onsdag den 9. januar 2013

All the single ladies.

En fast kæreste er stadig på ‘Ja-tak’ listen, men indtil Russian Mail Order Husbands kommer op at stå, må man i mellemtiden huske at glæde sig over følgende fordele ved at være single:

* Man er fri for at lade som om, man kan lide svigerinde, der efter 10 minutters ophold i Mexico slæber sit 3-årige barn rundt på maven i hjemmelavet stofsele, mens hun hører musik med gruopvækkende mængder af panfløjte og laver chiligryde i køkkenet, hvor katte og marsvin får lov at gå rundt på bordet.

* Man har ikke brug for følgende sætninger: ’Hvorfor fanden kommer du først nu?!’ ’Hvem er Lotte?’ og ’Jeg er IK’ sur!’

* Der er ingen, der kogevasker din svinedyre BH sammen med sit fodboldtøj eller bruger din Origins Facial Wash som sæbe og shampoo.


* Offsidereglen er ligegyldig.
* Man skal ikke hoste en 3-retters parmiddag, hvor man hele aftenen skal konversere gennem låste kæber, fordi man var ved at slå hinanden ihjel, 20 sekunder inden det ringede på døren.
* Der er ingen, der drikker den sidste kolde øl i smug.

* Man er fri for at dø af skam, når han i alle venners påhør spørger, om ”Vi snart skal have noget at æde?”
* Man behøver ikke se Deadline eller dokumentarudsendelser om containerskibe på Discovery.

* Alle tilstedeværende bukser i husstanden er lange nok.


* Der er ingen, der insisterer på, at bacon er mad.
* Man er fri for at få fibersprængninger, fordi man ikke kan lade være med at forsøge at vinde, når man slås for sjov. 

* Når man føler sig alene, ved man i det mindste, at den er god nok.

* Badeværelset bliver gjort rent på den RIGTIGE måde.

* Som A-kvinde med triple A-barn er man fri for at bruge lørdag formiddag på at ulme over sovende B-mand, som man forsøger at 1) stirre vågen 2) støvsuge op 3) lade barnet lege med grydelåg i nærheden af, indtil man mister tålmodigheden og råbehvisker: ”Kan du heller ikke sove mere??”
* HELE dynen er min. OG den gode pude.

Mangler vi nogen?

22 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Ja den er så frygtelig farlig, at jeg kom til at sende den 2 gange....

    SvarSlet
  3. *Alle tilstedeværende bukser i husstanden er lange nok...
    Er det Anton der har meget lange ben, dig der har meget korte eller går Anton bare ikke med bukser?

    SvarSlet
  4. Der foregår ikke nogen latterlige "Se mig! Jeg er mand, så jeg kan sætte hylder/lamper/whatever op"-projekter, som altid er faretruende og aldrig rigtig virker... Let's face it; der er ikke nogen rigtige mænd tilbage!

    Men... bacon er sgu da mad! Hvad er det nu for noget vrøvl, Linda! Er det virkelig på bacon-punktet at vi skal blive dødeligt uvenner??

    SvarSlet
  5. Fedt altså med undtagelse f bacon:-)

    SvarSlet
  6. Ha, godt indlæg. Men kvinder har også en del irriterende sider..Måske derfor kønnene er så fascineret af hinanden.. Og rigtigt med bacon, det har aldrig været mad, bacon er Det Tredie Krydderi.
    "The CityGirl" = Vi er stadig masser af rigtige mænd tilbage. Vi gemmer os bare godt for ikke at blive kastreret af alle de selvstændige kvinder der myldrer rundt og bilder sig ind at de ikke har behov for mænd...Vi er sådan en slags undergrundsbevægelse med hemmelige møde og håndtegn. Og vi kommer stærkt tilbage.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lover vi prøver ikke at kastrerer, hvis i kommer frem fra skjulet ;-)

      Slet
  7. Ingen der spørger, hvor meget de nye støvler/kjole mv. har kostet OG/ELLER siger 'har du ikke lige købt nyt tøj'

    SvarSlet
  8. @topsi: Måske har jeg stirret mig blind på mine egne sætninger, men jeg forstår ikke helt din kommentar? Altså, alle bukser i huset lige nu er lange nok, også selvom vi har lange ben begge to:)

    CG: Nej! Så tager jeg det sgu tilbage. Fuck det. Bacon er mad!

    Michael: Jeg tror, at jeg taler på mange kvinders vegne, når jeg siger, at vi GLÆDER os!:-*

    SvarSlet
  9. Med fare for at lyde virkelig nævenyttig og irriterende; i det rigtige parforhold er det der altså heller ikke aktuelle problemer.
    Eller også har vi bare ikke nået at være sammen længe nok til at blive irriteret på hinanden.

    SvarSlet
  10. Ohh stadigvæk forelsket og elsket efter 13 år
    Jo sgu vi er lykkelige med 3 unger
    God jagt ;-)
    Deniz

    SvarSlet
  11. Jeg er mest glad for, at jeg ikke er hende der sidder derhjemme, mens han er ude ved hende den anden...
    Kynisk? øh ja!

    SvarSlet
  12. Godt! Bacon er mad og vi er stadig venner. Alt er godt.

    SvarSlet
  13. Discovery og B-manden kan jeg i hvert fald nikke MEGET genkendende til! :P
    Men hvad sker der for den der svigerinde?! Det lyder som om der en historie, jeg har misset..
    (Godt du trak den med bacon i land - bacon ér mad! :D)

    SvarSlet
  14. Griner. Det er rart at blive klogere, og hvad er der i vejen med programmer om containerskibe?? Troede at når man boede i Esbjerg var det et must see!

    SvarSlet
  15. Totally off topic - men er jeg den eneste, der i virkelig lang tid ikke forstod, hvad sangen "all the single ladies" egentlig hed? Jeg troede hun sang "ol' desingulay" og spekulerede lidt på om det var en booty-shaking amerikaniseret hipsterversion af Four Jacks' "mandalay".
    KH Den Døve (som på positiv-listen tilføjer, at man ikke behøver at diskutere rutevalg med andre end gps'en - og den kan der slukkes for)

    SvarSlet
  16. Er naiv nok til at tænke at der nok er ups and downs ved begge situationer.. bare man kan lide at være i det man er i, om det er single eller forhold, så er det nok udmærket?

    En absolut negativ ved at være single er alle de venner og veninder der vil have en afsat hurtigst muligt 'Jamen du VIL vel gerne finde en engang? Jeg tror at alle har behov for at finde kærligheden..' osv.. Jo, måske vil jeg gerne det i sidste ende, men sgu ikke med vold og magt og lad mig nu for hevled gå i byen for at have det sjovt fremfor at gøre det til en på forhånd katastroferamt score-mission. Tak!

    SvarSlet
  17. HAHAHAHAHAHAHAHAAAAAA. Mere er der ikke at sige om den. Åh I like.

    SvarSlet
  18. Man kunne potentielt have sex med Daniel Craig hvis man mødte ham.

    SvarSlet