Bring it.

Det er med et vist element af lettelse, at jeg sidder i min sofa og tager afsked med temaugen ”#fail”. Ud over de i sidste indlæg beskrevne udfordringer, nåede vi også over en gang omgangssyge (Anton), en gang øjenbetændelse (mig) og en diva af en kage, der smed sig livstræt hen af gulvet, da jeg tog den ud af ovnen.

Seriøst: Hvor tit taber I kager? Det er svært ikke bare at føle sig en lille smule forfulgt.

Men æres den, som æres bør: Jeg må sige, at weekenden har lagt sig i selen i forsøget på at rette op på det VIRKELIG sløje førstehåndsindtryk, uge 36 ellers har gjort.

Fredag fik jeg besøg fra Århus, af den slags, hvor man faktisk godt måtte drikke vin. Lørdag var der tid til nabokaffe og i dag, søndag, har jeg været i Århus og køre et inspirationskursus for nogle fitnessfolk, som kastede sig over det, jeg havde med, som en flok glade, udsultede løver. Og sørme, om ikke der ovenikøbet var tid til Århuskaffe, inden jeg satte mig i bilen, hvor jeg til min store begejstring fandt et gammelt, uhørt Monte Carlo podcast, da jeg rodede rundt i telefonen efter brugbart lydtapet til køreturen.

Barnet lagde sig til at sove i første forsøg her til aften, jeg havde is i fryseren (imperfektum), og på You Tube er der ubegrænsede mængder af udenlandske X-Faktor auditions, man kan hyggetude til.

Jeg er klar til en ny uge.