tirsdag den 9. april 2013

This is not a game of ’who the fuck are you’.

Jeg gider ikke revyer, Ørkenens Sønner eller Linie 3. Cirkushumor og ¾ af alt, hvad jeg har set af stand up, synes jeg heller ikke er sjovt. Jeg er i det hele taget bare et surt, gammel røvhul.

Undtagen når det kommer til ham her:
Ham elsker jeg. I alle betydninger af ordet. Hvordan man kan have et skolepigecrush på en midaldrende transvestit, må jeg blive jer svar skyldig på, men det er ikke desto mindre det, jeg har.

Og han var i Århus i går, og det var jeg også.
(Jeg går lidt let hen over den del af historien, hvor min kammerat skrev: ”Nu er det snart d. 8. april!” hvortil jeg svarede: ”Hvad sker der der?” ”Eddie IzzardJ” ”Nej, hvor fedt! Hvem skal du afsted med?” Lang we-need-to-talk-tavshed , før ”… dig, for helvede, din skovl!” kom retur. Så for et år siden smed jeg 800 for en billet, sendte en mail til dem, jeg skulle afsted med, hvori jeg skrev, at jeg havde lyst til at rive mine arme af af begejstring – og glemte derefter ALT om det. Så utrolig flot.)

Dagen udviklede sig til et festfyrværkeri af hurra-ting, der ud over Eddie Izzard, bød på træning i mit gamle center, med dettilhørende gensynskrammere til alle dem, jeg mødte, kaffe med rødderne, sushi med Smukkelene & Co. på min all time favorit sushirestaurant – med øl til, for der var chauffør på, og bette A sov trygt og godt hos mormor og morfar 150 km væk – og midnatsnacks på 7/11.
Der var ikke et øje tørt.

Så pyt med, at jeg kom til at kalde Annamettes mand for ’Allan’ 3 gange  på 10 minutter (noget med, at Maren/Smallan & Annamette/Thure-konstellationerne er arkiveret under samme kategori i mit hoved. Seje skrivedamer/psyko-adventure-ekstremsportsmænd-kategorien. Jamen, fordi jeg er en idiot, jo.) og at solen skinnede i Århus i morges, mens jeg kom hjem til snevejr i Esbjerg. For om 3 timer kan jeg hente bette A (og han kan GODT begynde at snørre skoene, hvis han har tænkt sig at undslippe bare en brøkdel af alle de pinlige mor-kys, der er på vej i hans retning), og min kæreste er på You Tube.
(og her.)

7 kommentarer:

  1. Eddie.er.brilliant.!

    Jeg får altid sådan en teenage-trang til at skrige når jeg ser ham. Desværre var jeg ikke med i Århus :-/ Godt det samme måske, for jeg jeg er blevet så gravid at jeg ikke kan holde på vandet hvis jeg får grineflip :-S Og der er grine-garanti når det er Eddie Izzard der underholder :-D

    SvarSlet
  2. Hele dagen er arkiveret under "de her dage skal jeg huske, når verden er en kælling" :)

    SvarSlet
  3. Ret syret t gå ind i omklædningsrummet - se dig, sige "Hej Linda" og så... Øh hov hvad pokker "HEJ LINDAA" :-) . Fedt lige at få en krammer!

    SvarSlet
  4. Jeg var der... Så fantastisk. Tænk at Darth mødte Gud...who would have known. Fantastisk univers han skaber. Så Linda P et par ræker foran mig...håber hun tog noter.

    SvarSlet
  5. Han var i hæren, og han er slet ikke transvetit. :) lykkelig gift og masser af børn.

    Han er utroligt sjov.

    LOOK! A badger with a gun!

    SvarSlet
  6. @UR - han er ikke trans selvom han siger han er?

    SvarSlet