onsdag den 7. maj 2014

I øvrigt:

- Ville jeg ønske, at vi kunne få et andet busselskab i Esbjerg end ”Tide Busser”. Hver gang – H.V.E.R! gang – jeg ser én, sætter stereoanlægget i mit hoved singlen ”The tide is high, but I’m holding on” på i Atomic Kitten-versionen. Jeg har ikke ord for, hvor belastende, det er.

- Har jeg opdaget én ting, som er mere irriterende end uopfordrede, gode råd, og det er uopfordrede gode råd, som er nytteløse. Fik nakket mine sko i træningscentret i går (er stadig RASENDE!), og efterfølgende har jeg fået følgende kommentar et sted mellem 770 og 1000 gange: ”Havde du ikke låst dem ind i dit skab? Du skal ALTID låse ALLE dine ting ind i dit skab.” Tak. For fucking ingenting og hån.
- Glæder jeg mig til at møde tyven. Det er nemlig sådan, at mine løbesko er en herremodel, fordi jeg er handicappet på fødderne, og derfor skal have særlige såler i skoene, hvilket er nemmere i en herremodel, fordi den er bredere i det forreste stykke. Så. God fornøjelse med at være den pige, der stiller ubemærket i *mit* fitnesscenter et par små herresko med håndlavede specialsåler fra Sahva. *afsikrer gevær*

- Har jeg fået at vide, at jeg ligner den norske håndboldspiller Heidi Løke. Det her er en af de gange, hvor jeg faktisk godt selv kan se det. (Modsat Trine Dyhrholm og Ditte Gråbøl-sammenligningerne (wtf!?))
- Har jeg oprettet en gruppe på FB, der hedder ”Nem og billig aftensmad”. Den er pivåben, og fuld af søde mennesker og gode ideer, så kig endelig forbi.

- Havde jeg meget mærkelig oplevelse i morges, da jeg var ude og løbe. Vi har sådan et stisystem hernede, der egner sig godt til den slags, og da jeg kommer til et sted, hvor flere stier render sammen, ser jeg en anden løber komme susende. Mit bud er, at vi får øjenkontakt, men da jeg ikke har mine briller på, vil jeg ikke sætte penge på det. For at være på den sikre side, sender jeg derfor et forpustet ”Morn!” afsted i hans retning, inden jeg drejer ind af en ny sti. Et minut senere løber han op på siden af mig, og falder ned i mit tempo. Prøver først at udstråle ”Ja, haha, morn morn og fortsat god tur”, men han bliver hængende. Da jeg har skævet til ham nogen gange, synes jeg ligesom, at jeg er nødt til at tage mine earplugs ud, hvilket han tager som en invitation til at starte en længere samtale. Så der løber jeg, med Foo Fighters i hænderne, høflig ”kender-jeg-dig-fra-fitnesscentret/kan-jeg-hjælpe-dig-med-noget?”-attitude, og meget(!!) pæn mand på fløjen, og han har tilsyneladende ikke travlt. Efter 2 km (hvor jeg er ved at brække mig af at sludre ubesværet og løbe væsentligt hurtigere end post-sommerhus-og-rigelige-mægnder-af-alkohol-formen på nogen måde tillader) drejer han fra igen, og jeg aner simpelthen stadig ikke, hvad det var?? Gør vi det? Slår følge med andre på den måde? Bryder det ikke hele det lone-wolf-kodeks, løb går ud på?
- Er jeg ved en frygtelig fejl kommet til at se Hart of Dixie på Netflix, og er i den forbindelse blevet forelsket i bartenderen på 25. Hvis nogen har et ledigt øjeblik, må de godt lige ringe til mig og råbe: ”DU ER 37!!”

14 kommentarer:

  1. Hej Linda - du er 37! og det betyder at der er INGEN regler for hvilke fyre man må synes er lækre :-)

    SvarSlet
  2. Ha ha - melder mig straks under fanerne til Nem og billig aftensmad, og tilslutter mig koret der er hemmelig forelsket i bartenderen på 25, selvom man er 38... Hmm.
    P.S. Hvorfor oplever jeg aldrig at pæn mand slår følge under løbetur - er højest heldig at få et hej med på vejen...

    SvarSlet
  3. Hmm kan ikk finde din gruppe med Nem og billig aftensmad??? Gider du lægge et link ind?
    /Jeannette

    SvarSlet
  4. Jeg tror, det er en regel: man skal blive lidt (læs: meget) forelsket i Wade Kinsella! Hvornår har han f.eks. tøj på overkroppen i mere end 5 min.? Jamen, jeg spø'r bare.. Han er i øvrigt 30 (*host* ikke at jeg har tjekket det på imdb *host*), så det er ikke heeelt galt ;-)

    SvarSlet
  5. Ihhhhh - det er jo sådan noget amerikanske film, romaner og store kærlighedshistorier er skabt af. Der hvor den perfekte, lækre mand dukker op ud af det blå - som over/underbo/ny kollega/løbemakker...

    Det er i hvert fald det shit, min psykolog forsøger at bilde mig ind... Så jeg har brug for, at du nailer den her, det kan du godt høre, ikke?

    Forleden tog jeg mig selv i skamløst at flirte med knap 20-årig Joe&the juice hipster... Jeg bliver 38 lige om lidt. Med andre ord: Du har min velsignelse til at lure på de yngre mænd. Det er jo også så vildt moderne at være cougar!

    SvarSlet
  6. HALLOOOO han flirter da SÅ meget med dig ham løberen. Samme tid og sted næste uge, han er der helt sikkert igen for at snakke med dig!! :D

    SvarSlet
  7. He he, 25 er slet ikke så tosset, din alder/2 + 7 er reglen, så det går da liiiige an :-) Og altså ungt er godt, siger jeg hvis mand er 8 år yngre

    SvarSlet
  8. Arh, den vil jeg skisme også godt lige kommentere, Linda. Du var da vel for pokker ikke SÅ blind at du ikke opdagede løbe-fyren flirtede??

    SvarSlet
  9. Løb Linda! Altså løb med ham der lækker mand.

    Bartenderen er i øvrigt .. Uhhmmm

    SvarSlet
  10. Må jeg minde dig om at jeg har været forelsket i Harry Potter de sidste 7 år OG skal giftes med en mand (/dreng), der er 10 år yngre end mig selv.. Så... Ingen råberi, tak :)

    SvarSlet
  11. Jeg kender rigtig mange (inkl. mig selv) der synes at Christopher er mega lækker - og han er 22 :-) Jeg har heller aldrig helt kunnet se sammenligningen mellem Lina Rafn og mig, men den med dig og Heidi Løke er jeg helt med på :-)

    SvarSlet
  12. Du er 37:-)
    Men ku' Netflix ikke lige skynde sig at skaffe næste sæson, så man kan fortsætte sit helt hemmelige crush på bartenderen?!

    SvarSlet
  13. Jeg synes det fede ved at blive ældre er at man da bare udvider sin horisont. Således kiggede jeg i dag på min chefs 19-årige søn og tænkte at jeg ku godt, hvis det skulle være. Samme tanke kan jeg have op mænd langt op i 50'erne. Jeg er 36 og gift. Til gengæld løber jeg mest med en veninde, så ingen løbeflirt til mig. PS. Jeg bruger str. 36, så det er ikke mig, der er løbet med dine sko...

    SvarSlet
  14. Haha, jeg er vild med nummer 2. Det er jo bare verdens mest hånende og ikke-brugbare kommentar! Jeg håber, du fanger tyven ;)

    SvarSlet