Der er nogle titler, man først rigtigt forstår, at man har, når man bruger dem i nye sammenhænge. Som når man f.eks. giver hånd til pædagoger, og præsenterer sig som ”Linda. Antons mor.” Kom faktisk lidt til at fnise, da jeg sagde det, fordi det lød som noget, jeg bare stod og fandt på.
Jeg skal indrømme, at jeg var spændt. Ikke mindst fordi jeg i går aftes, lige efter at jeg i telefonen havde sagt: ”Jeg er sikker på, at det bliver SKIDE godt! Han er SÅ klar, og LIGE institutionstypen” kom i tanke om, at sidst jeg brugte en let modificeret udgave af dén sætning, var aftenen inden vi skulle starte til babysvømning.
And we all know how THAT went down.
Det er underligt at forberede et barn til noget, der I mistænkelig grad føles som første skoledag, uden at ungen selv er klar over, hvad der er på spil, så bare for en sikkerhed skyld, holdt jeg dem for ham, premierenerverne. Vågnede alt for tidligt, og synes pludselig, at det tøj, jeg havde lagt frem til os begge i går aftes, var helt forkert. (Jamen, hvad signalerer Velstimuleret, Fremmeligt Barn? Cars? Øko-bomuld? For slet ikke at tale om Ansvarlig Mor?)
Under hele morgenmadsseancen messede jeg: ”Pleasekulidetpleasekulidetpleasekulidet” i håb om, at det sammen med rytmisk indtag af havregrød, ville påvirke hans underbevidsthed.
Og hvordan gik det så?
Jeg synes næsten, at I selv skal gætte på, hvem af os der:
1) tog det helt, helt afslappet
2) speedsnakkede ALT for MEGET, på ALLE de voksne, om alle mulige, fuldstændigt uvedkommende emner, mens kaffen røg i halsen i kaskader, og dermed på under 2 timer nåede at caste sig selv i rollen som mærkelig.
For helvede, altså.
Men ELLERS gik det fint. Selvom jeg lige kortvarigt blev lidt bleg, da pige på ca. en meter kom stormende gennem det hele, mens hun tudbrøle-skreg: ”JEG VIL HAVE MIN MOOOOOOR!! MOR, KOM TILBAAAAAAAAGE!!!! MOR, DU MÅ IKKE GÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ!!!!!!!!!!!!!!!!”
Hvis han gør det, når jeg skal starte med at arbejde, går jeg ud og hænger mig i sikkerhedsselen.
(Tager dog nok lige et øjeblik til at beundre hans evne til at turboudvikle sprog inden.)
Og jeg havde LOVET mig selv at være en cool mor; en af dem, der bare trygt smider afkommet i armene på pædagogerne, for derefter at gå uden at se sig tilbage. Derfor var det ekstra irriterende, da nogen pludselig, med mærkelig, lille version af min stemme sagde: ”Nu ER der nogen, der holder øje med dem, når de spiser, ikke? Altså.. Ja, det er jo bare fordi, han er lidt lille. Og ikke så god til det med at tygge. Så.. altså, bare så han ikke lige bliver kvalt? Ikke?” (Jeg ved ikke, hvornår jeg har fået den ide, at jeg kan slippe afsted med at være pissebelastende, hvis jeg bare smider ’ikke’r’ nok ind i sætningen. For så lægger folk nok SLET ikke mærke til, hvor fornærmende, det jeg siger, EGENTLIG er.)
For helvede. Igen.
Nej, Linda. Vi efterlader dem uden opsyn, og giver dem KUN melon, banan og store humpler af brød.
Nå, men ELLERS gik det fint, and I’m proud to say, at vi må komme igen i morgen.
Begge to.
Ved du godt, at du altid kan ringe til vuggestuen når Anton er der alene og han hikser af gråd, når du går? For jeg lover dig, ofte er det ovre efter max 3 min.
Og hvis det går helt galt, så må han komme op til mig, for i min vuggestue er der ingen Linda'er der ikke fniser når de afleverer der første barn og skal præsentere sig.
Når jeg ringer til offentlige steder, så er jeg faktisk så meget mor nu, at jeg kan finde på at sige: Det er Anne, Rasmus' mor! Ikke pisse fedt når det ikke handler om ham med mig! 😉
Ah, the Linda we know and love 😉
KH TBS (som ikke lige er logget ind)
Lucca er også startet i dag. Som delfin.
Og selvom hun er barn nr. to, jeg skal 'køre ind' (meget mærkelig ting at kalde det), tog jeg alligevel mig selv i at få blanke øjne, når verdens sødeste pædagog var så sød ved alle børnene. Og i at være lige ved at bede om, at hun fik rummet med mariehønen, som den nye dreng fik, i stedet for rummet med trommen. Barnet kan alligevel kun sige vovvov, så måske hun er ligeglad.
Syntes bare lige, at mariehøne var lidt mere pigeagtigt.
Heldigvis fik vi ikke kaffe. Havde helt sikkert spildt det på barn og mig selv.
God dag i morgen – skal du mon også prøve at gå der? (og er det ledt at sige, at det altså gør lidt *host – meget* nas?)
Jeg er lige landet fra ferie, har vasketøj til op over begge ører, sovet ad H til i nat + at der er tre unger, der står og rykker i mig lige nu – alligevel tager jeg chancen og udstiller min mulige manglende fatteevne: Hvordan kommer navnet Bertha (overskriften) ind i billedet i det ellers herlige og (som sædvanlig) velskrevne indlæg? Tænk, jeg har læst det flere gange og kan BARE ikke se sammenhængen. Ok, I tuder af grin, det tænkte jeg nok, men please, forklar mig sammenhængen!
Kan derudover bidrage med at jeg har afleveret tre børn i vuggestue i min tid som moar – og det har gjort NØJAGTIG lige nas i mit hjerte hver eneste gang. Troede det blev nemmere efter første barn, men nix – næsten tvært imod. og det er heldigvis rigtig at man gerne må ringe til vuggestuen og spørge om ens unge har det godt, det har jeg benyttet mig af mange gange og det har reddet mig fra at lægge mig i fosterstilling på gulvet på mit arbejde og bidt i gulvtæppet af vemod og sorg over at mit barn var ude af min varetægt og overladt til vildt fremmede …. med hugtænder … og krumme krogede klør … og spidse ører … AK!
Tænk at i må komme igen! :o).
hvis jeg nogensinde får et barn, vil jeg læse alle disse poster igen, for at forberede mig selv.
For the record vil jeg bare lige sige, at jeg ÆLSKER din blog. Så er det sagt.
Held og lykke med starten på tyttebøvs-livet. Det er virkelig mærkeligt, sådan at få en identitet, som udelukkende er baseret på at være nogens mor. Inden længe vil andre tyttebøvser skråle efter dig "Hej, Antons mor". Jeg husker stadig, hvordan min umiddelbare reaktion, da jeg modtog den første indkaldelse til et forældremøde, var at tænke, om mine forældre mon kunne den dag…
Jubiii – heldigt at I må komme igen. I kommer til at elske det begge to jo 🙂
Jeg kender 2 Berthaer… Den ene er et stort skrummel af en fabriksrobot, den anden en ko…
Og tyttebøvser er jo noget med Prop og Bertha så gætter på at det er den sidste Bertha. Men med mindre du stadig ammer, så kan du ikke bære den mærkat…
BINGO, Fru Sole og tusind tak 🙂 Jeg vidste, at jeg måtte have overset noget! (Det fremgår ikke lige af dette indlæg, at Anton er Tyttebøvs, det må være min undskyldning…)
Og nej, jeg ammer ikke, så den undskyldning kan jeg ikke bruge, det var almindelig langsom fatteevne…
KH Helle, mor til et Pindsvin, en Grisling og en Spilop!
Arrhhh Linda elsker elsker elsker din måde at skrive på :-)!!
Og jeps det ER svært at aflevere og du vil komme til at opleve dage, hvor han græder og du føler dig som den værste ravnemor. Men det er du ikke og de holder som regel hurtig op igen. Og ja jeg har og benyttet ,ìg af at ringe og checke dengang min var et bette Krabbe-barn 🙂
Ps pædagogerne er vant til nervøse/ hysteriske forældre, så de har såmænd næppe tænkt, at du opførte dig meget anderledes end hvad de ellers har oplevet 🙂
Nej, du! De giver dem pistacienødder, som sætter sig fast og tilmed afgiver det dér giftige stof (- som jeg glemt hvad hedder), men som er pissefarligt! Uden opsyn!
Om små 2 år vil du tude når I skal sige farvel til den vuggestue. Al den tryghed og så mange pædagoger pr. barn…åh…og ja, som Onkel Anne skriver: du kan altid ringe – og ellers ringer de til dig!
Hvor ér det fantastisk. Sikken fin Tyttebøvs. Sgu. Endda. God fornøjelse med det!
Jeg synes, du lyder som en helt fantastisk mor. Tyttebøvsen er heldig! Og du skriver fanme røven ud af bukserne på alle!
Hellepellefrikadelle: mht amningen hentydede jeg til om Linda stadig ammede, da hun derfor ved at gå under kategorien mælkeproducerende, kunne sætte sig i bås som koen bertha. Ellers kunne det være hun mere var Prop, som dog trods alt er et menneske… Ved ikke om køn dog trumfer art.
Så det var ikke dig jeg beskyldte for ammehjerne 🙂
Men altså, jeg ved jo ikke om jeg har ret… Linda?
Hvor er det stort – Antons første dag! Tillykke og pøj pøj med de næste dage!
Hej Linda!
Vil du være med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 1000 kroner hos BabySam?
Jeg er en gravid studerende, som er ved at færdiggøre mit cand.merc studie på Aalborg Universitet. I min afsluttende opgave skriver jeg om beslutningsprocessen for forbrugere som står overfor mange valgmuligheder. Og det er jo en situation vi gravide/nye forældre sagtens kan genkende, fra vores mange køb af baby produkter.
Jeg håbet på, at du ville udfylde mit on-line spørgeskema, hvis du som førstegangs forældre har stået overfor at købe din første barnevogn indenfor de seneste 18 måneder. Alle deltager, som efterlader en emailadresse, kan være med i konkurrencen om et gavekort på kr. 1.000,- hos BabySam. (Undersøgelsen har intet med BabySam at gøre. Jeg syntes bare, at evt deltager skulle få mulighed for, at få noget tilbage for deres tid.) Adgang til spørgeskemaet kan findes ved følgende link:
https://www.surveymonkey.com/s/customer_decision
Hvis du kender andre førstegangsforældre, som har købt en ny barnevogn indenfor de sidste 18 måneder, må du meget gerne sige det videre! ;0) Jeg vil så gerne kunne få besvarelser nok til at kunne få statistisk grundlag for min undersøgelse (og endelig blive færdig med min uddannelse før min lille pige kommer til verden til november.)
Håber du har tid og lyst til at hjælpe!
På forhånd tak for hjælpen!
Med venlig hilsen, Kelly
OA: Heldigvis viser det sig, at jeg har avlet en lille tyttebøvs, der begejstret kaster sig over legetøj og personale, når vi kommer. Phiew!
TBS: She's lidt back:)
OM: Den første institution, jeg fik tilbudt, havde tildelt Anton en plads hos 'edderkopperne'. Det kunne jeg heller ikke rigtigt arbejde med. Håber, at din lille Lucca er glad for sin nye legeplads, og at du også er. Jeg er smuttet de to sidste dage, og det har været fantastisk. Jeg har sådan trængt til at få lov at savne ham.
Helle: Det er nemlig lige præcis den anden halvdel af Prop & Bertha, jeg hentyder til:)
UR: Når det bliver din tur, så ringer du bare. Så får du lige et sammenkog af the essentials.
The not so desperat hw: Jeg har nu grinet i 3 dage af den med dine forældre!:) Og tak for dine fine ord om bloggen. Dem blev jeg meget glad for.
K: Det kører, du!
Fru Sole: Tak for hjælpen:)
Mette: Det var sødt sagt. Tak for det!
Lotte: Det er heldigvis en integreret institution, så jeg får lov at vente 5 år, før jeg skal til at tude (over dét).
lbs: Ja, er han ikke?:)
Maria: Dén der kom lige præcis, da jeg trængte allermest til den. Tak.
Sole: Jo jo! Du har helt ret:)
Britt: Tak for det. Det går over al forventning.
Kelly: Jeg spreder ordet:)