torsdag den 20. december 2012

Top 5

over de første ting der ryger, når jeg bliver præsident.

1) Traktorer på det danske vejnet. Jeg hørte om nogle taxachauffører, som - i ramme alvor - krævede deres eget spor på motorvejen mellem Kolding og Vejle (Monte Carlo har taget alle de gode jokes, dét indbyder til). Langt, langt mere nødvendigt at få traktorerne med deres tophastighed på 30 km i timen the fuck away from all of us. Med alle de tilskud fra EU, MÅ det kunne lade sig gøre at have dem stående on location, rundt omkring på markerne.
2) Neglene på skribenter fra madblade, der ikke lige får læst korrektur på deres opskrifter, og derfor ikke opdager, at de er kommet til at skrive ”spsk” i stedet for ”tsk” OG ”1 liter” i stedet for ”½ liter”. Sure hilsner fra hende, der i aften skal overbevise Anton om, at den flydende, salte substans er pizza.

3) Ordet ”øller” som er en grim, brun, klæg bastard af det slanke, elegante og stømlinede ord ”øl”. Som det også hedder i flertal. Og nej, jeg har ikke slået det op, så jeg skal ikke kunne sige, om Gyldendals røde ”Dansk – Prol” accepterer denne verbale voldtægt. Men jeg gør ikke, og det er mig, der bestemmer.
4) Vejle-fjordbroen.

5) Reklamer for børnelegetøj. Til dem, der lever i lykkelig uvidenhed, er der reklamer mellem A-L-L-E de små 5 minutters tegnefilm, som ungerne ser. De lider alle af den samme defekt som El-Gigantens reklamer, nemlig AT VÆRE MEGET HØJERE I LYDSTYRKE END DE PROGRAMMER, DE ER LAGT IND I MELLEM, og selvom jeg godt forstår, at det er nødvendigt at reklamere for noget, der ligner lyserøde kæmpemarsvin, man er kommet til at støvsuge op, som kan iføres kapper, når man monterer dem på den magiske dansenøgle, når de er til bal på slottet (what the FUCK!?), hvis man skal gøre sig forhåbninger om at sælge dem, får man stadig lyst til at rive sin hud af i strimler, når de ruller over skærmen.

10 kommentarer:

  1. Jeg har lært, at de skruer reklamerne op, så man også kan høre dem, når man går ud og laver kaffe i netop reklamepausen. Men helt ærligt - hvem drikker SÅ meget kaffe?!

    SvarSlet
  2. Glæder mig til Vejlefjord færgen.

    SvarSlet
  3. Kan vi indføje lastbiler på motorveje sammen med de der traktorer?? Ultra!hader dem!! Men hvad gør vi uden Vejlefjordbroen? Trafikken omkring Vejle er godt nok næsten lig ikketrafik, som det kører men alligevel... Ps hvad angår 5) pris dig lykkeligt for at Anton er en dreng! Så behøver du ikke købe de der tingester;-)

    SvarSlet
  4. #5 http://dk.timefor.tv/artikler/57-stoejende-reklamer-forbydes

    SvarSlet
  5. Må jeg foreslå, at du viser Anton tegnefilm på Youtube, Så kommer der dem I drømmer om, når I drømmer om dem - uden reklamer.

    Vi er glade for Traktor Tom, som ligger i fine pakker af 55 min.

    Der ligger også meget godt fra Bamses Billedebog, Kaj & Andrea, et tysk æsel ved navn trotro og Peter Pan (se efter spillelisterne)

    *fruF

    SvarSlet
  6. Du har alletiders valgprogramm! Jeg ville sikkert stemme på dig, først og fremmest pga. punkt 1 - synes at tarktorernes kørsel må være forbudt på større veje, i hvert fald i bestemte tidsrum. Det er mega irriterende at blive "fanget" bag sådan en når man kører på arbejdet...

    SvarSlet
  7. ÅÅÅ hahahahah. Fuldstændig enig i den med reklamerne. De andre punkter aner jeg intet om men naturligvis har du også fuldstændig ret i dem! ;o)

    SvarSlet
  8. Trine: Og så alligevel. Det ER jo kl. 5.30 om morgenen...

    Pernille: Den kommentar har jeg grinet af i to dage nu.

    Mette: Du kan TRO, vi kan sætte lastbiler på listen! Don't get me startet.

    Kasper: Jeg kommer ikke så meget ud, så er ikke afvisende.

    FF: Det er fandemfløjteme en god ide! Den er hermed stjålet.

    ECBM: Præcis! Hvorfor kan man ikke som minimum beslutte, at de ikke må betræde vejen i myldretiden!?

    DT: Din tiltro varmer mig:)

    SvarSlet
  9. Kunne du ikke optage at der et forbudt at skrue op for lyden, når der er musik, og ned igen, når der tales i radioen på dit valgprogram. Så får du også min stemme. Uden lyserøde hamstersvin ;)

    SvarSlet