søndag den 10. november 2013

Pin-up girl.

Jeg overvejer at lukke bloggen.

Ikke fordi jeg er træt af at skrive, slet ikke.

Men jeg har fundet Pinterest.

Holy mother of God. Er I KLAR over, hvor meget tid, man kan komme til at bruge derinde? Og ja, det er I jo nok, eftersom I alle sammen har været der i noget, der ligner 4 år, men for mig er det nyt, så jeg har de sidste par dage flere gange oplevet at sidde med visne hænder, fordi alt blodet for længst har tabt tålmodigheden, og er skredet ned i benene.

Og jeg får da travlt de næste par år, kan jeg godt se.

Bl.a. med at finde de mange huse, jeg skal ud og købe, så der er rum nok til alle de diy-projekter, jeg pinner. Det bliver nogle hektiske år i køkkenet frem mod 2020, og det viser sig, at jeg *også* skal til at lære at sy.

Først Facebook, så Instagram og nu Pinterest. Jeg MÅ ikke blive lukket ind på flere sociale medier, for jeg har ikke flere timer tilbage i døgnet.

Det er heldigt, at jeg ikke kan finde ud af at bruge Twitter.

(Ja, selvfølgelig har jeg da prøvet. Skulle jo nødigt gå glip af noget.)

(Seriøst: Hvordan virker det?)

9 kommentarer:

  1. @leoparddrengen har lavet en virkelig fin guide her, den foreslår jeg du tager et kig på hvis du gerne vil sætte dig ind i twitter :)

    http://www.twitterguide.dk/

    ps. nu skal du så komme på twitter!!! :D

    SvarSlet
  2. Og nu bliver jeg simpelthen nødt til at finde ud af hvad det er - det dersens Pinterest. Og jeg er endda sådan én der laver DIYs.

    SvarSlet
  3. Jeg pinner, men rationerer det også. Kun om søndagen :)Jo, har disciplin nok til det. Men ikke til at træne, mærkeligt nok!!

    SvarSlet
  4. Det er en fase. Og så går det over i perioder. Men havde fuldstændig samme oplevelse. Og jeg skal nok lade være med at fortælle om flere af den slags steder. Lige nu. :-)

    SvarSlet
  5. Hvis du lukker bloggen, så kaster jeg mig i havnen. Siger det bare.

    SvarSlet
  6. Du skal bare være glad for, at du ikke også strikker, for der findes et helt parallelunivers for strikkere på Ravelry.com. Det er helt crazy - man bruger mere tid på at kigge på strik end på at strikke selv!
    Jeg er ikke rigtig blevet fanget af det der Pinterest. Men potentialet er der....

    SvarSlet
  7. Jeg, der plejede at male, skrive, sy, strikke og spille musik (dog ikke samtidig) sidder nu og ser på biller af andres kreative udfoldelser. Samtidig spørger jeg mig selv: Var det den kreative aktivitet, der var vigtig, eller var det det at kunne tage et billede af det og lægge det op på Pinterest, Instagram eller hvad nu dagens foretrukne smag måtte være. Nogle af projekterne er så simple, så et dårligt begavet barn på under 3 år kunne lave dem. Når jeg støder på sådan et, vender jeg tilbage til min egen IRL virkelighed. Sådan da.

    SvarSlet
  8. Velkommen på Pinterest.

    brugernavn Mofling :)

    SvarSlet
  9. EJ jeg er også blevet fanget af Pinterest for nyligt. Jeg kan godt blive skræmt over så lang tid jeg ender med at bruge i blogland og på div. sociale medier… ligesom dig priser jeg mig lykkelig over at jeg ikke er bekendt med Twitter!!

    SvarSlet