO. Og nogen i PR skal fyres, for det må være årets mest røvsyge serietitel – men den var super cool. Meget Trainspotting, tech-version. Den blev dog desværre for cyboid til mig i sæson 2, men første sæson holder. 

*hører jeg muligvis for meget My Favorit Murder (haha – #NoSuchThing), men jeg kørte forleden forbi en byggeplads en meget tidlig morgen, og det slog mig, at det absurd skarpe lys, der er den slags steder, når det er mørkt, er den mest øksemorder-agtige belysning overhovedet.

*forstår jeg ikke de bilister, der bare er helt A-okay med at køre 2 meter bag en lastbil på motorvejen. Du kører 130 km/t og kan ikke se vejen. How are you ok with that!?

*er jeg for tiden voldsomt plaget af spam-opkald. Jeg har diverse filtre instaleret, men det er som om, de altid ender med at finde veje omkring det alligevel. I går var der én, der var særlig insisterende, og til sidst rev jeg røret af (jeg ved godt, at det teknisk set ikke er det, vi gør med iPhones, men ‘besvarede opkaldet’ dækker ikke helt her) og brølede: “HVAD!!!?!” ned i det. Det var Jørgen fra Udbetaling Danmark, der bare lige ville tjekke op på noget, så jeg kunne få nogle penge.

*var Frida til gymnastikopvisning i weekenden, hvilket jeg imødeså med en vis spænding. Ikke kun fordi jeg stadig er traumatiseret af min 2015-oplevelse, hvor jeg måtte bære en panisk skrigende Anton ud, allerede inden indmarchen, men også fordi de små gymnaster var blevet indskærpet, at “pigerne skal have opsat hår”. Og ligeså meget jeg hader at have løst hår, ligeså inderligt hader Frida at have hestehale. 

*gik det så fint, så fint, og jeg måtte trække på smilebåndet, da hun på vej af gulvet gik forbi mig, pegede stift på hestehalen og hvislede: “Den skal ud. NU!!”

*gav og fik jeg 8 oprigtige knus dernede, og hilste på omkring 50 mennesker – jeg kendte ingen af dem, da vi flyttede herned for 7 år siden. Det skal jeg lige huske, næste gang jeg drukner i selvmedlidenhed over, at vi INGEN kender i den her by. 

*fortalte Frida mig forleden morgen, at mormor og morfar har fået ‘påskeniljer’ i haven, and I’m here for it. 

*skal jeg bede Apple om at skrue lidt ned for sine meget insisterende password-autosuggestions, når man for 179.483 gang skal på netbank. Nej. Tak.

*ved jeg godt, at der går lige præcis 20 minutter fra jeg har postet det her, til en tech-wizz fortæller mig, at ovenstående skyldes noget, jeg selv har glemt at slå fra. 

*tænker jeg på, hvem det er, der udbryder: “Det lyder som en super ide!” når deres børn på 5 år kommer og siger, at de vil have en You Tube kanal. Nej, virkelig. Hvem?

*var jeg forleden i Matas, og den mandlige ekspedient spurgte medfølende, om ikke jeg ville prøve en øjencreme, de havde på bud, som var “ekstra god til sorte rande og hævede øjenomgivelser?”

I øvrigt:

*fik jeg serveret en kyllingesalat med æg i forleden. Er jeg den eneste, der finder det en lille smule perverst? #MorOgBarnSalat

*ELSKER Frida at se de der skrækkelige YouTube videoer, hvor hele Kina og den samlede Østblok klæder sig ud og falskt og fuldstændig frygtløst synger soundtracket til Frost på det mest ubehjælpsomme engelsk, jeg nogensinde mindes af have hørt. Jeg er med på, at internettet er nyt på de kanter, men de har vel dog trods alt haft toner? Noder? Musik?

*var jeg hjemme med Frida forleden, og det er stadig noget af det, jeg har det sværest med i mit job; at når jeg eller børnene er syg(e), så ved jeg PRÆCIS hvem der med stor sandsynlighed sidder uden tolk, og hvad de går glip af. Det er hæsligt. 

*trippede jeg i sidste uge nervøst rundt ved vinduerne og kastede lange blikke op ad vejen, lige fra vi stod op til vi kørte. Ikke fordi jeg ventede en sømand hjem fra de syv verdenshave, men fordi det var den dag, skraldemændene skulle komme og tømme papir- og genbrugsspand, og min angst for at misse dem er muligvis den mest deprimerende voksenreaktion, jeg endnu er stødt på. 

*har jeg brug for, at vi med øjeblikkelig varsel stopper med at bruge ordet “Momtrepreneur”.

*og nu vi alligevel roder rundt i sprogkassen: Vidste I, at det fænomen, der om aftenen hedder ‘skumringen’ hedder ‘dæmringen’ om morgenen? Jeg ELSKER ord!

*undrer det mig egentlig lidt, at man endnu ikke har set nogle rabiate dyreaktivister hidse sig op over den indlysende mangel på nærvær, når hundeejere går tur med hunden i den ene hånd og mobilen i den anden. 

*er jeg stadig ikke for gammel til at blive en lille smule excited, når DMI melder sne i løbet af natten. 

*eller til at blive skuffet, når vi så bare står op til regn on the rocks.

*er dét at bo og samtale med en 3-årig lidt som at bo med en af de troldmænd fra eventyrfilmene, der siger underlige ting, fuldstændig ude af kontekst. Bare med den ret afgørende forskel, at bemeldte troldmænd sjældent får et anfald i 3 etaper, hvis man ikke lige kan hive et svar ud af hovedet på spørgsmål som: “Hvem er vores egern egentlig, mor?” (vi har aldrig haft – eller set – et egern)  eller “Hvor er huset?” (Og troldmænd og torturbødler kan bare pakke sammen. Efter i 10 minutter at have forsøgt at stille opklarende spørgsmål a la “Hvad for et hus?” “Vores hus?” “Er det noget, du har set i børnehaven” for bare at blive mødt af en gradvist mere og mere hysterisk gentagelse af det oprindelige spørgsmål, har man lyst til at kravle sammen i hjørnet i katatonisk fosterstilling og skrige: “HVAD ER DET FOR ET HUS, DU SNAKKER OM!?!”)

(Men man gør det selvfølgelig ikke, vel?)

(Mest fordi hjørnet allerede er optaget af rasende 3-årig).

*hører jeg den her på repeat for tiden:

I øvrigt:

*har jeg i dag været til opfølgende kontrol hos tandlægen med Frida, fordi hun i fredags faldt af en bænk og tog fra med fortænderne, og uanset hvor optimistiske, vi alle sammen forsøger at være, så er det et spørgsmål om uger mere end om måneder, før de falder ud. Selvom det bare er tænder, og det ikke er de blivende, så kan jeg næsten ikke bære tanken om, at hun de næste 3 år kommer til at gå rundt med et kæmpehul, lige midt i stakittet. 

*er jeg begyndt at øve mig i at huske, at karma nok skal få styr på tingene, når folk opfører sig som idioter. Bl.a. fordi jeg har bemærket, at det sker, når jeg selv har været et røvhul.

*holder det dog ind i mellem en *liiiiille* smule hårdt, fordi jeg næsten ikke kan sove ved tanken om, at folk bare går rundt og tror, at deres opførsel er ok, indtil karma endelig svinger pisken. 

*har min hjerne derfor hjælpsom tilbudt Gloria Estefan som en slags musikalsk reminder, og jeg er ved at blive bims #KarmaIsGonnaGetYou

*slog jeg min søsters fortænder ud, da hun var 4.

*har jeg slugt “Addicted to food” på Netflix på 3 dage, og vil gerne vide, hvorfor vi skal spises af med én sæson, Oprah?

*elsker jeg at leve i en tid, hvor man, når man savner en funktion i en app, kan skrive til dem, der har udviklet den, og forespørge på, om ikke funktionen kan lægges ind i en fremtidig version. Og særligt når svaret så er positivt. (Var ved at få spat af, at man ikke i biblioteksapp’en kan se, hvad nummer i rækken en bog er i en serie. Hvilket er det hvideste i-landsproblem, et menneske nogensinde har haft.) (-men stadig)

*sprang pærerne i mine lamper i garagen sidste lørdag, og meget M2019-agtigt, satte jeg et par energibesparende af slagsen i i stedet. Men efter i en uge at have famlet mig rædselsslagen igennem horder af ulve og øksemordere, når jeg skal ud med affaldsposen, må miljøet bare lige klare sig selv i denne omgang: Jeg skal bede om to af de pærer, man sætter i stadionspots.

*er jeg på jagt efter et sengetæppe til Fridas seng, hvilket har vist sig at være en næsten umuligt opgave. I mellemtiden er jeg rystet i min grundvold over, at man, helt stille og roligt, kan købe sengetæpper til børn på 2-3 år, til lige knap 1000 kr.

*synes jeg måske lidt, at vi får de nyheder, vi fortjener, når nej’et til Brexit-aftalen efter 1 time får vristet den gule BREAKING!-bjælke ud af hænderne, fordi den skal sættes på noget med håndbold.

*værsgo: