fredag den 3. juni 2016

I øvrigt:

* er jeg gået i gang med at sælge ud af mine babyting. I den forbindelse kom der i sidste uge en fyr med en benprotese af metal forbi. Jeg kender ham en smule, så vi stod i døren og småsnakkede, da Anton kom ud til os og andægtigt udbrød: “Du har et robot-ben!?! Hvor Er. Du. Bare. Smart! Det var ét af de øjeblikke, hvor hjernen roder febrilsk i kassen med mimik, og ender med bare at slå ud med armene med et: "I’ve got nothing, man".

* er selvsamme Anton begyndt at interessere sig for noget legetøj, der hedder Beyblades, og ser utroligt mange YouTube videoer, lagt op af én med brugernavnet: “YoloSwag”. Det er det mest irriterende cybernavn, jeg nogensinde har set.

* synes jeg, vi har snakket alt, alt for lidt om, hvor fantastisk Ulrich Thomsen er som skurk i den virkeligt udmærkede serie Banshee. 

* stod jeg igår post-træning ved siden af en pige i omklædningsrummet, der efter badet som det første iførte sig løbesko. Der er som sådan ingen regler for, i hvilken rækkefølge, vi tager tøjet på, men jeg håber, at vi alle kan være enige om, at dét er forkert. 

* passerer jeg hver morgen et busstoppested, hvorpå der hænger en reklame for Tommy Hilfigers nye urkollektion. Jeg tror hver gang, at nogen har hængt en Bon Jovi plakat, the early years, op. 



* ville det, hvis det havde været tilfældet, være en reel mulighed, at den havde hængt der siden 1988; det efterfølgende busstoppested prydes af en pisgul plakat, hvorpå Coca Cola ønsker os alle sammen en rigtig glædelig jul. 

* har jeg de sidste par uger brugt en del timer på det danske motorvejsnet, og jeg bliver nødt til at spørge, om vi er sikre på, at alt det motherf*cking vejarbejde ikke bare er et forsøg på at tvinge os over i noget kollektiv trafik? #Illuminati

* var jeg for et par uger siden i byen med en førstegangsgravid. Hun kunne fortælle, at det ikke kan betale sig at stresse over det, når babyer græder: Hvis man ved, at de har fået mad og har rene bleer, er det jo bare være i det. Jeg er lidt træt af, at den information først tilflyder mig nu.

* har jeg just puttet Anton og lige, som jeg satte mig på sengekanten, løb verdens største edderkop ind under sengen. Det var en meget skeptisk Anton, jeg efterlod på første sal, efter med den overentusiastiske løgnerstemme at have forsikret ham om, at “den skam er kravlet ud af vinduet igen. Det gider SLET ikke være herinde, hvor der er så varmt, skat.” Jeg tager på hotel i nat.

13 kommentarer:

  1. Næste gang du ser hende den førstegangsgravide, kan du så ikke lige spørge hende, hvor jeg skal lægge alle følelserne, når babyen græder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg nu også sige. Ak, hun bliver klogere.... Right back at ya'!, tror jeg vist godt, at vi kan sige....

      Slet
    2. Det er nok bedst, at jeg ikke åbner munden, når jeg er sammen med hende, men bare smiler med smalle, samlede læber. Ellers tror jeg simpelthen ikke, jeg kan få hold på det igen. Jeg skal dog skynde mig at sige, at jeg nok ikke er så objektiv - det tog lige spidsen af min imødekommenhed, at hun lagde fra med (4 minutter efter at have hørt, at jeg har fået mine børn alene) holdt et lille foredrag om, at det havde hun også overvejet, men hende og søstrene var enige om, at det var alt for egoistisk at få børn uden en far. Øh.. nå!? Folk må mene præcis, hvad de vil, og jeg vil ALTID gerne snakke om mine overvejelser osv, men efter sådan en udmelding er man ikke lige klar til at blotlægge sin kerne, vel?

      Slet
  2. Der er nu intet som første gangs naivitet. Selvom hun jo objektivt set har ret.

    Os. Hvor var det da egentlig verdens fedeste kommentar om robot -benet. Hvad sagde manden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror han fik sagt: "øøh, tak" Det var svært at høre gennem latterbrølet.

      Slet
  3. Carma is going to be a giant bitch for den førstegangsgravide -jeg kan mærke det i mine godt hærdede morknogler....
    PS Robotben ER jo smarte, håber manden var klog nok til at at sige: Af hjertet tak!!!

    SvarSlet
  4. Linda - I love you! Du har den BEDSTE humor👍🏻

    SvarSlet
  5. Har en søn der er færdig med et bundt beyblades - det er Antons hvis du vil gå dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du sindssyg, mand! Så indstiller han mig til Årets Mor. Kan du ikke skyde mig en mail på blogsbjerg@gmail.com, så finder vi ud af detaljerne over mail? Tak fordi du tænkte på os:-*

      Slet
  6. Seriøst hvor er Anton sjov med den kommentar om benet :-) :-)

    SvarSlet
  7. hotelovernatninger er altså også virkelig undervurderet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så sandt!

      Slet
    2. Det er simpelthen så sandt!

      Slet