torsdag den 13. februar 2014

Vinterferielisteri.

Har nedtur over:

* At min nabo har fået en ny hund. Og uden at kunne bestemme racen, ser den lidt for lavstammet, indavlet og muskuløs ud til, at jeg synes, at det er en god ide. Den sidste hund hun havde, tilbragte meget tid både i min have og i mit køkken, fordi den hoppede over hegnet, og da jeg for 12. gang trak den hjem og hvislede, at nu måtte de godt få styr på dyret, spurgte hun indigneret, hvad jeg ville have, hun skulle gøre? Min nabo er i øvrigt hende, der ikke har haft overskud til at pille sin julepynt ned, og som jeg sidste sommer mødte uden for, hvor hun glædede sig sådan til at få besøg af damen fra kommunen, så hun kunne få sin datter i aflastning. (Note til selv: Tjek opstartstidspunkt af hold til jagttegn.)
* At den allergiske reaktion jeg havde fået, viste sig at være psoriasis. Kan ikke engang joke med det – er stadig i den fase, hvor jeg skuler ondt og misundeligt til andre menneskers pæne, hele hud. Og må også stadig gemme mine bilnøgler for mig selv for ikke at køre ind til min læge og eksplodere i: ”Jeg SAGDE jo, at det hang sammen med De 1000 Halsbetændelser Fra Helvede!!” (Mmmm - det kan nemlig vækkes af særligt ondskabsfulde streptokokinfektioner. Et ekstrafedt feature ved psoriasis, som jeg heller aldrig har haft brug for at kende til.)

* At Richard Møller Nielsen er død. Ligesom alle har én James Bond, der er Den Rigtige, er han den eneste sande landstræner for mig. Efter ham? Lort, lort, lort.
Har til gengæld optur over:

* At den seneste opdatering til mit antivirusprogram hed: ”Sommeropdatering 2014”.

* At have opdaget, at man sagtens kan blande lakridspulver og instantkaffe. Seriøst: Bedste. Ide. Ever!
* At 2. sæson af Orange is the new black, de sidste 8 afsnit af Breaking Bad OG 4. sæson af Game of Thrones alle står og flimrer i horisonten. (Serviceinfo: Jeg tager ikke telefonen fra d. 24. februar og 2 måneder frem.)

Emner, jeg ikke behøver høre mere om:
Giraffen.

SF.
Von Trier.

Vinter-OL generelt, og curling i særdeleshed.
Og endelig – uden nogen form for sammenhæng i øvrigt: Et screendump af årets bedste pin om Valentine:

12 kommentarer:

  1. hey hey hey: Hvad med House of Cards på FREDAG?! JAaaaaaaa!

    SvarSlet
  2. Stemmer også i med House of Cards imorgen!!!!

    Og så er jeg i øvrigt enig ift. det giraf snak - nu må det snart være nok!

    Lyder i øvrigt til at være en hyggelig nabo - eller noget....

    SvarSlet
  3. Argh psoriasis - sikke noget møj og meget svært at have humoristisk sans omkring. Eneste eventuelle lyspunkt er, at I nu må drage non-stop på ferie til Det døde hav. Man må da kunne få tilskud til noget klima-terapi?!? Og kamphunde/småbørns problematikken kalder vist på et hegn?


    SvarSlet
  4. Lige mht. det psoreasis-noget, så har jeg kendskab til at der er flere som har været plaget af psoreasis, som har benyttet sig af Jim Lyngvilds håndcreme fra hans mærke Raunsborg med succes. Måske ville det være noget der kunne hjælpe dig også???

    Har i øvrigt også nedtur over Ricardo er død - så trist! Fodbold EM bliver aldrig det samme igen...

    SvarSlet
  5. Mmm, lakridspulver i kaffe, det må jeg prøve!

    SvarSlet
  6. House of Cardssss! OMG! Hvis du ik har set det, så kan du lige nå det. Det tager 1,5 dag og provianter lige lidt inden - du kommer nemlig ikke til at røre dig ud af flækken fra du trykker play første gang ;)

    SvarSlet
  7. Tak for altid sjove og tankevækkende lister! Hvordan VED du det med Orange is the new Black og Breaking Bad? Jeg synes, at jeg tjekker hele tiden og kan ikke finde de (fantastiske) nyheder!

    SvarSlet
  8. Ohh Linda it sucks med det psoriasis 😳😳øvvv!!
    Knus Mette

    SvarSlet
  9. Hvis naboens nye hund (og gamle) hund skulle finde på at aflægge dig et besøg igen, så kan du evt. smide dem i bilen og hælde dem af hos policen…..
    Uha det som hun skal betale der, skal vel nok få hende til at tage "hold-dit-møgkræ-på-egen-matrikel" noget mere seriøst…
    Nogen gange fatter folk det ikke, når man blot er verbal. Du har jo fulgt den hjem tilpas mange gange...

    Hilsen en hundeven

    SvarSlet
  10. Psoriasis er noget lumsk noget.
    Jeg har haft ondt i diverse led og senetilhæftninger, siden jeg fødte i 2008. Fik fornyligt endelig overtalt min læge til at henvise mig til en reumatolog: Jeg har noget, der hedder psoriasis artropati - uden at have hudsygdommen (endnu, det kan jeg forvente at få med tiden).
    Så hvis du får ondt i leddene, akillessenerne eller får hælspore, så vær obs. på, at det kan hænge sammen med psoriasisen.
    Håber du finder en måde at leve med psoriasisen, og at du får den rette behandling nu.

    SvarSlet
  11. Nej, hvor er det da bare en øv-tur, at du har fået psoriasis. Jeg kan ikke engang finde på noget opbyggeligt at skrive til dig. Jeg håber, at den kan gå i dvale, jeg havde virkelig lyst til at komme styrtende med en stor latte og en skulder, du kunne rase ud ved!

    Håber altså at ferien i øvrigt har været god ved dig. Synes bestemt heller ikke om lavbenet hund og ditto indavlet nabo. Kan du ikke ringe til kommunen og sige, at du har set rotter på grunden? Måske kan nabo og hund blive genhuset... (Undskyld, svinehunden kunne ikke holde sig nede)

    SvarSlet
  12. Det siges at håndcremen fra Raunsborg skulle udrette mirakler på hudproblemer!
    Venlig hilsen
    Rikke

    SvarSlet