torsdag den 12. maj 2016

Ro på.

Idag er en stor dag, for idag kan jeg mærke, at det er i orden, at min barsel er ved at være slut. Jeg sidder i mit køkken og drikker kaffe, og det er det eneste, jeg har på programmet for idag. Normalt ville jeg skulle ned at undervise i aften, men pga. halsen må jeg ikke endnu.

Begge mine børn er i institution, og det er ok, og jeg har nået de vigtigste ting på min reviderede to-do liste. Jeg havde en hel del flere punkter på, som jeg har måtte flytte over på “senere - når der bliver tid” listen, men de ting, som jeg skal-skal, inden jobbet kalder, er vinget af, og med to hele dage i overskud, sidder jeg med fornemmelsen af at være nået i mål.

Derfor har jeg besluttet mig for, at halsen var en gave i forklædning, for hvis jeg skulle være startet i mandags, var vi billedligt talt snublet ud af døren med jakken halvt på og en klap-sammen i munden. Måske bliver det alligevel sådan, når hverdagen starter, men fornemmelsen i kroppen er en anden nu, og det gør en verden til forskel for mig.

Skål i kaffe og zen, og må I alle få en forrygende torsdag, og en god og fredfyldt pinse.


3 kommentarer:

  1. Fatter ikke du allerede skal starte efter barsel??? Synes kun lige du var bleget gravid . Alt det bedste til dig og dine børn fremover.

    SvarSlet
  2. Årh det lyder dejligt. Og man skal aldrig undervurdere hvordan sygdom gør en helt happy for hverdagsdrift, madpakker og logistik - nu uden sygdomståge. Dejligt at du får to dage til kaffe og lidt alenetid.

    SvarSlet
  3. Hov nu hedder jeg "velkommen" når man kommenterer som googlekonto..? Pyt. Har kløjs i at kommentere alt for mange gange.

    SvarSlet