onsdag den 26. december 2012

Jeg ringer på fredag (og på lørdag. Og på søndag.)

Sponsoreret indlæg.

Når man tænker på, hvor mange ord, jeg lukker ud i verden på daglig basis, kan det måske forbavse nogen at få at vide, at jeg er elendig til at tale i telefon. Virkelig elendig. Så elendig, at jeg bliver mere taknemmelig end overrasket, når gode veninder med fjerne bopæle bærer over med mig og bare sender beskeder som ”Ved godt, at du hader at tale i telefon. Kom over det. Ring.”
Det er ikke fordi, jeg ikke vil; det er det virkelig ikke. Jeg er bare udstyret med et uproportionelt stort optimerings-gen, der gør, at mine øjne begynder at scanne rummet efter egnede opgaver, når jeg har talt i telefon i 4 minutter, for selvom kredsløbet øre-hjerne-mund er aktiveret, kan resten af mig jo sagtens foretage sig noget nyttigt.

Ja. Jeg får også spat af mig somme tider.
Men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg er blevet bedre. Lidt. For efter jeg er blevet udstationeret i Esbjerg, kører jeg jo ret meget bil, og når der virkelig er run på E20, møder jeg omkring 5 andre rejsende på strækningen Esbjerg-Kolding, så jeg er begyndt at kombinere business and pleasure og ringe, når jeg kører.

Det kræver så bare, at man husker at ringe op, inden man kører, og beklageligvis kan jeg, ud over mange andre fortræffelige karaktertræk, også bryste mig af at være glemsom. Eller måske er det en slags freudiansk slip, fordi noget i mig stadig værger sig ved den telefon; i hvert fald har jeg ofte opkald, som jeg planlægger at foretage, men bliver ved med at glemme, indtil jeg sidder i min bil, 12 km uden for Esbjerg.
Og da jeg har tolket på en uddannelse, hvor en af eleverne forsøgte at sms’e mens hun kørte, og ikke slap levende fra det, er jeg for evigt kureret for at sidde og rode med telefonen, når jeg kører.

Så da jeg blev spurgt, om jeg ville teste Parrot MINIKIT Neo sagde jeg ja.
Minikit'en er en lille stemmestyret dims #teknikekspert, du sætter fast på din solskærm, som via Bluetooth er forbundet med dine telefoner.

(Her bliver jeg lige kortvarigt forstyrret af tanken om hipsteridiot med den her monteret på 80’er solskærm med frottébånd. Nå. Tilbage til studiet.)
Og et langt stykke hen af vejen er det fandme smart. Jeg har haft den i bilen i to uger, og kan godt mærke, at dét vænner man sig hurtigt til. Når min telefon ringer, siger damen ”Opkald fra [indsæt navn]. Sig ”accepter” eller ”afvis””, og hvis jeg vil ringe, aktiverer jeg den ved at sige ”Minikit”, hvorefter den flinke, om end lidt fladmaste dame spørger: ”Hvem vil du ringe til?”

På intet tidspunkt skal jeg have øjnene af vejen for at slå tastelåsen fra eller bladre i telefonbogen, eller sidde og bikse med noget håndfri, som af en eller anden grund altid ligger og glor i handskerummet. Man slipper også for at få ondt i ørerne af propperne og for at være nødt til at skrue lyden op på 1000, hvilket, takket være den fuckerdårlige lyd i stort set alle headset, føles som at blive tatoveret på trommehinderne.
Ud over det, har samtlige af mine testkaniner også sagt, at lyden, når vi taler sammen via minikittet er rigtig god.

Der er dog to ting, som slår en lille smule skår i glæden. Den ene er brugervejledningen, som jeg ikke synes, er fyldestgørende nok. På det vedlagte papir, skriver firmaet, at ”Parrot foretrækker at lægge brugervejledningerne ud online i stedet for at få dem trykt af hensyn til miljøet” og det er jo svært at have noget imod – men der er nogle helt grundlæggende funktioner, som jeg ikke kunne finde vejledning på, hverken i det vedlagte papir eller online, og det synes jeg er en kæmpemangel. Det skal siges, at min kontakt hos firmaet har været overordentlig sød til at skrive hurtigt tilbage, når jeg har haft spørgsmål, men det ville være federe, hvis man kunne klare det selv.
Den anden ting er, at talegenkendelsen simpelthen er for dårlig. Når jeg forsøger at få kittet til at ringe op til ”Mette” hører damen ”Bjarke”, Tina bliver til Stine og Catja bliver til Kasper. Jeg er med på, at baggrundsstøj kan være med til at forringe apparatets skelneevne, men den ER beregnet til at bruge i en bil, når man kører, og så synes jeg, at lige præcis den funktion, er nødt til at være bedre.

Men når det er sagt, synes jeg stadig, at den er virkelig rar at have. Det er fedt, at der ikke ligger 5 ubesvarede opkald og glor, når man ankommer til sin destination, og da man med hjulet på Parroten kan få adgang til sin telefonbog, som den evigt servicemindede dame så læser op, får man stadig informationerne auditivt og kan ringe til venner og bekendte, samtidig med, at man holder øjnene på vejen.
Jeg er fan.

6 kommentarer:

  1. Jeg hader HADER også at tale i telefon! Og det er slet ikke blevet bedre af at jeg har arbejdet i kundeservicelignende Jobs i 8 år. Primært med telefonkontakt.
    Men jeg har desværre hverken bil eller job lang væk (eller job i det hele taget), så jeg kæmper bare med at tage mig sammen til at ringe til min mormor - på 2. uge...

    SvarSlet
  2. Nu sidder jeg og bliver en smule harm på Stine, der modtager alle de opkald JEG skulle have haft £armeneoverkors

    SvarSlet
  3. Bare pas på du ikke osse bliver 1500k kr. Fattigere.
    Jeg bliver sgu mere harm ovet at du overhovedet kan overveje at køre mens du skvadrer i tlf og på den måde sætte dine medtrafikanters liv i spil. Fy!

    SvarSlet
  4. @Zehntner: Tak for din venlige omtanke for min økonomiske situation. Jeg kan berolige dig med, at det er lovligt at tale i håndfri, når man kører.

    Så smut du videre ud i verden og spred solskin på din vej.

    Mvh

    Linda

    SvarSlet
  5. Elsker din kommentar til zehntener

    SvarSlet
  6. Jeg bliver stadig harm. Håndholdt eller ej, så svækker telefoni din koncentration i trafikken.

    Dit svar fortæller mig at du er ligeglad.

    SvarSlet