Bite me. Again.
Nå. Jeg håber ikke, at jeg skubbede nogle suicidale læsere ud over kanten med mit anfald af Depressiv Angst i går. Sorry ’bout that. Men midt i min eksistentielle krise glemte jeg helt at fortælle om den mest forrygende tur i biografen, jeg har haft i årevis.
Min veninde og jeg har junket vampyrer det meste af sommeren, og derfor skulle vi naturligvis se New Moon, når den kom. Vi havde godt nok på forhånd snakket om, at vi kunne risikere at trække gennemsnitsalderen markant op, men vi var samtidig enige om, at det er julefrokosttid, og at biografen derfor ville være næsten mennesketom; det ville være tåleligt.
Oh. My. God.
Det startede på toilettet, hvor Clara, Christina-Sophie og Regitze havde okkuperet HELE bordet ved vasken, fordi de skulle lægge make up. For at gå i biografen. I mørke. Mens jeg stod og ventede på, at det andet lag mascara tørrede, havde jeg god tid til at undre mig over, at håndvasken ikke sprang ved lyden af disse utroligt højtpitchede tandlægebor, piger havde installeret som stemmer.
Ude i foyeren vimsede Mads og Christophpher rundt med kunstfærdigt opsat hår og det bagerste af buksebenet sat fast i de hvide tennisstrømper, mens de nymalede damer fnes, og emo’erne sad/lå op af væggen og iagttog scenariet med en blanding af foragt og weltschmerz.
Nogenlunde her kom vi i tanke om, at julefrokosterne ikke rigtigt ville komme os til undsætning, eftersom vi var de eneste tilstedeværende, der ville kunne købe alkohol uden at bryde loven.
Og så væltede de ellers ind, de unge. Da man til sidst havde en kvalmende fornemmelse af at befinde sig midt i en endnu sygere version af Duracellreklamen, hvor alle kaninerne var skiftet ud med teenagere, blev vi endelig sluset ind i salen. Bag os gik en pige, som var ved at fortælle veninden, at hun havde tvunget sin kæreste til at stoppe med at tage sol og begynde at træne, så han kunne komme til at ligne Edward.
Det er ikke noget, jeg finder på.
Men de skal roses for at kunne holde kæft. Da filmen gik i gang, var de eneste lyde, der hørtes, hysterisk fnisen ved nøgenscenerne og dybtfølte suk, når der blev kysset, eller fremsat replikker om evig kærlighed. (Og her vil jeg faktisk gerne rose Tina og jeg for at holde mund og ikke falde for fristelsen til at knuse deres unge, håbefulde sjæle med vores kynisme.)
Jeg ved ikke, hvad det siger om mig, men jeg synes, at det var en fantastik film.
23. november 2009 @ 21:08
Er jeg så heldig, at bleg er det, de unge vil ha'?!
23. november 2009 @ 21:37
holy crap, jeg syntes faktisk vi var heldigere med vores tur så, omend vi også trak gennemsnitsalderen mindst 5 år op.
Vi var fem og hver gang salen sukkede, grinede vi… sært nok egenligt. personligt forsøgte jeg kun at slå Evard ihjel 2-3 (okay 5) gange.
Og filmen var faaaangtastic
23. november 2009 @ 22:03
Hahahaha…. er Christophpher nu blevet teenager? Omg. Så er man dælme gammel!
23. november 2009 @ 22:05
skal ind og se den på mandag,glæder mig:)
sus
24. november 2009 @ 06:35
jeg var totalt færdig på premieredagen, hvor en af de håbefulde kvindelige teenagere alvorligt forklarede, HVOR meget hun havde til fælles med en af filmens skuespillere (eller var det karakteren?) og HVOR meget de-nu – lignede hinanden, for hun havde klippet sit (smukke) lange blonde hår af og fået mørk korthåret stritfrisure og lagt makeup som heltinden .. det skal dog siges, at hun faktisk så rigtig sød ud med sit nye look.. men den der med, HVOR meget de havde til fælles osv….
Mht. dig og Tina: Linda det udtaler jeg mig slet ikke om : – ).. men MIN teenager på 18 er ved at DØ af foragt over film, bøger og yngre teenagere : – )
– Mette
24. november 2009 @ 09:03
Uh ja, det var en god film. Men det var næsten endnu bedre at lytte og smuggrine til publikum. Oh, de kollektive suk og den sagte rislen der genlød gennem salen første gang Edward hhv. Jake første gang viste sig i bar overkrop. Helt fantastisk!
24. november 2009 @ 09:41
Puha, godt du ikke var inde til snigpremieren – der blev hvinet, klappet og skreget om kap.. KONSTANT! Indimellem ku man grine a' det og betragte det som en slags ekstra feature, men ofte var det også bare kæmpe-belastende og man sad og prisede sig lykkelig for underteksterne da meningen ellers var druknet i pige-hvin..
Men ja, god film.. Er bare nødt til, at læse bøgerne nu, da "slutningen" irriterer mig grænseløst! 🙂
24. november 2009 @ 16:43
Jeg var til dobbelt forestilling torsdag – twilight OG new moon, og til ordentlig premiere om fredagen. Begge gange blev der hujet og jublet og klappet og skreget som vanvittigt. Det var i Imperial. Jeg mener, selv rulleteksterne skreg de af, de unge mennesker.
Jo, mine veninder og jeg trak også gennemsnitsalderen ret godt op, men vi elsker den film. Fantastisk underholdning. Også teenagerne.
24. november 2009 @ 20:31
Bleg er det nye sort Thom
26. november 2009 @ 15:45
Hey!
Et indlæg, som mine mavemuskler værker af pga. konstante latterudbrud og for mange mavebøjninger. Det skal du have mange tak for, Linda.:-)
Jeg håber, at – hvis jeg får set den film – det bliver i næsten lydløse omgivelser, bortset fra filmen naturligvis.
Desværre vil jeg nok ikke trække gennemsnitsalderen op, men jeg vil givet vis have samme trang til at smide om mig med fnysende, sarkastiske og kyniske bemærkninger.
– Xazal G.