Jeg er på ferie, og bloggen er alene hjemme. Fra d. 17. marts til d. 2. april er det derfor læsernes egne hemmeligheder, du kan læse her på Blogsbjerg. Illustrationerne er lavet af Malene. Enjoy.
1. Jeg var som teenager med i en pige-klike, hvor vi indbyrdes konkurrerede om, hvem der kunne slippe ud af det lokale supermarked med mest tyvegods. Det stoppede den dag en af pigerne blev snuppet, og sladrede om os andre.
2. Jeg har et barn med min mands bror, og han ved det ikke. Han opdrager sin nevø som sin egen søn, og min søn kalder sin far for onkel. I mit næste liv bliver jeg en hæmoride i røven på verdens tykkeste mand.
3. Hvis alt bliver for pænt og stillestående skaber jeg selv problemerne.
Uha, den med søn/nevø er tung …
helt enig – jeg ville godt nok gå rundt med dårlig smag i munden hele tiden..
– Mette
synes det er en genganger fra postsecret? :S altså, med det mener jeg at jeg næsten er 100% sikker på at jeg har læst nøjagtig den samme hemmelighed der.. skrevet på nøjagtig samme måde.. men, det gør den selvfølgelig ikke mindre barsk
Ja det er også tungt at gå rundt med.
Har flere gange siddet i bilen med kniv og saks og skåret i mig selv, da jeg ikke kan holde mig selv ud…
Ved din mands bror, at det er ham, der er den biologiske far?
Eller går du selv rundt med den viden?
jeg ville ønske for dig at du ikke skulle bære rundt på det alene og jeg ville virkelig ønske du ikke gjorde skade på dig selv.. jeg har selv været i sådan en spiral og det er hårdt. Det hjælper heller ikke din søn, som må kunne fornemme din sindsstemning. Er der slet ikke nogen du kan dele det med? Udover her..
Ja, han ved godt at han er far til sin nevø.
Der er ingen, jeg kan dele det her med. Og der er heller ingen det skal deles med.
Sådan som jeg det, har jeg forvoldt smerten. Så er det også rimeligt at jeg bærer på smerten resten af livet. Den skal min mand ikke have.
Jeg tager ikke både hans liv, hans kone, hans tro og hans eneste søn fra ham.
Jeg har fortjent at have hjertenssorg over det. For derigennem kan jeg måske mærke en flig af hvordan det må være at være min mand, hvis han fandt ud af sandheden.
Det er hårdt, men fuldt fortjent!
På de "gode" dage, trøster jeg mig selv med at min mand og hans bror trods alt har samme forældre og dermed samme gener. Så i princippet er det "tomæito/tomarto". Og de er begge glade for ham og elsker ham som deres egen. Det er det eneste positive jeg kan se ved situationen.
Mange er utro. Jeg var det også en enkelt gang og det resulterede så i en graviditet. Det forværrede situationen. For nu var det så ikke længere "kun" utroskab, men forræderi på højeste plan.
Men det er svært at rive tæppet og livsgrundlaget væk på andre mennesker. Det nænner jeg ikke. Og slet ikke overfor den mand jeg trods alt elsker højt.
Det vil slå hele familien i stykker. Jeg fik lært en lektie. Men den kunne jeg godt være foruden!
Resten af livet kan jeg aldrig se mig selv i øjnene. Og min selvrespekt er røget.
Har du talt med en psykolog om det? At få lettet sit hjerte til en udenforstående person med tavshedspligt kunne måske lindre lidt på smerten. Jeg føler med dig. Det må være meget at bære på alene.
Nej har ikke talt med en psykolog om det. Uanset hvad, kan jeg jo aldrig gøre det om eller gøre det godt igen. Skaden er uoprettelig til evig tid.
Det er så vigtigt at man vælger sine handlinger med omhu, med tanke på konsekvenserne på lang sigt.
Men nu har du delt det med os – og vi er ikke fordømmende! Måske kan det det hjælpe dig, at vi bærer din hemmelighed sammen med dig 🙂