18.03.10

Jeg er på ferie, og bloggen er alene hjemme. Fra d. 17. marts til d. 2. april er det derfor læsernes egne hemmeligheder, du kan læse her på Blogsbjerg. Illustrationerne er lavet af Malene. Enjoy.

1. Jeg snød engang til en af mine prøver i gymnasiet. Jeg gennemførte eksamen og mens de voterede, blev jeg så bange for at blive opdaget, at jeg hyperventilerede og endte med at besvime og blive fundet faldende ind af døren, da de åbnede den indefra. Jeg fik 8 og jeg har aldrig snydt siden.

2. Jeg er udadvendt til hverdag, arbejder som repræsentant og ansvarlig i mange sammenhænge. Mange aftener og mange morgener tænker jeg på, at det ville være lettere hvis jeg ikke var her mere. At jeg ikke vågnede igen. Måske er det de tanker der gør, at jeg lige så langsomt forsvinder.

3. Jeg synes, at min veninde er en dårlig mor.

Published by

6 Replies to “18.03.10

  1. Åh, hvor er det hjerteskærende… Jeg er lige ved at græde ved tanken om et menneske, der mange morgener og mange aftener i hemmelighed tvivler på, om det er værd at blive her i livet. Det lyder så ufatteligt ensomt, det er næsten ikke til at bære.

    Jeg håber ikke du forsvinder.

    /Lene K

  2. Det med eksamen kan jeg godt svare på(det er min hemmelighed) – man har skrevet alle sine noter på skolens officielle papir på forhånd(havde smuglet det ud fra en anden eksamen) – det papir man ellers kun har til rådighed i forberedelsen og kun må medbringe til selve eksamen. På den måde kan man på forhånd lave virkelig gode noter der guider en igennem eksamen og gør det lettere at have flere muligheder for at perspektivere til flere forskellige ting. Og man har mere tid i forberedelsen til at sidde og forberede sig på selve forløbet, i stedet for panisk at lave ulæselige noter…

  3. Ang. snyd til mundtlig eksamen, så kan man også gøre det ved at sætte små næsten usynlige tegn i den bog man skal oversætte fra. Jeg snød for vildt til en hebraisk eksamen, da jeg i min pure ungdom læste teologi.

    … en mere direkte linie til at ryge direkte i helvede findes vist ikke …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.