fredag den 29. maj 2015

Mens vi venter, part 2:

Hermed følger et sindsoprivende indblik i livet på barsel. Den sidste uge er gået med:
  • At blive tjekket på hospitalet. Mine prøver begynder at té sig lidt, og det betyder, at der, hver eneste gang noget er bare marginalt skævt, er dømt dobbelt- og trippletjek på fødegangen. Det er godt, de holder øje med os. Det ER det. Men jeg kan dårligt beskrive i ord, hvor meget jeg glæder mig til ikke at skulle lave flere urinprøver. Jeg HADER at lave urinprøver, og har altid gjort det, men det fremmer ikke varme følelser for projektet at være så gravid, at man efterhånden mest af alt minder om en gammel folkevognsbobbel med T-rex-arme.
  • At forsøge at hjælpe Anton med at rumme livet generelt: Der er udflytteruge i børnehaven, hvilket betyder, at jeg hver dag til fyraften står med en meter menneske, der er fuldstændig opløst i udmattelsestårer over, at vand er vådt, og at den røde Ninjago-trøje ikke kan være grøn. Forleden morgen trampede han ind i stuen med ordene: “Du er FYRET!!” fordi han skulle have bukser på. In all fairness kom han dagen forinden ud i køkkenet til mig og proklamerede: “Mor, jeg kan ikke lide bukser”, så man kan argumentere for, at jeg var advaret. 
  • At juice alt, der nogensinde har haft bare kortvarig berøring med naturen. I min jagt på Den Rigtige Juicemaskine, var der pludselig en veninde, der skrev: “Jeg har en juicer stående i skabet. Den er aldrig brugt. Vil du have den?” Øh, ja tak!? Så nu juicer jeg i vildskab, fordi jeg håber, at Frida snart får nok af dagligt at få 1 liter kompost med ingefærsmag lige i face.
  • At lave voodoodukker af folk, der spår om, hvornår jeg føder. Får mig til at føle mig som en hest, man kan odd’se på.
  • At kede mig. Hun ligger så lavt og dybt derinde, at det gør ondt, hvilket betyder, at der er dømt godt med pauser i løbet af dagen. Så sidder man dér. Og må ikke drikke mere kaffe, fordi dagsrationen på 3 kopper er overskredet. Pga. føromtalte udflytteruge, kan jeg ikke engang hente Anton tidligt, og ovenikøbet har han i aften bedt om at sove hos mormor og morfar. Jeg har glemt, hvad man laver, når man er alene?? (Og ikke må drikke alkohol…) (PS: Jeg har ikke glemt, hvordan man kvæler folk, der opfordrer én til “at nyde det”….)
  • At forsøge at lægge låg på mine hormoner. Går dårligt. På nuværende tidspunkt hader jeg 98% af alle mennesker. Objektivt set ved jeg godt, at det er mig, der læner mig op ad diagnosen ‘psykopat’, men det gør mig egentlig ikke mildere stemt. Nærmest tværtimod.

Kom nu ud, Frida.

4 kommentarer:

  1. Jeg gik 10 dage over termin med mit andet barn. Hvilket var akkurat tre uger for meget, fordi da jeg nåede tidspunktet, hvor jeg fødte mit første barn, hvilket var en uge før tid, så tænkte jeg at målet var nået og at min på daværende tidspunkt gigantiske mave (og deriværende gigantiske barn) ikke kunne/skulle blive større. Men ugen-før-terminsdagen gik, og terminsdagen gik, og der skete intet. Af ren desperation satte jeg mig til at strikke et kæmpe uldtæppe, mit i hedebølgen i 2012, for at svede ham ud. Intet skete. Det er virkelig svært at undlade at kaste ting efter folk, der mener at man skal nyde en periode, hvor ALT gør ondt.

    MEN baby kommer ud, og medmindre du skal have en kæmpeflok, så vil jeg hermed sende mit mantra (som fik mig igennem de sidste 4 måneders gravidtet og fødslen) videre: "Det er sidste gang"...!! Storebror fik en lillebror, lillebror må få en guldfisk. Basta.

    God aften :)

    SvarSlet
  2. Hej Linda.

    Jeg er efterhånden en gammel og trofast læser hos dig, og jeg ville så gerne lægge nogle fornuftige kommentarer til dine indlæg. Problemet er bare, at jeg altid er så pokkers enig med dig, og/eller fniser mig gennem læsningen. Og jeg har vist opbrugt min kvote af "fnis"...
    Nogen gange tænker jeg at du bor i mit hoved, eller jeg i dit:), ihvertfald fald rammer du altid hovedet på sømmet ift mit verdenssyn.

    Nå, emneskift. Dengang Lene blev syg, og desværre mistede livet, tænkte jeg simpelthen så meget på hende. Skrev det vist også herinde engang, at det måske kunne virke mærkeligt.. Men det gjorde jeg altså, og jeg var oprigtig ked af det da det endte så ulykkeligt. Det ramte mig helt inde i morkulen, og nogen gange, nu, sender jeg en lille tanke efter alle de døde, og deres efterladte. Og så tænker jeg på Lenes lille dreng og mand. Jeg håber de har det godt!

    Jeg ønsker dig en god fødsel, og er sikker på at det bliver kampgodt:) Ja, og undskyld hvis det blev lidt tungt også..

    Mange, mange hilsner
    X

    SvarSlet
  3. Ae ae søde Linda knuser fra dit gamle hood

    SvarSlet
  4. Elsker juicetaktikken. Håber Frida hader den, og snart kommer ud. Og stinker af ingefær som tak!

    SvarSlet