mandag den 29. august 2016

Jeg tror måske, jeg er tilbage.

Jeg begynder i hvert fald så småt at finde mine fødder igen. Jeg har stadig dage, hvor jeg kommer til at græde, uden helt at vide over hvad, og jeg har desværre en tendens til at blive gal på mig selv, når jeg piber. Noget med at tage sig sammen, og stramme op, og Titanic og børn i Afrika, som jeg tror de fleste kender? Men igår kom jeg under bruseren til at stå og spekulere på, hvorfor jeg har haft fornemmelsen af at hænge i frit fald de sidste mange måneder; hvad er der egentlig sket, der berettiger til følelsen af overvældethed, og en - nogle dage - nærmest altoverskyggende trang til at lægge sig ned på gulvet og hviske, at andre må tage over?

Efter 30-40 liter vand nåede jeg frem til, at det måske alligevel er ok at være blæst lidt omkuld, for på 14 måneder er det sket følgende:

1) Jeg har fået Frida. 
2) Jeg har brækket venstre ben og højre tå. 
3) Jeg er blevet banket ud af mit hjem, fordi naboens hus o meter væk var i færd med at udbrænde.
4) Jeg er blevet opereret i halsen.
5) Min bog, som har været på trapperne i lang tid, er pludselig ved at være klar til udgivelse.
6) Jeg har kæmpet med næb og kløer for at få Anton skoleudsat. 
7) Jeg har kæmpet med et andet sæt næb og kløer for at få en plads til ham på et særligt sprogtilbud - og fået det.
8) - så Anton er startet i skole. 
9) Min arbejdsplads gik igang med at forhandle lokalaftale, mens jeg stadig var på barsel, og selvom jeg har haft verdens bedste og mest kompetente afløser, så vender man sig som TR ikke om på den anden side og sover videre, når den slags pludselig sker. 
10) Jeg fik at vide, at min arbejdsplads var konkurstruet. 
11) - hvorefter jeg fik tilbudt det hus, jeg har sukket efter, siden vi flyttede herned. 
12) Hvilket jeg tog imod, og fik.
13) Jeg pakkede mit liv ned i kasser. 
14) Og fik nøgler og besked om, at arbejdspladsen var gået konkurs samme dag. 
15) Jeg skulle finde et nyt job, med alt hvad det indebærer af ansøgninger, samtaler, hvor man godt må være bare lidt præsentabel og nye personalehåndbøger.
16) Mit knæ er gået totalt bananas, og det er stadig ikke afgjort, om det skal opereres.
17)  Og endelig har jeg skulle skabe et nyt hjem til min lille familie, samtidig med, at begge mine børn har haft ferie.

Jeg tænker, at det er ok, at jeg savner noget helt almindelig, beige, størrelse medium, havregrødsagtig hverdagsmandag?

Jeg har været fraværende som bare pokker, både her og ude i den virkelige verden, fordi der har været så utrolig meget, der skulle nå at være styr på, inden jeg starter på mit nye job på torsdag, men jeg har tænkt mig at stikke hovedet ud og fortælle lidt om, hvordan det går med de forskellige ting, et indlæg af gangen, de næste par uger.


Jeg håber, at I er derude endnu, og at I alle har haft det rigtig godt og kedeligt.  

17 kommentarer:

  1. Det er nu 14 vilde måneder 😄 tror en drink er i orden

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, der må alkohol til her! Alt er tilladt!

      Slet
    2. Enig - og chokolade, tårer, og virtuelle krammere. Jeg kan byde ind med det sidste:


      Håber den nåede frem. :)

      Slet
  2. Vi er her. Og er mægtig glade og imponerede over, at du også er ❤️

    SvarSlet
  3. Mine 17 punkter for de sidste 1.5 år er anderledes, men resultatet for mig er, at jeg pt er sygemeldt med stress. Jeg håber du er bedre til at passe på dig selv end jeg har været. Fedt du er tilbage på bloggen, jeg har savnet din veltalenhed (velskrevethed?).

    SvarSlet
  4. En klog kvinde sagde engang til mig (lige inden jeg smed et stort, beskidt håndklæde i ringen) at man har to vigtige søjler i livet, nemlig sit arbejdsliv og sit familieliv. Hvis der er knas med den ene søjle, så støtter man sig op ad den anden. Hvis der er knas med dem begge, så vælter man. Ønsker dig det bedste & kedeligste efterår. ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var kloge ord her fra morgenstunden. Dem vil jeg huske.

      Og dejligt at du er tilbage, Linda.

      Slet
  5. Som sagt før - dit liv er ikke for sarte sjæle. Jeg er glad for, at du er ved at komme ovenpå. Du fortjener så meget kedelig havregrød hverdage. Kh. Birgitte

    SvarSlet
  6. Håber meget, at du har støtte at hente i familie og venner, for hold kæft en omgang. Forstår vitterligt godt, at du godt kunne trænge til at pause ud og få ro på - også selvom der er sket meget godt. Du har jo brugt meget energi.

    Du ville, tror jeg i hvert fald ikke, bede din bedste ven/veninde om at tage sig sammen, hvis han/hun stod i samme situation som dig, så hvorfor bede sig selv om lige præcis det? ;-) Nemmere sagt end gjort (for jeg forsøger at sige det samme til mig selv), men det er værd (at forsøge) at huske på.

    Mange tanker og ønsker til dig om en pause til at nyde og flyde med strømmen.

    SvarSlet
  7. selvfølgelig er vi her, glæder mig til mere nyt

    SvarSlet
  8. Satme vildt. Godt du er så sygt sej (og rystende og fritsvævende og alt det andet, man også godt må være).

    SvarSlet
  9. Du har været gennem nok til at vælte en Titan. Det er helt OK at lukke vand ud. Faktisk er det vist nok sundt en gang imellem. Selvfølgelig er det træls, hvis det bare vælder ud i ugevis, men det gør det vel heller ikke?

    SvarSlet
  10. Pyh man blir svedt af at (gen-) læse den omgang og ja det er helt ok! Og velkommen tilbage søde Linda ❤️ knus

    SvarSlet
  11. dine skuldre må være SÅ brede!
    ønsker for dig et roligt og kedeligt efterår..

    SvarSlet
  12. Du er så sej, bøjer mig i støvet :-)

    SvarSlet
  13. Du er sej! Masser af havegrødstanker herfra:-)

    SvarSlet
  14. Du er SÅ vild! Du må godt få nogle af mine dagpenge❤️

    SvarSlet