fredag den 14. oktober 2016

I øvrigt:

* har jeg opdaget, at håndværkerne i Esbjerg forbigår fænomenet termokrus i tavshed. De kører, helt iskoldt, rundt med kaffen i old school reklame-porcelænskrus. Jeg elsker det. 

* er jeg idag inviteret i P4 for at snakke lidt om bogen. Det bliver sendt mellem 16-18 og er nok mest relevant for dem, der kan trække syd- og sønderjyske radiobølger. Jeg kommer ikke selv til at høre det, da jeg - modsat hvad man kunne forvente, min evige talestrøm taget i betragtning - får nervøse trækninger og Angst, når jeg hører min egen stemme på bånd.

* kørte jeg igår forbi en mand, der pludselig faldt om. Der gik 20 sekunder fra han faldt, til vi stod 4 mennesker (heriblandt en håndværker) (uden termokrus) omkring ham #FaithInHumanityRestored

* må folk hade på amerikanske traditioner alt det, de vil; *jeg* vil bare gerne vide, hvornår vi også adopterer Thanksgiving? (Kh PumpkinSpice)

* kommer der, hurrahurrahurra, en ny sæson af Will & Grace, og alle dem, der er klar på en marathon af de gamle afsnit, kommer bare forbi her med soveposen under armen.

* ved jeg godt, at alle er ved at have nået mætningspunktet med det her, men jeg *begiber* simpelthen stadig ikke, at de mener det alvorligt med Trump overthere.

* har jeg brug for lige at høre, hvor vi står med den nye Harry Potter? Er det the real deal eller prygler vi en falsk, død hest?

* havde jeg forleden ungerne med i Fakta, hvor Anton tog en pakke kiks ned fra hylden, og med høj, klar røst annoncerede, at “den ønsker jeg mig i fødselsdagsgave, mor” #LivetPåFattiggården


* ville det ikke være nødvendigt at medbringe kniv, hvis den famøse klovneoverfalds-trend skulle ramme mig. Hvis en klovn sprang frem fra en busk og løb efter mig, ville jeg ødelægge alt det sjove ved bare at falde død om af skræk. 

19 kommentarer:

  1. Den nye Harry Potter bog skal læses for det den er. Et manuskript, som ikke kan levere den samme mængde drama, som en rigtig bog (eller en opførelse af stykket), men som rammer lige der, hvor det har gjort aller mest ondt siden sidste side i Dødsregalierne! Nej, den har ikke samme finesse som resten af bøgerne, men hold nu kaje, hvor gjorde det mig lykkelig at læse den, og jeg var UNDERHOLDT. Haters gonna hate, men jeg kunne nu godt lide den, all things considdered.

    // HP rant over and out //

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst hele serien forfra, hver gang der kom en ny, så jeg fik sgu også nærmest en depression over det, da jeg lukkede den sidste. Men godt at høre fra nogen, der har læst den.

      Slet
  2. Jeg kunne godt lide den nye Harry Potter, men ville have elsket den i roman version. En smule overfladisk, men igen Det er jo ikke en roman. Den er sindssygt hurtigt læst... Mindre end 48 timer, personligt bedste bog læse tid i 2,5 år (læs, siden jeg blev mor og stort set ikke har åbnet en bog siden).God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok, det er en god anbefaling, at den også går i spænd med baby/børnehjerne:)

      Slet
  3. Mere Will & Grace??! Hvor, hvornår?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, men jeg får et sammenbrud! Jeg har læst flere steder, at det ikke bare var den virkelig sjove valg-video, de havde lavet, men at de var i gang med 10. sæson - og nu kan jeg intet finde på nettet mere, og en læser længere nede punkterer drømmen. Jeg er knust. KNUST, siger jeg dig!

      Slet
  4. Men så er fødselsdagsgaven da i hus! :-D
    Aner INTET om Harry Potter, men det amerikanske valg er da godt nok en gyser! Jesus....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver ved med at forvente, at han tager masken af og viser sig at være et eksperiment på linje med Sidney Lee.

      Slet
    2. VAR dét dér med Sindey Lee for sjov? Eller var det for sjov da han tog jakkesæt og briller på? Har stadig ikke fattet det.
      /Laura

      Slet
  5. Åååh Linda kan du ikke læse den nye Harry Potter? Har *sådan* brug for en andens input og mening!

    /Kristina.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil sige, at kommentarfeltet her i hvert fald ikke har givet mig grund til *ikke* at gøre det:) Skal nok lade en bemærkning falde, når den er anskaffet og læst:)

      Slet
    2. YES! Yes yes yes! Som 35-årig Harry Potter-fan føler jeg mig sært alene i min omgangskreds, så hurra for dig :) Lige hér i selskab med dig føler jeg mig hverken for gammel eller for nørdet :)

      /Kristina.

      Slet
  6. Desværre ingen officielle planer om Will og Grace. De var samlet for at lave en støtte sketch til Hillary Clinton.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt en halv time på at lede efter links til de sider, der LOVEDE, at det ikke bare var den, de lavede, men at de rent faktisk var tilbage-tilbage. Kan intet finde, og jeg kan nærmest ikke bære det *snøft*

      Slet
  7. HP? Hmmm, slugte den råt og ønskede sådan, det var en bog med de hverdagsbeskrivelser fra Hogwarts jeg elskede mest... Og så er den ikke ligefrem feel good. En lidt blandet anmeldelse herfra.
    For resten tror jeg også på menneskeheden her i Esbjerg. I går glemte jeg cykelklemmer, og mine bukser sad fast i pedalen (heldigvis ikke kæden) på Gl. Vardevej. En glad og venlig mand hjalp mig fri, det indebar jeg måtte have mine bukser halvt af og balance cyklen på et ben :-D Men det lykkedes, og min nye ven vinkede ivrigt, da jeg cyklede videre. Kan dog ikke anbefale den manøvre til en større kreds - havde været jævnt pinligt hvis jeg ikke havde haft tights indenunder ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste det som "mine nye ben vinkede ivrigt" - jeg griner stadig. Også selvom jeg har læst det rigtig nu. Nej, jeg har ikke meget indhold i mit liv :-D

      Slet
    2. Der er få øjeblikke, hvor man er så motorisk udfordret, som når man sidder fast i sin cykel. Hurra for ridderlighed og gode medmennesker:)

      Slet
  8. Jeg var grebet og underholdt af den nye Harry Potter. Men jeg håber, at den på et tidspunkt bliver skrevet ud i romanform.

    SvarSlet
  9. Byt til nyt. De ka ta Halloween og Valentine's tilbage og lad os endelig få Thanksgiving (indbegrebet af en god familiemiddag) i stedet!
    /Runa

    SvarSlet