onsdag den 15. juni 2016

Grant me the serenity to accept the things I cannot change.

Nå, men kan I huske det hus, vi snakkede om, jeg gerne ville have? Det har jeg fået tilbudt som nummer to. Altså noget der ligner 50/50 % chance for at få det. Og det har man jo ret meget lyst til at råbe hurra over, indtil man kommer i tanke om, at man er voksen, og derfor bliver nødt til at forholde sig til, at timingen næsten ikke kunne være dårligere. 

For det er lidt dyrere, end det vi bor i nu; det har jeg hele tiden vidst, og det er ikke en dealbreaker. Men der er også lige et indskud på omkring 37.000, man skal have gravet frem, og uden at kede jer unødigt med detaljer om min økonomi, konstaterer jeg bare, at min opsparing er tæt på at være afgået ved døden efter et halvt år på barselsdagpenge. Ydermere er jeg gået ned i løn, bl.a. fordi jeg er gået lidt ned i tid og afvikler restbarsel fra Anton, og endelig er jobmarkedet for en tegnsprogstolk mere usikkert nu, end det nogensinde har været før. Det er fuldstændig umuligt at regne ud, hvor meget jeg kan få i boligstøtte, fordi min indkomst svinger så meget, som den gør, og fordi den nu også udgøres delvist af dagpenge pga. restbarsel.

Men. 

Hvis vi får det, kommer vi til at bo 200 meter fra skole og institution. Vi kommer til at vade i legekammerater og netværk, og måske behøver jeg ikke hive barnepigen ind, hvis jeg en dag først har fri kl. 17. Anton kan selv cykle i skole, og vi slipper for den rundkørsel i Esbjerg, der giver anledning til flest mareridt hos forældre med små børn. Det hus, vi har fået tilbudt, er et af dem, der har fået lavet skillevæg, så der er værelser til begge børn, og jeg skal ikke have et istandsættelseslån, der i 10 år vil øge huslejen med ca. 800 kr. i måneden.

Så jeg har sagt ja. Vi ved på mandag, om det er vores eller ej, og i de mange, lange nattetimer forsøger jeg at gøre situationen til win-win. Hvis vi får det, er vi endelig, hvor vi gerne vil være de næste mange år, og så må vi løse det økonomiske i takt med, at det opstår. Jeg kan evt. vælge at gå op i tid igen, og der er (vel) trods alt ingen, der er døde af at leve på havregrød og postevand i en periode.

Hvis ikke vi får det, kommer den bunke penge, jeg står til at få udbetalt i tillæg, restferie osv. til at udgøre fundamentet i en ny opsparing, jeg kommer til at kende vores økonomi væsentligt bedre, og vi er klar, når vi får tilbudt noget næste gang. 

Men i dette lukkede forum kan jeg da godt være ærlig og sige, at jeg ikke har ret mange negle tilbage. 

Heldigvis er børn jo dejligt effektive ift at sørge for, at man ikke får for meget tid til at sidde og kæle for sine ilandsproblemer. (Apple har virkelig overtaget verdensherredømmet, når man kort studser over, at stavekontrollen ikke retter det til iLandsproblemer.) Anton er blevet en lille teenager, der ikke er bange for at give udtryk for, hvordan han har det, og i går morges hvisle-sang “Mor er træls, mor er trææææls, mor er træls” hele vejen ud til børnehaven.

Jeg prøver at glæde mig over, at jeg opfostrer emotionelt sunde børn, der ikke brænder inde med, hvad de føler.

Så status her er: Vi venter, og forsøger ikke at få et sammenbrud over de 100 ubekendte. 

Heldigt, at jeg er bygget af tålmodighed, og ikke er typen, der har behov for kontrol. 

10 kommentarer:

  1. Krydser fingre for jer - alt der kan få hverdagen til at glide lidt nemmere er værd at gå efter

    SvarSlet
  2. Åh, det håber jeg virkelig også for dig! Så må I tage med, at Anton kun har 200 m til at synge gode mor-sange på ;-)

    SvarSlet
  3. Alt held og lykke og krydsede ekstremiteter. Og så - den med iland... hahahaha - jeg var der så meget selv.

    SvarSlet
  4. Det bliver SÅ godt for jer. Håber I får huset, held og lykke!
    /Laura

    SvarSlet
  5. Håber at det bliver jeres hus og at det bliver godt:-)

    SvarSlet
  6. Og mig som går og håber på at være heldig med lejligheder, hvor jeg står nr ca 40 (fordi viceværten har sagt, at en med nr 107 tidligere har været heldig 🙈😂). Krydser fingre for jer! Godt vi er så tålmodige vi to 😂

    SvarSlet
  7. Krydser fingre! Afstande og netværk er virkelig ALT. Og børn elsker jo havregrød.

    SvarSlet
  8. Held og lykke. Jeg krydser fingre.

    Pasta vendt I et udslået æg og spinat dækker en del kost behov og er temmeligt billigt ;-) )Narr sådan som Variation til havregrød)

    SvarSlet
  9. Jeg fik tilbudt drømmehuset i bytte og til overtagelse på min terminsdato. Med tvillinger. Det var take it og leave it, ham der havde det var hverken til at hugge eller stikke i. Kun den flyttedato, ellers var det ligemeget. Jeg er alene og har to større børn. Jeg fik nøglen tre dage inden jeg fødte børnene, og nåede at samle sengene og hænge puslebord op på badeværelset. Resten var i kasser. Den sidste flyttekasse blev tømt flere år efter. You can do it! !! No Worries! !!

    SvarSlet
  10. Måske du kan få et indskudslån gennem kommunen? Jeg krydser fingre for dig ☺

    SvarSlet