Bog & Idé.

Jeg er begyndt at overveje, om jeg skal skrive en bog, der handler om at være alenemor.

I noget af al den fritid jeg har.

Sagen er den, at jeg ikke rigtigt kan finde mig selv i den litteratur, der allerede findes på markedet i denne kategori; mange af de kvinder der skriver og skrives om, er typisk i midten af 40’erne, og vælger insemination, fordi uret tikker så højt, at det overdøver alt andet.

Der er også en ret høj frekvens af au pairs i de bøger, jeg indtil videre er stødt på.

Uanset om man er blevet insemineret eller har valgt en alternativ løsning ift. at blive gravid, spekulerer jeg meget på, om andre af min slags også bliver mødt med forestillingen om, at vi har fået vores børn selv, fordi vi tror, at der ikke findes nogen, der vil have os. Om andre selvvalgte, enlige mødre også er blevet overrasket over ensomheden, kærligheden og det faktum, at singlehedsfølelsen primært ligger i ikke at være nogens førsteprioritet, og at den derfor meget uventet fortager sig, når man får et barn.

Stresssveder de også over, at det ikke er muligt at lave en bunke af to-do’s, som man kan komme til bunds i, når barnet næste gang skal over til sin far, og bliver de også helt tørre i munden af irritation, når mødre med fædre i baghånden siger ”Det er fuldstændigt det samme hjemme ved os!”?

Når Anton rejser sig og går, når han gemmer sig det samme sted hver gang, vi leger gemme, og ikke kan lade være med at hvine af fryd, når jeg går forbi ham for 4. gang, og når han råber ”BØH!” så højt, at han selv bliver helt forskrækket, er jeg ikke ved at gå i gulvet af savn over, at jeg ikke kan ringe til det fædrene ophav og fortælle om det; jeg er så privilegeret, at jeg har mennesker nok, der insisterer på at sidde på første parket i vores liv.

Selvfølgelig er der stadig mange af overvejelserne i bøgerne om at være selvvalgt alenemor, jeg kan genkende, men der er ret stor forskel på at være 33 og 45, og på at have råd til at ansætte en au pair og at klare tingene alene. Og jeg ville stadig ønske, at der var nogen, der havde skrevet en bog, der gav svar på nogle af alle de dumme spørgsmål, jeg selv havde, før jeg kastede mig ud i projektet for snart 2 år siden: Hvordan man som helt almindelig 33-årig med helt almindelig indkomst og optimismen i behold griber livet og hverdagen an, når man vælger at få et barn alene.

Måske er det mig, der skal skrive den?

Published by

26 Replies to “Bog & Idé.

  1. Det synes jeg lyder som en helt vild god ide! Jeg synes i det hele taget der godt må komme noget mere debat om emnet. Især set i relation til yngre selvvalgte mødre. Jeg vil desuden tilføje, at jeg synes din blog er utrolig inspirerende, ærlig og underholdende. og tror mange mødre (selvvalgte eller ej) vil kunne finde trøst og/eller forståelse gennem din direkte og ærlige facon, her på bloggen og evt i en bog! Jeg vil i hvert fald gerne læse den 🙂
    Held og lykke med din beslutning.

  2. Si'r som de andre: JA du skal skrive den!! Den blir en sællert. Også hos dem, der måske nok havde faderen, men blev hurtigt alene bagefter… Tror mange af tankerne er fælles der….

  3. Jeg havde den samme tanke, da Ludvig var omkring 3 år, og har disposition og spørgeskema liggende et sted på computeren. Jeg ville skrive en bog om alle overvejelserne og tankerne, frem for en guide gennem behandlingsjunglen. (jeg var sjovt nok også 33, da jeg fik Ludvig via Stork Klinik) Men energien var svær at finde frem efter 37 timers arbejdsuge og eneansvar for den fulde familiepakke her dag. stedet valgte jeg så at kaste mig ud i projekt nummer to og fik Elvira i stedet.

    Så jeg synes også stadig, at bogen mangler. Hvis du kan finde energien, så er det bare at kaste dig ud i det. Vi er mange i målgruppen – også uden au pair 🙂

  4. Ja, du skal!
    Fordi jeg synes du er mega sej, begavet og sjov.
    Og fordi jeg i bund og grund ikke forstår dén beslutning du har truffet?

  5. Selvom det kan være svært at finde tiden til at skrive på sådan en bog,med en tidsrøver på tapetet, så gør det alligevel!
    Jeg gjorde det, da der manglede en bog om for tidligt fødte børn, dengang min yngste var mikro. Jeg skrev når han sov. (og indhenter søvnen nu hvor jeg er blevet gammel)Det er stort, og virkelig fedt at skrive noget, som andre kan få glæde af. Do it!

  6. Ja, det tror jeg du skal 🙂
    Du skriver godt og vedkommende og jeg er sikker på, at mange kan få glæde af dine overvejelser og erfaringer.

    Mvh Lone

  7. Jeg er sikker på at du kan få en god bog ud af det, ikke mindst en som der mangler på markedet….

    Jeg nikker så genkendende til nogle af problemstillingerne efter 9 år alene (selvvalgt alene med "upser"). Der er fordele og ulemper ift der hvor der er to forældre

    ikke mindst skal man huske at barnet faktisk gerne vil kende sit fædrende ophav. Det er i hvert fald den udfordring jeg har haft gennem de sidste mange år. Faderen er kendt, men ønsker ikke nogen kontakt. Det behov skal man ikke overse i sin egoisme, hvis man vælger "klinikken"

  8. Kender alt få godt til de problemstillinger du sætter op. Jeg var 30 år da jeg via Stork klinik fik min datter nu er hun 8 år hjælp hvor blev tiden af. Nu er vi blevet velsinet med endnu en solstråle fra Stork -lille bror på 1½ år. Har haft svært ved at genkende mig i litterturen, Jeg har væget at uddanne mig (godt)mens jeg har fået børn.
    Mine veninder var fabelagtige da min datter var mindre til at høre på alt hendes fantastikheder.

  9. Okay. Enter the realistic partypooper.

    Du skal forberede dig grundigt, før du kontakter forlag, de er så kedelige at de nærmest vil se en færdig bog, eller et færdigt koncept før de gider røre noget.

    Hvor mange sider vil du lave? Skal det være en håndbog? En slå op bog?
    En "my story" bog?

    Der er mange ting du skal have styr på.

    Held og lykke 🙂

  10. Det synes jeg helt bestemt du skal, for den bog mangler! Og du siger bare til, hvis du har brug for input 🙂

  11. Jeg læste Lola Baidels “Du kan sagtens klare dig uden en mand – men ikke uden en vaskemaskine” for snart 13 (gisp) år siden. Har aldrig læst hendes digte, men fandt meget trøst og genkendelse i hendes bog.

  12. Faktisk tror jeg, (der er fraskilt fra fuldkommen dysfunktionel barnefader, der ikke er til at stole på), at der er store fordele ved ikke at have dette fædrene ophav til at spøge i kulissen og lave lort i gaden….

  13. Nå, ikke en kommentar til bog eller ikke bog, men til insemination, håber det er ok: er imod lukket donation, for åben. Det må være hæsligt at være frarøvet muligheden fra nogensinde at finde ud af hvor halvdelen af ens dna stammer fra, det bør ingen udsættes for. Mener jeg. Jeg ved jo ikke hvad du har valgt, men håber at det vil være en del af bogen, hvis den kommer. Godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.