onsdag den 10. juli 2013

Bortset fra, at jeg synes, at kvinder, der kalder sig selv "- prinsesse" er lidt irriterende.

Jeg er et af de dydsmønstre, der gør, hvad jeg kan for at få 6 stykker frugt og grønt om dagen, hvoraf kun det en er frugt. Uheldigvis er jeg også et af de mennesker, der bliver fuldstændig tom inde i hovedet, når jeg står i grøntafdelingen, og skal finde på grønne sidedishes. Efter Anton er kommet til, er der smidt det ekstra led i ligningen, at det maksimalt må tage 4 minutter at frembringe, fordi alt, vi har, der ikke kan gemmes væk i skabe eller lægges op på høje, HØJE hylder, som man kan nå at destruere på 4 minutter, kan undværes og/eller erstattes.

Hvis jeg køber ind til salat, kan jeg vælge mellem at nøjes med to ingredienser (hvilket på positivsiden tilgodeser 4 minuttersreglen, men ellers er så kedeligt, at det er lige til at græde over), eller at skulle spise den samme salat i 6 dage – ellers når vi simpelthen ikke at få tingene brugt.
Derfor har den grønne smoothie holdt sit indtog i mit liv. Ret skal være ret: Hvis den skal laves på grøntsager, uden for meget frugt, og uden at involvere saftpressere og alt muligt andet opvask-udløsende, kommer den aldrig til at smage af Haribo, men mindre kan også gøre det. Det slår i hvert fald at stå i Bilkas grøntafdeling og overveje, om der er bivirkninger ved overdrevet indtag af gulerødder og peberfrugter, med flere længder.

(At det så er en lille, lille bitte smule fucking irriterende, at skulle besvare spørgsmålet: ”Hvad er det?!” 50 gange om dagen, eller at skille blive ved med at grine af: ”Er det Shrek-juice” og sedlerne med ”Giftigt!” og ”Må ikke fodres”, som vittige sjæle klistrer på låget, når man vender ryggen til, er en anden snak.)
Men i dag gik jeg så og nynnede en linje fra en sang, som jeg ikke har hørt i omkring 20 år. (Hæng på – pointe coming up) Hvordan jeg har fået den på hjernen, må stå hen i det uvisse, men den er fra en sang på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen.” (Ja, jeg ved det. Burde nærmest undskylde for at kende den plade. Kan endda huske den der hund med hat på, som var på forsiden #autist)

”Hvad var det for en sang, Linda, hvad var det for en sang??” hører jeg jer råbe.
Den handler om en prinsesse.

Og jeg havde sunget den samme linje omkring 400 gange, før jeg kom til at spekulere på, om det ikke lød LIDT mærkeligt, at nogen ville skrive en sang og kalde den ”Spinat-prinsesse”?


Den hedder Syren-prinsesse, kan jeg post-Google, oplyse.


Nogle gange har jeg det som om fremmede magter har overtaget min hjerne. Mærkelige, fremmede magter med virkelig sølle musiksmag.
Måske jeg skulle holde *lidt* igen med alle de greenies?

Alternativt: Køre på og kræve at nogen skriver en hyldestsang til mig.
Kh.

Spinatprinsessen

6 kommentarer:

  1. Kære spinatprinsesse, Laver du din greenie på en base af soyamælk? (Må man det i en grenie?) for så kan du jo købe den med vaniljesmag. Det er lidt som Haribo.
    Og så kan du også få Antonsen til at drikke alt muligt underligt. Er foreksempel perfekt på varme dage her hos os med en blanding af soya, spinat, havregryn, frosne jordbær (Ja, sikkert dem med bæ på!) og lidt god olie.

    SvarSlet
  2. Jeg hørte den plade igen og igen og igen, da jeg var 5, og sad på gulvet med min fars alt for store høretelefoner på.
    Kan stadig huske duften af pladespilleren og gangsterhunden på forsiden, husker jeg også. Du er ikke alene :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu det er en fin sang, uden dog at have tænkt videre over teksten ;) fra nu af, vil jeg med garanti tænke "spinatprinsesse" hver gang jeg hører den ;)
    Vil du indvie os i grøntsagssmoothie, så det ikke nødvendigvis smager af haribo men dog kan drikkes?

    SvarSlet
  4. Husmoder: Jeg laver den på vand og vanilieprotein, så det er næsten det samme – men tak for input:)

    Anne F: Ah!! En lidelsesfælde. Selvom jeg nødig vil indrømme det, er det stadig en af de plader, som jeg virkelig forbinder med mine start-teen år; måske er det titlen, der gør det?

    Anne: Ja, så fik jeg den ødelagt for andre end mig selv også *muhahahaha!*

    Jeg skal gerne indvie dig i ingredienserne som plaster på såret: Jeg bruger mest spinat (…!), lidt brocolli, frosne ærter eller bær (den smager bedst, når den er kold og de er nemme at blende med uden at blenderen brænder sammen, fordi de er små og løstfrosne), avocado, squash, evt. agurk og lidt banan. Den bliver ekstra god, hvis man har en røvfuld mynte, man kan smide i. Jeg blender den på vand og smider vanilieproteinpulver i; dels mætter den bedre, og dels søder det lidt. Jeg laver til to dage af gangen og opbevarer halvdelen i køleskabet i en af de der sylteglas med låg, der slutter tæt og ikke koster noget i Bilka.

    Hvis man laver den uden proteinpulver, kan man også køre citrustema/grøn the, og så søde lidt med honning.

    SvarSlet
  5. Sorry men det ville jeg ALDRIG kunne lære at drikke :-/ men nu er jeg heller ikke fan af greenies;-)

    SvarSlet
  6. Spinatprinsessen af Grønærtistan.

    det lyder sgu da meget godt.

    SvarSlet