I wanna dance with somebody

God dag. Har øvet ‘Kamelen’ det meste af dagen. Meget syret fornemmelse at bevæge kroppen i glidende bevægelse i flere forskellige planer på én gang. Begynder at have hofte, der lystrer – i hvert fald det meste af tiden. Har dog stadig utroligt lange arme. Høj indfiltringsrisiko.

Nå, jeg har ikke tid til at sludre. Har dansegulv og calypsoband fra St. Croix, der venter.

1001 Nat – Den Første Dag

Har idag:

– dislokeret op til flere led i hofte- og skulderparti.
– haft pletvise succesoplevelser.
– prøvet at danse med slør.
– brugt en del tid på at blive filtret ud af fjendtligt indstillet slør.
– gået 12 km ud efter meget tiltrængt cola.
– gået 12 km hjem. Uden at have fået cola. Fucking lukkelov.
– grinet.
– hvæset af gammel kulso, der mener at vide alt.
(Pas dig SELV, for helvede!!)
– sunget flere sange fra højskolesangbogen på en dag,
end jeg har gjort i hele mit liv.
– fotograferet stol med pik.
– ordenligt haft tændt for min rummelighed.

To be continued…

Cykel-so.

I huset ved siden af den finske ambassade, bor ung pige med stram personlighed. Gaden vi befinder os på, ligger i Århus C, er så smal, at jeg vil tro, at selv jeg kunne spille kantsten – og ramme – og har en befolkningstæthed på 17 indbyggere pr cm2. Bilen skal være udstyret med hjul, der kan drejes en kvart omgang, så man kan trække direkte, sidelæns ind, hvis man gerne vil parkere, og fortovet ligner benet på en anoreksiramt myg.

Det er fysisk umuligt kun at parkere ud for eget hus, hvad enten vi taler om køretøjer på 2 eller 4 hjul, men hendes mure må åbenbart ikke besudles af fremmed jern. Hver ENESTE morgen, når man kommer ned, har hun med nazistisk nidkærhed været ude og flytte cykler, så de ikke læner så meget som en enkelt eger op af hendes hus.

Hvad er problemet? Slider vi på hendes betonmur? Mener hun, at cyklerne skæmmer hendes pisgule, graffitibemalede bygning? Hun gør kun livet mere besværligt for sig selv, for jo mere indædt hun fjerner, jo mere pervers fornøjelse finder jeg i udelukkende at parkere op af hendes hus. Her til morgen blev jeg så hævngerrig, at jeg, inden jeg kørte, flyttede en anden cykel tilbage, hamrede styret hårdt 3 gange ind i muren i tilfælde af, at det laver en irriterende lyd inde ved hende, og efterlod den op af hendes møgmur.

Barnlig? Mig?

Hvad skal man have med i hulen, Mulle?

På fredag går jeg på ferie; lørdag og en uge frem, er der dømt mavedans. Når jeg mentalt forsøger at lave pakkeliste, bliver der helt stille og tomt i hovedet på mig. Hvad har man brug for i Aladdins hule?

Bør nok huske:
– Kamera. Skulle være belæg for et godt billede eller to, når mine medhekse og jeg skal begå os i catsuit og møntbesatte sjaler.
– Selvironi.
– Pas. I tilfælde af at jeg i hast og skam må forlade landet.
– Kaffe. In case øko-skolen har udstedt koffein-fatwa *skynder-sig-at-trække-vejret-i-papirpose.*
– Blok. Virker som meget lidt dot-com-agtig skole, men har en fornemmelse af, at der vil være et blogindlæg eller to, der nærmest skriver sig selv.

Er nok lige meget med:
– Shaver. Tror, at vi her har fat i en deltagergruppe, der ser stort på intimbarbering og glatte stænger. (Gider ikke rigtigt snakke om 800 kr’s voks-projekt.)
– Strømper og fodtøj (trækvejretdybt-Detskalnokgå!Detskalnokgå!Detskalnokgå!-ogpuuuustud)
– Stolthed.

Mangler jeg noget?

The naked facts

Jeg har lige fået massage af en heks. Alvorligt. Det var temmelig mind-blowing. Kom ind med hovedet fuld af gamle spøgelser, og lagde mig på briksen. Indtil nu er jeg blevet masseret af hendes kollega, som er dygtig og helt almindelig. Hende her har grå øjne, taler en syngende blanding af islandsk og engelsk og kommunikerer mumlende med musklerne, mens hun arbejder.

Efter 4 minutter siger hun: ”You are a very determined woman. You have a lot of will power”. Hun masserer lidt videre. “Du kender dine grænser. Hav tiltro til, at you can say stille og roligt nei, hvis det gælder – you don’t have to do it so strongly. Is there someone new in your life? Someone who sees right through you? Allow yourself to vise sårbarhed. Det bliver du ikke svag af. Tværtimod.”

Efter 4 minutter?! Så kan man så ligge dér med olie i håret og intet tilbage at gemme sig bag.

Advarsel: Lavtflyvende hekse.

Er kommet afsted i den falske krop i dag. Hader, når det sker. Mandag bliver hverken kortere eller mere overskuelig, når man er iført Sit Fede Jeg. Synderen er en kombination af alkohol og forbløffende mangel på bevidsthed om egen max-grænse.

Havde utrolig praktisk fredag aften, der bød på arbejde, tøjvask, tjek/slet/svar-gennemgang af indbox, forsøg på at indfange afløsere til mine timer, når jeg skal holde ferie osv. osv. Nogenlunde ligeså kedeligt som det lyder. Måske var det derfor, at det lørdag aften udviklede sig som den gjorde. Startede ellers semi-intellektuelt, med svensk film af den smalle, eksperimenterende slags. Har stadig ikke forstået hvad den gik ud på. Begyndte stille og roligt at tilte, da vi efterfølgende bestilte stærk mad og skyllede ned med tequila. Set i bakspejlet virker det uklogt at tro, at man kan følge med folk med finsk blod i årene, når det kommer til spiritus, men vi er nogen, der er så konkurrencemindede, at det nærmest burde udløse ret til handicapparkering. Så vidt jeg husker, var det mit eget forslag at tage på turne på de suspekte bodegaer i Jægergårdsgade.

Vågnede søndag ved at nogen havde deponeret en ørken i min mund og betrukket min hjerne med pigtråds-nistret uld. Syntes at kunne huske fra min ungdom, at den slags kan trænes væk, så trak i lycra og slæbte mig af sted; efter ti minutters nærdødsoplevelse, må jeg faktisk sige, at det hjalp. Nåede at være triumferende i 1½ time, før jeg forvandlede mig til utidig og rastløs teenager. Hev i ærme på ”kom-nuuuuuu” måden, til jeg blev kørt ud i noget natur, så jeg igen kunne trække vejret, og brugte derefter resten af dagen på at spise fedt, farvestoffer og e-numre.

Bliver en tung flyvetur i aften. Gad vide om BMS laver koste?

Iiii – will love youuu. Baaaaaaby! Aaalways!

Var du til Bon Jovi koncert? Nej? Big mistake. Big. Huge. Det var frygtindgydende godt. Elsker Bon Jovi. Elskerelskerelsker Bon Jovi. (I hvert fald frem til tandafblegningsperioden.)

Jeg havde foreslået, at vi kørte v halvsyvtiden, hvilket vel må være det endegyldige argument for aldrig at ansætte mig i en stilling, der indeholder nogen form for logistik. Fik af De 2 Andre (indsæt selv Linie 3-joke, Red.) besked på at være klar til pick up kl. 16.45, hvilket betød at vi fik hele koncerten med – modsat de folk, som var kørt kl. 18 og lige nåede ekstranumrene…

På 4. pladsen over yndlingsaversioner, står hjemmeværnsfolk (kun overgået af 1: gøglere, 2: cirkusartister og 3: autonome). De er beklageligvis altid overrepræsenterede ved koncertarrangementer, og vi blev da også vinket på plads af 50-årig overvægtig mand med potensen monteret i refleksvesten, og en attitude, der fik nogen *host* til at stå vandret ud af vinduet og med knyttede næver og fråde om munden at nedkalde alverdens forbandelser over ham.

Takket være indsat bus, ankom vi til pladsen i god tid, og kunne nyde sol, übercool opvarmningsband og øl. Og endelig. Endelig!! Manden, jeg har tilbedt hele min ungdom. Manden, som aldrig holder op med at være en snitte. Manden. Legenden. Kongen. Jon Bon Jovi! Hurra *eksalteret-smiley-der-går-i-split-af-begejstring*!! Og han var alt det, vi havde håbet. Cool. Solbrillebefængt. Lækker.

Men jeg er ikke færdig med at hetze hillbillylocation. Fandme bare ikke godt nok at fejlindstille lyden, så vi de første 20 minutter uden at anstrenge os kunne følge med i samtalerne omkring os. Når jeg er til koncert, vil jeg have 100.000 dB blæst lige ind i ansigtet. Mine trommehinder skal smyge sig kælent op af min hjerne. Ørepropper er for pussies! Og utilgiveligt at stille med 4.000 km2 blæksort skov, når koncert er færdig. Ville have været fint med skilte, så man slap for at rage rundt i Auning i en time for at lede efter bil. Busser nok kunne også have gjort det. Eller små udlejningsspejdere i snor. Et eller andet. Hell, hjemmeværnsfolk ville have været velkomne til sidst, men enten var de forklædt som overvægtigt buskads eller også var de taget hjem til kakkelbord og termokande – vi var on our own. Virker ikke ret gennemtænkt at tilbyde at huse en koncert, når man ikke har kapacitet til det, vel?

Er i dag kørende på 4 timers søvn. Ligner led gammel ørn. Men det til trods ville jeg gøre det igen i aften. Og i morgen. Og dagen efter det. Det var en uovertruffen koncert.