onsdag den 10. oktober 2012

Ain't nothing going on but the rent.

Hvilket sådan set er meget rart. De sidste 6 uger har der været ting og sager hver eneste weekend, og da det jo normalt er der, man lige samler op på efterslæbet, er min to-do liste efterhånden vokset til olympiske dimensioner. Hvilket jeg i denne uge overskuer meget dårligt, pga. et fuldstændig fantastisk bryllup i weekenden, hvor kagefadet var lavet af gamle LP’er og bryllupsvalsen blev danset til Lou Reed. Bruden var så smuk, at hun gjorde ondt i øjnene, gommen var nærmest selvlysende af glæde, og jeg kunne både huske min tale, og hvordan man danser på høje hæle. Så godt at jeg til gengæld glemte at stoppe med at drikke vin og at gå i seng.

Så jeg har det stadigvæk som om jeg kom til at sluge røgkanonen, inden jeg tog hjem.
Derfor synes jeg egentlig, at det ville være på sin plads med en medalje over allerede i dag, onsdag, at have vinget 3 ting af på Den Lange Liste:

Jeg har læst mine 197 ulæste beskeder på e-boks. Og jeg må sige, at jeg godt forstår, hvorfor jeg ikke får det gjort regelmæssigt; for ind i satan, hvor er det kedeligt! Det vil for altid være en af de voksenting, jeg inderst inde forventer, at mine forældre kommer og tager sig af, og derefter bare lige briefer mig på hovedpunkterne. Fandt til gengæld – efter at have stirret hypnotiseret på min egen e-mailadresse i 4 minutter – ud af, at sandsynligheden for, at mine adviseringer kommer frem, vokser markant, hvis jeg lige får rettet @gmail.dk til @gmail.com.
Nogle gange er jeg den dummeste, jeg kender.

På andenpladsen over ting, jeg har nået, er at læse Verdens Bedste Kur 1 og 2. Primært fordi jeg på 2. modul af stepuddannelsen om 14 dage skal undervise i kost, og derfor godt lige vil være på forkant, når 70 % af deltagerne spørger til det, de har læst i disse nutidens bibler, men jeg vil samtidig sige, at hvis jeg tabte 5 kg, ville jeg ikke lede efter dem. Jeg er som udgangspunkt skeptisk, når det kommer til de hypede kure, hvor man skal skylle sit kød og kun må spise gule madvarer, så jeg havde forventet at have 4 siders røde noter og et let forhøjet blodtryk omkring side 20, men faktisk er jeg positivt overrasket over bogens indhold, og min eneste anke går på, at der er alt, alt for få billeder af den unge hr. Bitz. *cougar-smiley*
Og endelig kan jeg oplyse, skulle det være gået over hovedet på nogen, at efteråret stille og roligt begynder at læne sig kærligt op af vinteren. Hvilket betyder flyverdrager, vinterstøvler og alt muligt andet gøgl til husets mindste beboer, som stadig er tynd, som en tændstik, har små, firkantede fødder og omkring to tøjstørrelsers forskel på ben og overkrop. Og det kan godt ske, at jeg ikke er ret vild med at shoppe, men Anton overgår mig ubesværet. Der er to mulige scenarier: Enten forvandler han sig til 90 cm. aggressiv gele, eller også stikker han af, så man kan jagte ham (og han er HURTIG!) igennem hele Babysam, mens han råber: ”HEJ!HEJ!HEJ!” af sine lungers fulde kraft til alle han møder.

Det er bare så svært at blive irriteret på ham, fordi han i går nat for første gang grinede i søvne, hvilket var så fint, at jeg dør 3 gange i sekundet, når jeg tænker på det, og så fordi han ser sådan her ud, når man fotograferer ham:

Nogle gange er jeg den heldigste, jeg kender.

17 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg :) Du skal ikke være så bekymret over din email issue. Gmail fungerer også med .dk, så du skal nok få din post.

    Morten

    SvarSlet
  2. Hej Morten. Faktisk håber jeg lidt, at du tager fejl, for ellers ved jeg ikke, hvad der er galt; hvorfor jeg ikke modtager varslings-e-mails, for min e-boks var sat op til det...:)

    SvarSlet
  3. Han er godt nok umanerlig sød.

    SvarSlet
  4. Hmm.. Du kan jo prøve at sende en mail til .dk-adressen og se om den når frem. Helst fra en ikke-Gmail konto.

    Morten

    SvarSlet
  5. Du Linda - du har et af de skønneste børn jeg nogensinde har set. Fik næsten samme følelse i maven af at kigge på Anton, som jeg får når jeg kigger på mine egne børn. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før.

    SvarSlet
  6. Der var så meget jeg kunne sige om de forskellige punkter, men det bliver kun til et: "Hold nu op, hvor er han vanvittig kær, din søn"!

    SvarSlet
  7. Like like like til det hele! Og især til Anton selvfølgelig :)

    SvarSlet
  8. Nåååhr, hvor er han sød!

    Og den der Verdens Bedste Kur... hvis den både er god, OG der er billeder af hr. Bitz, så kunne det jo godt være, man blev nødt til at prøve den...

    SvarSlet
  9. Jeg har Verdens Bedste Kur - og har kun taget på siden jeg fik den... Så jeg hader den... Fordi den ikke selv laver maden til mig!

    Til gengæld er jeg stadig ved at hyle over så kær Anton er på det billede :)

    SvarSlet
  10. Anton er TOTALT nuser :-):-) og Puhh kender det der med at ha' så meget at se til, at to-dó-listen er som et kæmpe bjerg!!!

    SvarSlet
  11. For pisse langt ind i h.... hvor er han den sødeste knægt jeg nogensinde har set på et foto. Sgu da nærmest kriminelt at flashe sådan en bedårende unge op i vores ansigter!!!! Og outstanding indlæg i det hele taget.

    SvarSlet
  12. Årh, du skriver så fantastisk - "slugt røgkanonen", hehe...

    Og hvor er Anton dog bare dejlig :-)

    SvarSlet
  13. Åhhhh holdkæft hvor er han sød!!!!

    SvarSlet
  14. Lucky you.. Han er da bare mega skøn, den lille laban...

    SvarSlet
  15. "Afmelde og så tilmelde adviseringer igen for at få dem til at virke" fik jeg at vide hos e-boks hotline da mine ikke virkede... Og det virkede :)

    SvarSlet
  16. Hej Linda.
    Surfede lidt rundt, og faldt over dit februar-indlæg om det at blive fuldstændig hudløs når man bliver mor. Jeg var så heldig at få min lille Uffe for 4 uger siden - og jeg er fuldstændig grædefærdig. Ved ikke hvem der græder mest i hverdagen, han eller jeg..?
    Ihvertfald vil jeg bare lige tilføje at dette lille indlæg med søde Anton der griner i søvne frembragte mor-hals-klumpen, og jeg sidder nu med blanke øjne og smiler.
    Tillykke med at du er den heldigste! det er den fedeste følelse!

    SvarSlet
  17. [b][url=http://www.seekingbestbags.co.uk/]louis vuitton handbags[/url][/b] Any purpose that you simply have commences with compact steps. You wish to get a diploma in college, you begin with a person course. You need to start off a business, you very first publish a business plan. I are in a city where you stick out in the event you don have a purple Mohawk, facial piercing chained to nipple piercing, a homosexual lover, or hang around in the Magnolia Cafe. Extra people visit my school than live in Australia. I truthfully believe that that Ricky Williams is usually a god.

    [b][url=http://www.louisvuittonpursesale.com/]louis vuitton purses[/url][/b] Somebody belt is really even devised of levels of metallic to receive a complete new vintage fashion plus a exciting very little jingle once you stroll also. Mink Pink provides an excellent contact to its belts to boot. Authentic Louis Vuitton handbags might be the envy of close to pals and beloved kinds if a feminine options just anyone in her closet.

    [b][url=http://www.louisvuittonwalletsmarket.com/]louis vuitton purses[/url][/b] Lv wallet selling price a lot of £ 100 roughly income. If the charge during the bag will probably be also discount, it can be finest to avert getting the merchandise. A Vuitton wallet indicates on a daily basis space code with each other with serial wide range. Artistic designers will almost certainly have totes for almost each and every period of time. Acquiring a bag for almost any period can be louis vuitton netherlands an excess of, pick a person that Lv Tote For Guys can be utilized in each and every individuals seasons. A higher degree celeb tresses, style hair or pop celebrity and following that dreams to look at Herve Leger costume is you.

    [b][url=http://www.louisvuittonvipstore.co.uk/]louis vuitton uk[/url][/b] The concentrate kind ordinarily incorporates some excess fat, and lactose. The lactose can offer an issue to prospective customers who might be lactose intolerant. There exists also a third kind of pure whey protein, which is basically a combination with the two.. These handheld units are now beginning to rival much more conventional forms of machines for the function of website bro . As well, you also conclusion up a possible target of a con for those who hur . The good news is, the following tips can he ..

    [b][url=http://www.lovelouisvuittonbags.co.uk/]www.lovelouisvuittonbags.co.uk[/url][/b] You feel incredibly pissed off and possibly angry. You could possibly even throw the cracker back at your mom or strike her from irritation. Imagine if, instead, you may merely signal milk and acquire milk? Pure bliss!. People today studying the weblog overview will never find a way to inform that it's actually a promotional post. Fairly they are going to be intrigued by blog site evaluation and instinctively click on to the backlink in your webpage. In this manner you will gain by attracting the focused targeted visitors in your web site and earning them into profitable conversions..

    SvarSlet