fredag den 22. juni 2012

Why fix it, if it ain’t broken?

Jeg har i længere tid haft ondt i et par af mine kindtænder. Jeg har to løsningsmodeller, jeg opererer med, når noget ikke fungerer: 1) Pil stikket ud og sæt det i igen og 2) Lad som ingenting og vent på, at det går over af sig selv.

Det er forbløffende, hvor ofte en af de to viser sig at afhjælpe problemet.
Men efter at have lænet mig op af nummer to i en måneds tid, kunne jeg godt se, at hvad det end var, der gjorde ondt, så havde det tænkt sig at blive hængende. Syntes også pludselig, at jeg kunne høre nogle små stemmer råbe: ”VI VIL HA WIENERBRØD!!” om natten, men jeg har ikke haft huller i tænderne, siden jeg var 5, så jeg aner ikke, hvordan det føles.

Jeg bestilte derfor en tid ved min tandlæge, som jeg kun har frekventeret en enkelt gang før. Hvilket ikke var nogen ubetinget super oplevelse. For det første er det fuldstændig åndssvagt, hvad det koster at starte forfra hos en tandlæge, fordi de åbenbart brænder din journal ved modtagelse, og derfor først skal ”kortlægge din mund”. Lyder dyrt, ikke? Det er det også. Derefter blev jeg først glad, da tandlægen viste sig at være på min egen alder, men det gik hurtigt over, fordi han viste sig at være så servil, at jeg får en lille smule lyst til at stave det med z.
Jeg har ikke specielt pæne tænder. Virkelig. Mine fortænder krydser ind over hinanden, mine vampyrtænder er lidt for lange, og så har jeg tendens til misfarvninger, fordi jeg drikker meget kaffe. Men de er velholdte, og det i en sådan grad, at jeg nu tre gange har oplevet, at tandlæger henter deres klinikassistenter (og i et tilfælde en receptionist) for at vise dem, hvor fantastisk flotte de tænder er, Inge!!” (Ok, det hed de ikke alle sammen, men I forstår, hvad jeg mener.)

Så i går havde jeg en tid kl. 14. Startede med at sige: ”Jeg har ondt i mine tænder” hvortil jeg fik svaret: ”Det kan ikke passe.” Øhm.. nå? ”Nej, det får man ikke, når man passer så godt på dem, som du gør.” Did you just call me crazy? Det tog 21 minutter at få tandkødet flået op af en metaldims, få hevet mundvigen i stykker af meget insisterende spejl og få taget et røntgenbillede med en ualMINDElig anatomisk ukorrekt plade på tværs i kæften.
Ingenting. Som i: Overhovedet ingenting.

Hvilket bare endnu engang beviser, at min måde at løse problemer på, fungerer fuldstændig upåklageligt.

11 kommentarer:

  1. Kæbehulebetændelse??? Det gør pede nas i tænderne???

    SvarSlet
  2. Kæbehulebetændelse??? Det gør pede nas i tænderne???

    SvarSlet
  3. Stakkels dig, tænderne er bare aargh at have ondt i. Det er svært at lade som om smerten ikke er der. Håber det tandlægens billeder har god karma og at det går væk asap.

    SvarSlet
  4. ".. men det gik hurtigt over, fordi han viste sig at være så servil, at jeg får en lille smule lyst til at stave det med z."

    - Hvornår skriver du en bog?? Bare om et eller andet, whatever - du skriver SÅ godt!

    Og ang. ondt i tænder, så kender jeg det godt?! Det kommer og går og der er INGENTING hos tandlægen, alligevel hviner det i perioder. Det er mindre voldsomt, når jeg bruger tandtråd som i hver dag. Bare et lille råd, hvis du ikek gør det i forvejen.

    SvarSlet
  5. Da jeg havde ondt i tænderne uden grund, var det fordi jeg børstede dem for hårdt. Ved ikke om det kan være det...

    SvarSlet
  6. Hmm noget må der vel være galt?

    SvarSlet
  7. Stress kan komme til udtryk som tandpine. I know, lyder åndsvagt, men ved af erfaring at det passer.

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. En anatomisk ukorrekt plade i kæften. AAAAaaaahahaha. Skønt indlæg! - Trods AV for hede hule:o/

    SvarSlet
  10. Åbne tandhalse, måske? Jeg har samme slags robuste tænder der aldrig fejler noget, og denne gang var jeg sikker på at den var helt helt gal. Men det hævder min tandlæge hårdnakket at der ikke er. "- Og hvor holder du dem bare flot. Der er ingenting at finde. Intet". .. "Jamen det dunker i min ene tand efter de første 20 minutter, når jeg er ude at løbe". Hun endte så med, forsonende, at foreslå at det kunne være "åbne tandhalse". Kuren er sensodyne, evt opgraderet med flourbehandling henne på hendes klinik, og en særlig potent flourtandpasta man kan købe på recept. Har egentlig ikke hjulpet, men nu har jeg så besluttet at tage hende på ordet. Der er ikke noget galt. Det føles bare sådan. Men der ER ikke noget galt. Så jeg løber videre. Hele turen. Med tandpine på 2. halvdel af ruten. Hvis jeg bliver ved med det længe nok ender det vel med at jeg ikke lægger mærke til det til sidst...

    SvarSlet
  11. Kunne der være en visdomstand på vej, som ikke kan komme op, fordi den sidder for tæt på den inderste tand. Det giver smerter.

    SvarSlet