Kategori: I øvrigt/Siden sidst/Top 5/lister

I øvrigt:

*vil jeg gerne vide, om vi snart er færdige med at hælde karry i kolde retter? Jeg får ondt i tænderne af det. 

*har jeg meget få aversioner af de uforklarlige i livet. Fedtkugler med fuglefrø i er én af dem, så jeg vil gerne bede om en Emmy for min præstation i tirsdags, da Anton med en mine, som var det den hellige gral, overrakte mig resultatet af denne uges kreative indsats skolen. 

Min reaktion udenpå:

Min reaktion indeni:

*er det *bare* fint, at vi har ferie nu, for de sidste tre dage har Frida smidt sig i den omvendte søstjerne og brølet ned i gulvbrædderne: “JEG ER TRÆT!! JEG VIL I SENG!!” Hvilket sådan set er fint nok, hvis bare klokken ikke havde været 16. 

*skulle jeg sidste søndag læse en mail højt for familien, som bl.a. omhandlede julemad til oldeforældrene, og i stedet for at læse “og nyde Anettes andelår” – som der stod – læste jeg med høj og klar stemme “og nyde Anettes inderlår”. Man skal betragte sig selv som heldig, hvis man får mig som tolk.

*og apropos sidstnævnte tolkede jeg forleden i et køkken, hvor jeg både formåede at lægge røven op i en håndvask med påmonteret vandhane med sensor OG at smide en metalske i papircontaineren. Den gode tolk er en diskret tolk.

*siger jeg “praised be” uforholdsmæssigt mange gange dagligt for et menneske, der ikke har døbt sine børn. 

*har jeg i formiddag købt ind på den måde, hvor man tror, man ALDRIG vil få behov for at handle igen.

*gik der lige præcis fire minutter fra jeg kom hjem, til jeg opdagede det næste, jeg manglede.

*skal jeg bede skoler og institutioner om at stoppe med at være så effektive, at de afmonterer julen, inden de går på juleferie. Det er deprimerende.

Har jeg fundet den Blossa-gløgg, jeg fik anbefalet i sidste uges kommentarfeltet i en hvid version, og:

God weekend. 

I øvrigt:

-Er jeg til min egen rædsel og forfærdelse gået lidt kold i gløgg.

-Har jeg brug for at I straks sender mig jeres bedste opskrift på hvid gløgg/glühwein/noget-andet-voksent. 

-Havde jeg i går planlagt, at nissen skulle tegne sorte næser på os alle tre, og da Frida for tiden sover som vinden blæser, sneg jeg mig til at gøre det, da jeg alligevel var oppe kl. 2:15. 

-Viser det sig, at teatersminke *ikke* er pude-fast. 

-Læser Anton heldigvis endnu ikke så flydende, at han undrede sig over, hvor i nissebrevet  “I dag har jeg drillet med noget, I endnu ikke har opdaget, hahaha” stod.

-Var i dag dermed (endnu) en af de dage, hvor det came in handy, at jeg altid har lidt palietter og sølvstjerner til at stå.

-Får jeg aldrig de sidste stjerner op af Fridas vinterstøvler.

-Har jeg de sidste uger set opslag på fb fra privatpersoner, der har laver give-away’s med julekurve etc. til ‘værdigt trængende’ hvor de i opslaget skriver: “Skriv i kommentarfeltet, hvorfor jeg skal vælge dig.” Er det bare mig, der synes, det er lidt ulækkert?

-Hørte vi forleden Chandelier med Sia, og Anton spurgte, oprigtigt bekymret, om “hun ikke får ondt i halsen af det der, mor?” Det griner jeg stadig af. 

-Skal jeg have fundet en anden forældre-stil, til når vi øver at cykle ude i verden. Anton er – stadig – ikke trafiksikker, og jeg bliver så bekymret, at jeg kommer til at råbe, når han for 600. gang på en cykeltur lige skal køre zig zag over striberne.

-Ved jeg godt, at det er kontraproduktivt ad helvede til. 

-Svarede han forleden på mit spørgsmål: “VED DU, HVAD DER KAN SKE, HVIS DU BLIVER KØRT OVER?!” “Ja. Så kommer man derover på græsplænen,  hvor ens mor sætter lego til én ved siden af stenen med navn på” og hvis nogen vil mig noget, ligger jeg stadig i hjørnet i fosterstilling og hulker. 

-Kommer mine svar på kommentarer i disse dage lidt i stimer, for jeg har været så heldig at få tilsendt et par korrektur-opgaver, som jeg sidder med om aftenen. 

-Skal jeg til julefrokost i aften, og jeg glæder mig.

I øvrigt:

*Bliver dette et kort, lille indlæg, for vi har været syge, både samtidig og på skift, siden i søndags, og min hjerne fungerer ikke længere. Det må godt stoppe nu.

*Kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg skal give Anton i julegave.

*Spekulerer jeg lidt over, hvad der egentlig blev af Tina Turner?

*Har jeg fundet en barnepige, og lagt datoer i min kalender en aften i måneden fra januar  og frem til sommerferien, hvor hun kommer, og jeg kan gøre *lige* hvad der passer mig. 

*Var jeg til forældremøde i sidste uge, og ved nu, at vi forventer, at Anton er færdig i taleklassen til sommerferien.

*Bagte jeg forleden så aggressivt, at jeg ødelagde min kagerulle. 

*Er listen med boganbefalinger opdateret med følgende:

Kære Zoe Ukhona – Pelle Hvenegaard

Denne bog er simpelthen så fin og ærlig. I en enkelt sætning er det historien om at adoptere et barn, men jeg synes, den er meget andet end det. Fortællingen giver et kig ind i en verden, som mange af os nok ikke ved så meget om. En verden, hvor det 100% er andre mennesker, der afgør, om man får lov at blive forældre, og når man læser historien, er der virkelig mange ting, man undrer sig over. 

Pelle Hvenegaard er en usædvanlig god fortæller – jamen, undskyld. Han er selv inde på, at offentligheden måske har et lidt fladt billede af ham pga. de roller og værtsopgaver, han har påtaget sig – og jeg blev både rørt og klogere af at læse bogen. 

Kastanjemanden – Søren Sveistrup

Uden at vide det tror jeg, at denne bog er startet med, at nogen har diskuteret det perfekte mord, og en eller anden har sagt: “Tænk, hvis (fjernet-af-spoiler-censur) Ville det ikke være vanvittigt?!”

Jeg *slugte* den. De første 50 sider er ikke nær så flydende, som resten af bogen, og der sniger sig også en enkelt krimi-kliche i form af ude-af-kontakt-med-sine-følelser betjent ind i historien, men hænger man på, skifter den fra første til femte gear i ét hug. Masser af plottwists undervejs, og i det hele taget bare en solid, velkomponeret krimi, som stadig er så let læst, at man kan nappe 5 sider hist og 10 sider pist, uden at tabe overblikket. Tusind stjerner herfra.

Dødens Instrumenter – Cassandra Clare (Bind 1-6)

Her skal man starte med at beslutte sig for, om man gider genren eller ej. For – indrømmet – der er steder, hvor det bliver lidt ungt. Hvis man skal sammenligne, tror jeg somme tider, at Rowlings geni-streg var at skrive til børn, og samtidig betydningslade teksten, så man også som voksen er underholdt. Ungdomsgenren er svær, fordi man ikke kan benytte sig af samme fortælle-tricks, som til børn, men stadig ikke kan være lige så subtil, som når man skriver til voksne. 

Men når det er sagt, så er der små 4000 sider her at kaste sig over, som til fulde opfylder kravet om at underholde. Der er vampyrer, varulve og feer, der er blodfejder og kærlighed, og der er skurke, helte og humor. Hvis man kunne lide Tealing-trilogien og Hunger Games, er det bare at gå i gang. 

I øvrigt:

• Er Frida begyndt at bede om lov til at sætte sig ud i bilen om morgenen, så SNART hun har fået tøj på og børstet tænder. Så sidder hun dér. Hvis nogle af mine læsere arbejder med psykologisk krigsførelse, er det en strategi, jeg varmt kan anbefale. #Stress

• Har jeg i et par uger glemt at købe en ny pære til min lampe i soveværelset, som er sådan én, der kan dæmpes, og som derfor kræver en særlig pære. De er ret dyre, og jeg har været voldsomt irriteret over, at den nuværende allerede er sprunget, for den burde kunne holde 17-18 år endnu. Onsdag var jeg forbi Bauhaus, og da jeg betalte for den nye pære, bad jeg ekspedienten om bare at smide den gamle ud. Vel hjemme skruede jeg den nye pære i – og lampen duede stadig ikke. Min irritation over den defekte pære fordoblede sig ti-fold på ét sekund, og jeg var allerede ved at blive hysterisk over, at jeg med garanti ikke ville kunne finde bon’en på lampen, da jeg kom til at kigge ned. På stikket. Som lå på en meget arrogant måde ved siden af stikdåsen. Nogle gange er jeg min egen værste fjende.

• Vil jeg godt være den, der siger, at hvis man er nødt til at skrive “Ironi kan forekomme” efter en tekst, man skriver, så har man ikke gjort sit arbejde godt nok.

• Fik jeg forleden så vanvittig lyst til et trekornsbrød, at jeg gav efter og købte et, og for en gang skyld smagte den virkelige vare lige så godt, som den havde gjort i cravings-tankerne.

• Har Anton fødselsdag på søndag, og da barnet ikke kan lide lagkage, har jeg besluttet at lave noget andet i stedet. Valget er faldet på en Oreo-kage, som ser så god ud, at jeg nærmest på forhånd kan sige, at det er en dårlig ide #RundErOgsåEnForm

• Bliver ugens M2018-indlæg derfor muligvis en dag forsinket.

• Fik jeg forleden anbefalet at se Joe Rogans to stand up shows på Netflix, og den anbefaling skynder jeg mig hermed at give videre. Han er sjov!

• Elsker jeg, når virksomheder og nyhedskanaler ansætter SoMe medarbejdere, der kan deres kram. Som f.eks. dem på P3, der har svaret på kommentarer under radiokanalens opslag med filmen om ‘Britta – den omvendte Robin Hood’.

• Og dem, som arbejder hos Burger King: 

• Bliver jeg apropos Britta nødt til at spørge, hvem der har rådgivet hendes døtre til at stå frem med “deres side af historien”?

• Sidder jeg lige og kommer til at tænke på, om vedkommende måske glemte at afslutte opfordringen med “Ironi kan forekomme”?

I øvrigt:

• Var Anton i sidste uge til sin første bælteprøve i Taekwondo, og jeg bliver i den forbindelse nødt til at spørge, hvordan andre forældre bærer sig ad med ikke at græde ved sådan lejligheder? Det virker lidt mærkeligt at stå med øjnene spærret-HELT-op-så-overfladespændingen-ikke-brister, når de 30 andre fremmødte voksne bare smiler og klapper, helt afslappet.
• (Havde morfar dog påfaldende travlt med noget i tasken. I’m just saying…)
• Råbte Frida i går: “Mor, jeg ELSKER bare strømpebukser!!” Hvordan kan hun være mit biologiske barn?
• Ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg mener om, at Kim Wall-sagen skal laves til en tv-serie. Hendes forældre har givet lov, men.. #TooSoon?
• Har jeg altid prøvet at praktisere, at vi herhjemme ikke truer mere end højest nødvendigt, og kun med sanktioner i den milde ende. Derfor blev jeg nærmest stolt, da Anton, dirrende af raseri, i morges brølede efter Frida: “HVIS IKKE DU STOPPER *LIGE* NU – SÅ TAGER JEG DINE STILLETTER PÅ!!!!”
• Undrer det mig, at ingen længere lugter af hvidløg. Var det ikke virkelig en ting i midt-halvfemserne?
• Vil Anton forfærdelig gerne have en kagemand til sin fødselsdag. Problemet er bare, at han ikke rigtig kan lide de kage-typer, man normalt laver kagemand af. Til gengæld elsker han, inderligt og hengivent, Dagmartærter. Inden I bruger tid på at google: Det kan man ikke få. Men hvis ikke man spiller, så vinder man ikke, så jeg ringede til bageren i den lokale Bilka, og kæmpe skud ud Torben, der lød som en, der måske selv havde en Anton, som brummede: “Det finder vi ud af”. Dagmartærtekagemand coming up.
• Fik jeg forleden den tanke, at Nicholas Cage og Chad Kroeger ligner hinanden, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op med den konstatering.
• Blev jeg i går ringet op af Nikolaj fra Det Faglige Hus, der havde “et smaddergodt tilbud til dig, Linda!”
• Har jeg lige slugt de første 5 afsnit af A Discovery Of Witches og jeg kan lige så godt sige det, som det er: Hvis ikke jeg får en vampyr i julegave, bliver jeg sur.

I øvrigt:

• Vil jeg gerne vide, hvordan nogle mennesker kan klippe deres hæk så sociopat-agtigt jævnt? Jeg er ved at have et par års rutine, og min ligner, post-klipning, stadig pandehår, jeg har trimmet med en neglesaks.
• Har Frida for alvor opdaget Frozen, og jeg kan mærke, at jeg – igen – bliver helt uproportionalt irriteret over, at ingen kommenterer på, hvad Elsa laver på det skide slot, hun bygger af sne. Holder kæft og er pæn, eller hvad, Disney?
• Ville jeg virkelig, virkelig ønske, at der snart kom en funktion på køb/salgs-siderne, hvor man som sælger fik lov at rate købere. Ja. Jeg snakker til jer, der stiller 600 spørgsmål, for så bare at leave me on read.
• Har jeg for nyligt overværet en mand skrive på en tavle, og hver gang han skrev X, 9 og O startede han nedefra. Jeg håber, vi alle kan være enige om, at det er forkert?
• Sidder jeg lige nu og spekulerer på, om jeg starter en ny toiletpapirs-gate #AltidUdad
• Tømte jeg forleden min vaskepulver og min skyllemiddel på samme tid, og det var nærmest dagens højdepunkt. Så. Utrolig. Tilfredsstillende.
• Er temperaturen endelig, endelig, endelig faldet. Praised be.
• Har jeg taget hul på gløgg-sæsonen. Ja. Den bliver lang, og det er BARE skønt!
• Har jeg, i et forsøg på at gøre det muligt at træne med børnene, købt et sæt håndvægte til dem hver. De følger ikke takterne i musikken, og jeg kan ligeså godt sige allerede nu: Det bliver et problem.
• Har jeg nu endelig fået stukket kanter af rundt om hele min plæne, og det har jeg det sådan her med:

• Har Anton i dag haft første skoledag, og her er et billede af ham og af Frida, som har besluttet, at alt, hvad Anton gør – det gør vi (#ThereIsNoIInWe).

• Tænkte jeg, da jeg stod og bandt buket nummer to, at hendes temperament, vedholdenhed og usvigelige sikkerhed ift. hvad hun vil, muligvis somme tider giver mig grå hår. Men det bliver også det, der kommer til at betyde, at hun aldrig nogensinde bliver nogens dørmåtte, og den tanke gør mig så glad.

I øvrigt, sommer-edition:

• har jeg i dag været i Ribe med børnene. I 38 graders varme. Jeg kan ikke mere.

• har jeg ikke glemt de sidste 5 spørgsmål, der er kommet fra jer. Jeg skal bare lige have ro nok i hovedet til at kunne formulere noget, der hænger sammen.

• har jeg smadret mit haleben i en rutchebane i Tivoli Friheden i en grad, så jeg dårligt kan køre bil, og får et morfinlignende præparat til lige at tage toppen af smerten. Feeling old yet?

• elsker jeg, bortset fra det, at være i Tivoli. Ingen andre steder får man lov at se voksne mennesker med alle lag skrællet af, så man ved præcis, hvordan de så ud som børn.

• havde jeg forleden smidt et par badebukser i tasken til Anton, som jeg, da han fik dem på, kunne konstatere strammede lidt. Tjekkede størrelsen, da jeg lagde dem væk: 86/92*. De kaldte ham Tændstikken.

• har vi haft premiere på Fridas telt.

• ved jeg nu, at firmaet, der har bygget mit hus, har anlagt min græsplæne ovenpå alt det gamle byggeaffald – primært sten og beton – som ikke giver 2 fucks for almindelige teltpløkker.

• må andre før mig have haft det samme problem, for det viser sig, at man kan få noget, der hedder Tarzanpløkker, som er lavet af armeret stål. Så ja. Det er mig, der har flækket de tektoniske plader, and I’m not even sorry.

• ved jeg ikke, hvordan det er lykkes mig at overse det faktum, at den teltmæssige forskel på at vælte i seng med en promille på 16 kl. 03:12 på Roskilde, og at gå i seng, pinlig ædru, med to børn kl. 20 er varme og lys. Så. Meget. Lys.

• har jeg derfor søgt om patent på opfindelsen, der én gang for alle kommer til at løse mine økonomiske problemer: Et telt syet af mørklægningsgardiner. Selv tak.

• havde jeg glemt, at mine børn reagerer med hyperaktivitet på alle ændringer i de faste rutiner.

Stuen, kl. 19:30:

Teltet, kl 22:30:

• venter vi lige til næste år med at sove mere i telt.

*1-2 år.

I øvrigt:

• udtalte jeg i aftes sætningen: “Jeg gider simpelthen ikke synge for dig, hvis du bliver ved med at ligge og råbe “SILVAN!”, og på en måde siger det alt om, hvordan det er at være forælder.

• er jeg efterhånden ligeså indebrændt over de mennesker, jeg kender, der deler fb-opslag som “Denne person skylder dig en is” og så 16 random navne, som jeg var på de idiotiske dyreplakater med onkeljokes som “You used to call me on my sæl phone”.

• får Anton og Frida ind i mellem lov at vælge, hvad vi skal have til morgenmad. Forleden ville Frida gerne bestille pølsebrød og jordbærlagkage. Vi skal lige have fat i den store pegebog om ernæring.

• er jeg egentlig overrasket over, at Føtex får lov at slippe afsted med deres Føtæsk-reklamer. Det må være første gang i dette årtusinde, at en interesseorganisation for mennesker med en fysisk udfordring lader noget passere.

• vil jeg godt høre, om trenden med at række tunge, når vi tager billeder af os selv, snart er ved at være ovre? Ligesom med kønsdele er det meningen, at vi kun deler vores indre organer med de særligt udvalgte.

• har jeg fået et nyt trafik-tic. Når jeg er fanget bag en traktor eller en betonblander, og vi nærmer os en rundkørsel, kigger jeg, med en blanding af håb og desperation, på bilisterne, der nærmer sig rundkørselen fra de andre stikveje, mens min hjerne med Gandalfstemme råber: “FLY, YOU FOOLS!”. Det var sjovt de første to gange.

• vil jeg, i tilfælde af, at nogen hacker min mobil og dermed mine spillelister, bare lige nævne, at Anton og Frida er medbrugere, og bærer det fulde ansvar for, at Top 3 lige nu er Turn down for what, Dragostea Din Tel og Ol’ McDonald had a farm.

• elsker Frida spegepølse og leverpostej, og særligt om morgenen, og jeg forstår ikke, at hun er biologisk beslægtet med mig. Lugten af våd leverpostej, når jeg skyller kniven af, kan nærmest gøre mig psykisk syg.

• har Anton fået et nyt spil til iPad’en, som hedder Sandbox. Det er en elektronisk version af de tegninger, vi andre lavede som børn, hvor motivet består af firkanter med tal i, og man så skal male alle 1’erne grønne, 2’erne gule osv. Hver aften laver vi en sammen, og det er rigtig hyggeligt – indtil Anton begynder at ændre på farverne og indstiller pastelfarvede mesterværker til at have store plamager af postkasserødt og koboltblå, og jeg må støtter mit barns kreative proces med sådan nogle hænder her:

• var jeg i sidste uge så heldig at få foræret 5 billetter til Tivoli Friheden af en tidligere kollega. Vi skulle afsted i går, tirsdag, og mandag tænkte jeg derfor, at jeg hellere lige måtte pakke tasker og finde billetten frem, så vi var klar til afgang, når vi stod op. Klip til scenen, hvor jeg løber panikslagent rundt, fordi billetten – som har en værdi af 1500 kr – er væk. Væk-væk. Jeg var allerede i hovedet ved at formulere en mail til Mads & Monopolet, fordi jeg i min rædsel både havde glemt, at 1) de holder ferie, og at 2) det ikke var lørdag, ift. hvad fanden jeg skulle gøre. Én ting var at skulle aflyse turen for os selv, men noget andet var de 3 andre, vi havde inviteret med – for hvem skal nu betale, som de synger i forsamlingshusene i Jylland til 60 års fødselsdage. Efter febrilsk gennembladring af alt mit interiør, kom jeg i tanke om en stak vandfarve-malerier, børnene havde lavet, som jeg havde smidt ud (#ChristIsWatching), hvorunder jeg med sikkerhed vidste, at billletten lå. Det var lange 20 meter ud i skraldespanden med poser om hænderne og meget fokuseret bøn til de højere magter om at lave noget kosmisk fiksfakseri, så spanden var blevet tømt før, og ikke efter, jeg havde smidt dem ud. Katolikkerne viser sig at have ret i, at anger gør hele forskellen: Billetten var der, og jeg har nu lejet en Box-it container til alle de tegninger, jeg har lovet Forsynet aldrig mere at smide ud.

• tror jeg, at vi pga. ferien er alene hjemme på bloggen i disse dage, så hvis der er noget, I godt kunne tænke jer at læse om (hvis der nu f.eks. er nye med ombord, der ikke lige magter at læse 10 år tilbage), så er I velkomne til at skrive det i kommentarfeltet.

I øvrigt:

• bliver jeg nødt til at springe ud af varmeskabet og indrømme, at jeg er kuldemenneske. (Man fylder bare selv ind med Snedronning-jokes.) Jeg bliver S.Å indebrændt, når temperaturen kravler over 33 grader.

• kan mit system slet ikke finde ud af, at vi ikke har sommerferie fra på mandag-ish. Vores køleskab giver nærmest ekko, når man åbner det, fordi “det kan ikke betale sig at købe ind til madpakker; vi går jo på ferie lige om lidt.” Haha. Ha. Der er 6 uger til, så du kan bare komme igang, Linda Abildgren.

• er Anton på lørdag inviteret til fødselsdag fra kl. 11:30 til 16:00, og jeg kan ikke finde ud af, om de forældre er absurd overskudsramte eller i bekymrende grad har undervurderet situationen.

• er jeg så småt begyndt at lave ide-katalog til vores sommerferie. Vi gentager succes’en fra sidste år, og laver én tur om ugen, mens vi resten af tiden skal hygge herhjemme. Jeg har fundet de FINESTE tusser, der kan tegne på sten, (som amazon.uk havde på bud) (jeg går min økonomiske død i møde, når Brexit træder i kraft), som selvfølgelig skal kombineres med ture på stranden, og så har jeg ønsket mig et telt i fødselsdagsgave til Frida, som vi skal have slået op i haven #ulvebuffet.

• har jeg, apropos hygge, den sygeste børne-puttekrise i verden for tiden. Forståeligt nok er det for varmt til, at de kan lægges i seng til sædvanlig tid, men vi er nu oppe på, at det tager 2 timer at trække stikket, og at Anton sover så sent, at jeg ikke synes, det er i orden, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal løse det.

• har jeg fundet de fineste, mest perfekte og ualmindeligt smukke heksekort på Etsy, som er lavet af en amerikansk kunstner, og jeg har nu sat himmel og jord i bevægelse for at få dem tilvejebragt, fordi fragten koster 180 kroner. Og det var altså: 180 kroner. Jeg kan leje en båd og sejle over og hente dem selv for de penge.

• vil jeg gerne foreslå, at nogen opretter et kursus i brug af emojis til kommunikations-ansatte 50+, der har fået til opgave at skrive opslag på facebook. Smiley-der-græder-af-grin er ikke verdens mest oplagte emoji til et indlæg om antallet af tilskadekomne i trafikken, og nogen (- som ikke er mig) må forklare dem, at auberginen, abrikosen og de 3 dråber vand er reserveret til sexting.

• har vi fået et fuglebad, og er nu det ornitologiske svar på Hilton.

• har vi også fået myrer, og jeg har lyst til at flå min hud af i strimler. Hvordan – HVORDAN, spørger jeg!? – kan det ske alle de steder vi bor, når jeg er tæt-på-hysterisk med rengøring??

• er Antons græsallergi ved at tage pusten fra os alle sammen. Hold kæft, han er ramt, det stakkels barn.

• ser jeg The Handmaids Tale II, og fordi der kun kommer et nyt afsnit om ugen, bruger jeg 13 Reasons Why som fyld. Den er jeg vokset fra.

• har jeg læst Heksen af Camilla Läckberg. 700 sider på 4 dage. Den er god. Skrækkelig, men god.

• tror jeg, helt alvorligt, at kommentarfeltet her på bloggen kan bruges, hvis man på en uddannelse skal undervise i, hvad det modsatte af trolling er. Jeg er simpelthen så glad for, at I kommenterer, at I er så helt utrolig ordentlige og venlige, og at I er så gode at blive kloge på. TAK!

I øvrigt:

– bliver vi nødt til lige at vende, at autocorrect – når man fjumrer i forsøget på at skrive ‘der’ – hjælpsomt foreslår DDR. Wtf?

– vil jeg gerne vide, om andre end mig bliver lidt pinligt berørte, når de kommer til at tænde blinklyset i alt for god tid? Hej. Jeg hedder Linda. Jeg er ny i trafikken.

– købte jeg til mine søvn-averse børn lydbogen ‘Kaninen der så gerne ville sove’, og troede nærmest ikke mit eget held, da den hele to aftener så ud til at virke. Hvilket selvfølgelig førte til, at børnene hader den. Så nu sker der så det, at man omkring klokken halv otte kan høre mig stå og hvisle-råbe: “Og der skal være ro l.i.g.e NU – ellers tænder jeg for kaninhistorien!!” #ModerenDerSåGerneVilleTrue

– kan jeg tage fejl – men føles det ikke lidt som om, medierne næsten håber på en storkonflikt?

– vil jeg, al sarkasme til side, virkelig gerne vide, hvorfor vi ikke interesserer os mere for alle de unge sportsfolk, der falder om med hjertestop?

– kan jeg ikke finde ud af, om vi er pro eller con ulve i dk?

– forstår jeg ikke, hvorfor det altid er de samme modstandere i WordFeud, man får CWZXQQY-brikkerne imod 15 gange i træk. Der må sidde mennesker derude, der tror, jeg er begavet under gennemsnittet.

– er jeg blevet sygeligt besat af at se gamle youtube videoer med Bruno Mars, der danser. Ja. Jeg forstår det heller ikke. (Men seriøst: Tjek lige 2:30 inde i den her)

– Kan. Jeg. Ikke. Fatte. at brugerfladen på HBO skal være så elendig. Netflix har en ‘Skip intro’-funktion. Netflix får ’Set for nyligt’ til at virke. Omfg. Det eksisterer. Stjæl det dog!?

– er vi nået til det eneste tidspunk på året, hvor jeg hader at bo 10 meter fra en mark:

Actual footage af børnene og mig, da vi forlod huset i morges.
(PS. Næst efter Task Force må Hazmat Suit være det fedeste ord ever.)

– har jeg flere mennesker i mit liv, hvor kommunikationen for 90% vedkommende består af GIF’s.