onsdag den 26. februar 2014

Random crap.

Det er lidt småt med de sammenhængende tanker for tiden, fordi mit fokus er meget på Lene og hendes ulykkelige situation.

Derfor får I lige lidt ligegyldigt onsdagsævl at fordrive aftenen med.
* Skal man nødvendigvis sætte sig ind, hvad de der bit-coins er for noget? Har nu 3 gange *virkelig* forsøgt at høre efter, når de snakker om det i radioen, men det er åbenbart et begreb, der skal bearbejdes og lagres i samme center i hjernen, som man bruger til geografi.

* Min nabo er lige gået forbi mit vindue med sin tandbørste i munden. Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.
* Godt nyt til alle ecstasy-afhængige, der ikke har råd til stoffer: Gå på LCHF i et par måneder, og stress-spis derefter en pakke kiks (”En pakke!?” ”Sagde hun EN PAKKE!!?!” *menneskemængde-der-forfærdet-viger-tilbage* Ja. For helvede. En pakke. Og det var kun fordi jeg ikke havde to.) Uden rigtig at have begået mig i ravemiljøet, synes jeg, at effekten svarede meget godt til, hvad jeg har læst om den lille, glade pille: Instant rush, hjertebanken, ræsende puls og rystende hænder, efterfulgt af nattelangt ophold i mørkt hul beklædt med mugne, trævlede tæpper af semidepressivt selvlede.

* On that note (LCHF - ikke ecstasy): Mega shout out til Hjemme hos Xenia, som har den bedste LCHF madblog, jeg endnu har set. Jeg har ikke prøvet noget derindefra, der ikke smagte formidabelt.
* Folk, der er gået fra hinanden, må få én måneds frit lejde til at klynke på Facebook. Derefter synes jeg, vi sagde, at man købte sig en dagbog.

* Sidste år til fastelavn måtte jeg jagte Anton gennem hytten, mens jeg viftede begejstret med brandmandskostumet. I år er han gået kontra, og nægter at tage sin McQueen-dragt af. Jeg har forsøgt at forklare ham, at den hat *intet* godt gør for ham - han er iskold.
 
* Til gengæld insisterer han på at vi synger: ”I dag er det Antons fødselsdag” 10.000 gange i timen. (Det var i november.)

* Jeg bliver aldrig ret bad ass til cross fit. Det tackler jeg middeldårligt. Fik forleden hvæst ind i hovedet af ung i-sit-livs-form-instruktør, at ”det ville fungere VIRKELIG fint for mig, hvis du ville holde op med at bruge ordet ”bare” hele tiden!!” #overskudstypen
* Har i dag ryddet op på mit skrivebord på computeren, og er nærmest perverst tilfreds med mig selv. Har været inde og afbryde pauseskærmen flere gange, bare for at beundre mit værk.

* For the love of God, nogen fortæl mig, hvordan man opbevarer sine gulerødder i køleskabet?? Hvordan kan de – som den eneste fødevaregruppe derinde – fryse hele. Fucking. Tiden!? Jeg har efterhånden kasseret hvad der svarer til et års høst for et mellemstort, dansk landbrug, og det kan sgu da ikke passe, at det kan være så svært??
* Og endelig vil jeg i mit næste liv være amerikaner, og ven med mennesker, der laver billeder som det her:

11 kommentarer:

  1. Pak dem ind i en avisside, det samme gælder for agurker :)

    SvarSlet
  2. Kan godt lide tilfældige tanker, de er dejlige :)

    SvarSlet
  3. Det med Lene, det tænker jeg meget på. Kender hende ikke, og heller ikke dig, men hun har en lille mand, og det er bare ikke til at bære. Jeg begynder simpelthen at pive, og det kan måske virke lidt langt ude, nu jeg ikke kender hende, men jeg har selv unger, og bliver SÅ ramt inde i kernen.
    Puhafuckdaogså.
    Nå, men heldigvis står Anton der og ser sød ud. Det er jo fantastisk:)
    Et lille klem til jer alle.

    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også. Det er ubærligt. Ligeså meget for Lene som hendes lille dreng. Samtidig er jeg taknemmelig over at hun skriver om det. Fordi..... det føles vigtigt for mig at følge hende. Følge den del qf at være menneske.

      Slet
  4. http://9gag.com/gag/av0RLe5

    Så den her og tænkte på dig ;)

    SvarSlet
  5. Jeg har også svært ved at rumme det med Lene. Det er ganske enkelt f.u.c.k.i.n.g og tanken om hendes lille mand og store mand og...det skal ikke være sådan vel?
    Det er ikke det vi har aftalt vel?

    SvarSlet
  6. Pyhhh ja det er næsten ikk til at rumme det med Lene :-(:-(:-(. Gør ondt! Sender bare masser af god karma! Og samtidig så kunne tanken om Anton heldigvis få en til at smile ;-);-)! Knus!!!

    SvarSlet
  7. Lig (føl dig fri til at erstatte i med æ, hvis du bliver gladere af det) et viskestykke i bunden af din grøntsagsskuffe i køleskabet. Det tager den overskydende fugt.
    Det var det eneste, der kunne komme fra mig efter at have været en tur inde for at besøge Lene og Aksel..Åh hjerte altså!

    SvarSlet
  8. Random kommentar

    Jeg kan slet ikke klare at læse sådan en historie som Lenes. Heldigvis er der en anden yngre mor i blogsfæren (Rappedikke), der klarede skærene. Så det må være sådan det er. Jeg vil ikke se i øjnene, at yngre kvinder kan dø fra deres børn. Det er ikke naturens orden.

    Jeg er i den lettere genre glad for, at du ikke lyder til at elske cross fit. Jeg ville gerne, men jeg føler mig komplet fremmedgjort. Og det er altså virkelig rart at have nogen at identificere sig med.

    Mht. gulerødderne - har du et termometer i køleskabet? Lyder som om den er gal med temperaturen (no shit Sherlock, men altså..). Måske har dit køleskab to termostater eller også skal du have skruet lidt på den der er. Grøntsagsskuffen skal helst være lidt varmere end fem grader...

    SvarSlet
  9. Nå men altså..-efter dit indlæg brugte jeg hele min weekend (var syg) på at læse Lenes blog igennem. Shouldn't.have.done.that. FUCK og ja, det må man sgu godt skrive!

    Jeg tuder og tuder, hvis jeg tænker på det, hvilket er lidt underligt når jeg ikke kender hende, men som HemmeLine skriver, så rammer det bare lige midt i hjertet og udpensler den frygt der følger med morskabet.

    Livet er bare ikke retfærdigt, overhovedet!

    Selvom tanker ikke hjælper en fløjtende fis, så skal Anton, dig, Lenes Mikkel og Aksel og ikke mindst, Lene vide at I har alle mine!

    SvarSlet
  10. Jeg tænker på Lene hele tiden, men jeg tænker også på dig, sødeste Linda.
    Stort knus
    Anne

    SvarSlet