Begejstret top 5 over gode ting, der er sket i år:

1) Skøjtede lige forbi netbank. Jamen, fordi man jo lægger ansvarligt ud, siger I ikke det? Og hoooold da kæft, en god løn jeg har fået! Eller … altså, min løn er den samme, som den altid har været, men i oktober kørte jeg 10 millioner kilometer, og det er de kørepenge, der nu risler ned over mig, som flydende guld. (Teknisk set er vi da enige om, at jeg formentlig også har hældt brændstof nok på bilen til at gøre mig fortjent til min egen, personlige stander på tanken, men det var jo i oktober = glemt, hvilket betyder, at kørepengene tæller som 100 % rent overskud.)

2) Og nu vi snakker om guld: Det er endelig lykkedes mig at finde en guldneglelak til tåneglene, som ikke får fødderne til at se ud som om de sveder. En opgave, som er markant sværere, end den lyder til, hvilket jeg har 7 forskellige neglelakker i 7 forskellige guldnuancer til at bevise. (Knus fra modebloggeren.)

3) X-Faktor er tilbage. Åh, jamen jeg er et simpelt menneske! Og modvilligt tiltrukket af Blachmann.

4) Har været inde og træne i mit nye center. And. I. LOVE. IT!!!! Sauna, dampbad, masser af liv og superlækkert instruktørtøj. Det her bliver så skidegodt – skulle have truffet den beslutning for LÆNGST!

5) Hvilket bringer mig videre til det 5. og sidste punkt på min hurraliste. Som – vil jeg godt indrømme – er et forsøg på at tvinge glasset til at være halvfyldt. For jeg løber jo. Stadig. Og jeg hader det. Stadig. Indtil nu har jeg løbet udenfor, hvilket får tiden til at gå lidt hurtigere (løgn!), men jeg kan godt have en lumsk mistanke om, at jeg ikke presser mig selv hårdt nok; jeg løber bare, til jeg tror, at jeg har løbet ca. 5 km, og kigger ikke rigtigt på tiden. Geografigeniet Linda, der bare lige måler 5 km ud på gefühl? Ikke rigtigt, vel? Så i dag bed jeg i det sure æble, og tog turen på løbebånd. Var skiftevis ved at brække mig og ved give op, og kunne pludselig huske ALLE de gange, hvor jeg har været meget kæk og when-I-say-jump-you-ask-how-high-agtig, når nye medlemmer har hadet på spinning, fordi de syntes, det var hårdt.

Der skal nok være mellem 2 og 3 ting, jeg er dårligere tid, end at løbe, og jeg vender tilbage med, hvad det er, når jeg kommer i tanke om det – men jeg gjorde det, mit inderlige had til trods, og det har jeg faktisk ret meget optur over.

Published by

6 Replies to “Begejstret top 5 over gode ting, der er sket i år:

  1. Download Endomondo på din iPhone – den trucker din rute, fortæller distance, hastighed osv 😉
    Men er i øvrigt helt enig i din betragtning over transportguldet 😉 den bruger jeg også!! Hihi. Og feeeddtt med det nye center!

  2. Godt gået! Jeg HADER at løbe om vinteren, men jeg gør det fordi det skulle være så godt og bla bla….Jeg bliver skide præmenstruel og sur, hvis ikke jeg får løbet, men jeg gider ikke tage tid om vinteren. Der er det for sejt bare at løbe 5 km i en kulsort kælder….

  3. Loebebaand om vinteren holder. Husk dog at saette det til et par % haeldning for at faa folelsen af at du "loeber for at transportere dig selv fremad" og ikke bare for ikke at falde af baandet! ;o)
    Smaek en god film eller et afsnit af yndlingskrimien paa, og vupti saa har du loebet 8-10 km!

  4. Enig med Mette. Jeg bruger selv Run Keeper, og det gør det altså lidt sjovere at kunne konkurrere med sig selv eller andre – eller lige smide lidt intervaltræning ind undervejs.

  5. Mette/Aero: Måske I har ret. Kan i hvert fald mærke, at det nu er mig MEGET magtpålæggende at forbedre min tid, fordi jeg kender den præcise distance…

    Anna: Jeg hører dig højt og tydeligt!

    GG: Den er fra Gosh, og hedder bare Gold. Elsker gosh. De er umulige at slide af. (Sikkert pga et eller andet farligt kemikalie, men fuck det, hvis bare den holder, ikke?:))

    SA: Åh, SA, du lyder sej! Tror desværre ikke, at jeg nogensinde bliver vupti-typen, når det kommer til løb:/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.