onsdag den 12. marts 2014

Patvrider til den, der skriver at jeg skal glæde mig over at have tjent mere, end forventet.

Lige som vi hvert år d. 14. februar skal igennem de obligatoriske opdateringer fra dem, der hhv. elsker og hader Valentines Dag, så er det i disse dage også en årligt tilbagevendende begivenhed, at facebook flyder over med ”Tak skat!!” og ”Det er sgu da dine egne penge, din nar!”

I forbindelse med min grow-up-your-life fase sidste år, hvor jeg var igennem alt, hvad jeg har af bank- og forsikringspapirer, var jeg også for første gang inde og rette min forskudsopgørelse. (Jeg er det, vi kalder en ”late bloomer”) Jeg kastede mig over opgaven ud fra arbejdstesen ”Hard work beats talent” og efter en del riven-i-hår (primært mit eget) og samtaler med medarbejdere fra skat, kunne jeg efter nogle lange dage endelig trykke på ’indsend’.
Derfor var jeg afslappet græsende til nonchalant, da jeg igår loggede på Skat for at se den endelige årsopgørelse; jeg var relativt sikker på, at vi ville lande på noget i retningen af, at en af os skyldte den anden en 10’er. Blev derfor rimelig træt, da jeg efter en kø, der var en planøkonomi værdig, fik besked på at finde 6000 kr. og smide dem i Det Sorte Hul. (Speaking of: Hvor ER det fly??)

Wtf??
Normalt begynder jeg at svede ærgerlig koldsved over den slags meddelelser, men i år vidste jeg, at det måtte være en fejl, så jeg rykkede direkte til feltet ”irritation”.

'Ret årsopgørelse' - *klik*
Uden at skulle gå i mange, lange og indviklede detaljer, er mit job skruet sammen på en måde, der gør, at jeg for ca. 80 % af mine opgaver får kørepenge for de km, jeg kører, mens jeg for de sidste ca. 20 % er fradragsberettiget. Og det ER sikkert mig, der i sin tid har trykket på noget forkert (Tss! Som om!) – i hvert fald kunne jeg se, at min arbejdsgiver ikke stod opgivet som tolkefirmaet i Aarhus, men derimod som fitnessdk, Esbjerg.

Hvilket kilometermæssigt gør en temmelig stor forskel.
Som et ekstra hån-feature har Skat desuden teamet op med Krak, så jeg der, midt i min årsopgørelse, lige kunne få en kørselsvejledning og se, at jeg altså kun har 7 km. på arbejde, og ikke de 153 km. jeg løgnagtigt har anført.

Nice try, Skat.
*taste-taste-taste* 'Indsend rettelse' *klik*

'Du mangler at indbetale 1598. kr.'
For satan da også.

Så nu: Hvis I vil have mig undskyldt; jeg skal lige ud og skamkøre motorvejen. Den skylder mig 1600 kr., det lille svin.

7 kommentarer:

  1. Det ER nemlig SÅ mærkeligt med dét fly!?

    Hva så med en High-fiver for indsats og growing up-stuff? :-)

    SvarSlet
  2. Jeg grinede også¨en del af rutebeskrivelsen til mit job - som altså ligger ca. 10 minutter fra min bopæl. På gåben. Nu kan jeg så se hvad den gør godt for..

    SvarSlet
  3. Øv! Men sejt at du er blevet sådan en voksen en, der kan rette forskudsopgørelse - der er jeg stadig ikke nået til...

    SvarSlet
  4. Med et minus på 30.000 har jeg tænkt mig at køre landet rundt fra nu af og til nytårsaften.
    T-r-e-d-i-v-e tusind!!!

    Det er fanme så latterligt, at kun 400 gr Toblerone og alle afsnit af Homeland kun tager toppen af arrigskaben.

    SvarSlet
  5. Tommelfingeren opad for at du er begyndt at rette din forskudsopgørelse! Det er godt gået. Har du også husket at rette den for 2014 også?

    Det er da flot det mærmede sig at vørw koreekt.

    SvarSlet
  6. Ha ha, der gav du mig lige dagens morgengrin...skamrid baby, skamrid.

    SvarSlet
  7. Du er for cool. Dør af grin (ikke over at du skylder noget i skat).

    SvarSlet