søndag den 5. januar 2014

I krydsform.

Efter et par tilløb, der endte i ingenting pga. sygdom hos både store og små, er jeg i dag startet til cross fit.

First mover, I know.
Selvom vi også har cross fit der, hvor jeg underviser, har jeg valgt at melde mig ind i et ”rigtigt” cross fit center af 3 grunde: Dels vil jeg have lov til at være ny uden at føle mig som en spasser, dels oplever jeg, at det kan være lidt grænseoverskridende for en instruktør at rette på en instruktør (også selvom jeg synes, jeg giver den gas med girafsprogs-attituden) og endelig håber jeg, at det måske kunne være en mulighed for at udvide det sociale netværk lidt.

Uanset hvor gammel man bliver, føles det bare ALTID som første skoledag, når man stiller et nyt sted med sit omhyggeligt pakkede tornyster på ryggen, ikke? Selvom jeg – GUDskelov! – efterhånden er så gammel, at det ikke betyder det helt store for mig, hvad mennesker, jeg ikke kender, synes om mig, så gør det alligevel noget ved udstrålingen, når man ikke ved, hvor toiletterne er, og man i det skjulte forsøger at skanne rummet for andre newbies.
Af en eller anden grund har vi ikke brug for omklædningsrum i det her center, og den ensomme bruser, der hænger lidt undskyldende på toilettet, er i større fare for at forstoppe af støv end af kalk. Måske er ægte cross fittere bare sådan nogen, der ikke giver en fuck for at gå og lugte af pull ups resten af dagen, eller også har de alle sammen været så smarte at flytte ind i de omkringliggende bygninger, men når man i 20 år har haft sin gang i fitnesscentre, hvor omklædningsrummet opfattes som ude af drift, hvis den ene hårtørrer er i stykker, var det her lidt af en kulturlussing.

Til min store overraskelse er det næsten udelukkende mænd, der træner cross fit i Esbjerg. Jeg har indtryk af, at det i andre byer er omvendt, men på holdene før og efter vores, var der kun en enkelt pige på hver, og på mit hold var jeg alene med 8 fodbolddrenge, der ikke var fyldt 20.
- hvilket var rigtig fedt, da det viste sig, at vi skulle tage 4 runder på tid. For jeg kan jo for fanden ikke konkurrere med mænd, der er 18 år yngre end mig og forvente at vinde – men jeg kan lige så lidt lade være med at prøve, som jeg kan stoppe med at trække vejret. Jeg er som den idiot, man har med i byen, der hver gang insisterer på at drikke gajol-shots om kap, selvom alle ved, at han altid er den første, der ender med at ligge og brækker sig i rendestenen.

Og egentlig kan man vel godt kategorisere dagens indsats som en succes; jeg blev ikke sidst færdig, og jeg besvimede ikke.
Er til gengæld lidt spændt på, om jeg kan gå i morgen.

Eller har forstuvet en lunge.

Til min egen overraskelse kan jeg ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om det. Jeg kan godt lide at træne, så det kan mærkes, og det her er røvhårdt, men … det føles virkelig mærkeligt at pille koreografi/musikdelen ud.
Oh well. Nu napper jeg et par måneder dernede, og så må vi se.

Det værste, der kan ske, er vel, at jeg bliver stærkere.

Eller gift.



Noget helt, HELT andet:

Attention Anne Jeppesen! Attention Anne Jeppesen! Du vandt Bridget Jones bogen tilbage i starten af december, men jeg har stadig ikke hørt fra dig. Du må meget gerne give dig til kende senest på fredag, så jeg kan få sendt bogen afsted - hvis ikke jeg hører fra dig, donerer jeg den til anden side.

6 kommentarer:

  1. Har ikke prøvet vaskeægte crossfit, men er totalt fan af fitness.dks "Fdk cross". Fed fed træning, som virkelig har været med til at "transformere" min krop. Spændt på at høre, om du blir i det rå miljø og flipper dæk over eller smutter med på fdks😉

    SvarSlet
  2. Det føles bare RIGTIGT mærkelig at pille takt og koreografi ud af træningen... Men når man først har vænnet sig til det, så bliver kroppen sgu glad.
    Det har betydet virkeligt gode ting for min træning, at den får lov at køre så hurtigt (eller langsomt) den kan/skal uden at fucke med teknikken. Jeg vil stadig gerne have musik til træningen, men har intet problem med at lade den køre i baggrunden og ikke diktere hastigheden.

    SvarSlet
  3. Jeg er sådan én der har prøvet mange forskellige ting - lidt i takt med hvad "trenden" har været. Og må nok sige at den funktionelle træning (kombineret med styrketræning) er det der passer mig og min krop bedst. Havde det GODT nok også mærkeligt med at træne uden at bruge takten til noget, men det vænner man sig heldigvis hurtigt til.

    SvarSlet
  4. Sejt! Det glæder jeg mig til at høre om. Da jeg var på uddannelse i Ålborg i Butchers Lab blev jeg sgu temmelig imponeret over hvad de cross fit'ere kunne præstere. Er du vild nogle stærke kvinder og mænd der hang i de stænger :-)
    - Du bliver sikkert vild med det og når det først sidder på rygraden kan du da tælle til 8 en lille bitte smule inde i hovedet :-)

    SvarSlet
  5. Du er sej Linda!! High five til dig!! Og hvem ved - måske er der en 20 årig knægt, som har brug for en stærk morfigur/kæreste/brud...
    Som min ældste søn sagde: 'Jeg har ikke brug for at få en kæreste, jeg skal bare ha' en kone!'. (Og således ligner han sin far en del mere end sjovt er :-D)

    SvarSlet
  6. Been there! Jeg kunne ikke strække mine arme i en uge...

    SvarSlet